Selv Spanien skærer nu kraftigt ned på svinekødsproduktionen, fordi afsætningen svigter af de ellers så værdifulde svineskinker. Privatfoto

Svinekød er et lavprisprodukt med meget høje produktionsomkostninger i forhold til verdensmarkedsprisen. Det er et vilkår, som selv nok så mange subsidier ikke kan ændre på

I marts sidste år udsendte Landsforeningen mod Svinefabrikker et nyhedsbrev, der omhandlede økonomien i den danske svineproduktion. I denne måned følger foreningen op på dette for at se, hvordan det er gået det seneste år. Det fremgår af foreningens nyhedsbrev nr. 8, maj 2023, som vi bringer nedenfor:

I skemaet ses regnskabstallene fra Danish Crown for regnskabsåret 2021/2022 og sammenlignet med året før:

Danish Crown kalder deres resultat for tilfredsstillende. De fleste andre vil vist kalde det en katastrofe, at man ikke kan generere mere værdi taget i betragtning, at svineindustrien lægger beslag på store ressourcer, herunder op imod en tredjedel af landets areal. Samtidig med at Danish Crowns ejere, andelshaverne, årligt modtager subsidier for milliarder i form af hektarstøtte, andre EU og nationale støtteordninger, afgiftsfrit brændstof m.m. Hertil kommer, at de ikke som andre erhverv betaler klimaafgifter.

Man skal desuden tænke på, at dansk landbrug og ikke mindst svineproducenterne har en gæld på ca. 300 mia. kroner, som skal forrentes og afdrages af deres overskud.

“Der går meget lidt værdi fra svineindustrien tilbage til det danske samfund. Når man dertil lægger de ødelæggelser, svineindustrien påfører vores natur, havmiljø og klima, kan man kun undre sig over, at det bare får lov til at fortsætte”

Årsagen til, at vi sammenligner Danish Crown med Novo Nordisk, er blot for at vise, hvad det er muligt at opnå i en økonomisk rentabel industri, der skaber reel værdi for samfundet, og som i øvrigt fylder meget lidt i det danske landskab. Det skal bemærkes, at både Danish Crown og Novo Nordisk har en stor del af deres aktiviteter i udlandet.

Danish Crown indrømmer katastrofal fejlsatsning på mængde i stedet for kvalitet

Dette er ikke skrevet for at kritisere de enkelte producenter og landmænd, for de gør det sikkert, så godt de kan. Men det er skrevet for at vise, at svineproduktion ganske enkelt ikke er rentabelt. Svinekød er et lavprisprodukt med meget høje produktionsomkostninger i forhold til verdensmarkedsprisen. Det er et vilkår, som selv nok så mange subsidier ikke kan ændre på. Danske politikere bør snart indse dette faktum og begynde at reducere/udfase den konventionelle svineproduktion, sådan som man er begyndt på i f.eks. Holland.

Bannerbillede: Money. Foto: Wikibecs

Visited 43 times, 5 visit(s) today

Skriv en kommentar