AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister

Trods de senere års afsløringer af omfattende uregelmæssigheder i forholdet mellem landbrugets lobbyister og forskere på Aarhus Universitet fortsætter det tætte samarbejde, og med en af universitetets mere kontroversielle forskere som formidler. Som repræsentant for Aarhus Universitet har den tidligere institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi hjulpet lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer med at skrue programmet sammen for årets store plantekongres.

Erik Steen Kristensen, fhv. institutleder

Erik Steen Andersen blev fyret i september 2019 som ansvarlig for det stærkt kritiserede samarbejde med landbruget om ”oksekødsrapporten”, men han har i al stilhed fortsat makkerskabet med landbruget som repræsentant for Aarhus Universitet. Til 38 af konferencens indslag leverer Aarhus Universitet gratis forskere, hvoraf mange er ansatte fra det skandaleramte Institut for Agroøkologi.

Ifølge programmet for Plantekongres 2020 er det en styregruppe fra Aarhus og Københavns Universiteter som sammen med den private forening Landbrug & Fødevarer arrangerer en storstilet plantekongres i Herning i dagene 14.- 15. januar 2020. Kongressen er delvis finansieret gennem omfattende sponsorstøtte fra en række virksomheder med økonomiske interesser i landbruget, men kun Landbrug & Fødevarer kender budgettet.

De tre arrangører af Plantekongres 2020 præsenteres side og side, men det er Landbrug & Fødevarer, der styrer økonomien gennem sit videnscenter.

Kræver armslængde mellem forskere og eksterne parter

Det er den konstituerede institutleder, professor Jørgen Eivind Olesen, der i en mail til gylle.dk oplyser, at Erik Steen Kristensen og Claus Bo Andreasen repræsenterer Aarhus Universitet i samarbejdet. Claus Bo Andersen er uddannet journalist og arbejder som kommunikationsmedarbejder på universitet, og han skriver i en mail otte dage før kongressens start, at ”så vidt jeg er orienteret er der endnu ikke udpeget en ny repræsentant i stedet for Erik Steen.”

Erik Steen Kristensen henviser selv i en mail til sin afgang i september 2019, men tilføjer, at ”jeg ved ikke hvornår og hvem der har erstattet mig.”

I en pressemeddelelse fra november 2019 fra Aarhus Universitet har prodekan Kurt Nielsen udtalt sig om forholdet til Landbrug & Fødevarer:

”Samarbejde med eksterne parter er til begge parters fordel. Værdien ligger særligt i forskernes uafhængighed og dermed troværdighed, så det er fuldstændigt afgørende, at der i samarbejder med eksterne parter er armslængde mellem forskerne og de eksterne parter. Deres rolle og bidrag ind i projektet skal være helt klart deklareret. Hvis ikke der er fuld transparens, kan man som udenforstående betvivle forskningsintegriteten.”

Imidlertid har prodekan Kurt Nielsen ikke svaret på flere henvendelser om den aktuelle sag og Erik Steen Kristensens rolle. Trods tidligere erklæringer om vigtigheden af åbenhed efter skandalen om ”oksekødsrapporten” opretholder prodekanen absolut tavshed.

Fyret men fortsætter alligevel

Den meget omtalte rapport ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning”, der konkluderede, at vores forbrug af alkohol og søde sager er mere belastende for klimaet end forbruget af oksekød, blev trukket tilbage i efteråret 2019 efter vedholdende faglig kritik, der resulterede i  fyringen af Erik Steen Kristensen. Rapporten var delvist skrevet af de samme landbrugsorganisationer, der var med til at betale for den – i strid med standarderne for uafhængig forskning.

Landbrug & Fødevarer erkendte at være gået over grænsen i sagen. Derfor tilbagebetalte organisationen 455.000 kroner, som den havde fået af Kvægafgiftsfonden til rapporten. ”Vi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater. ” Det udtalte den daværende direktør for Landbrug & Fødevarer Morten Høyer i en skriftlig kommentar til dagbladet Information. Morten Høyer er ikke længere ansat i L&F.

Journalist Claus Bo Andreasen, DCA

Skandalen om rapporten kostede som nævnt jobbet for Erik Steen Kristensen, daværende institutleder på Agroøkologi. Allerede i september 2019 meddelte universitet, at Erik Steen Kristensen var blevet fyret, men alligevel har han fortsat siddet som universitetets eneste fagperson i den styregruppe, der har organiseret landbrugets Plantekongres 2020.

Den anden AU-repræsentant er ikke forsker men chefkonsulent for videnudveksling Claus Bo Andreasen. Han er uddannet journalist og ansat ved DCA.

Fra Københavns Universitet har styregruppen omfattet institutleder Svend Christensen og lektor Kirsten Jørgensen, begge fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Landbrug & Fødevarer har haft tre personer i styregruppen: sektordirektør Troels Toft, afdelingsleder Irene Wiborg og afdelingschef Jens Elbæk, alle fra SEGES.

Prodekan Kurt Nielsen, AU

”Vi har ikke noget at skjule”

Som konsekvens af kritikken af ”oksekødsrapporten” gennemgik Aarhus Universitet i efteråret 2019 en bunke rapporter fra fødevare- og jordbrugscentret DCA, der bl.a. omfatter Institut for Agroøkologi. Gennemgangen afslørede fejl og mangler i 34 ud af de 55 rapporter, som DCA har skrevet med eksterne parter inden for de seneste fem år.

Gennemgangen af rapporterne pegede på flere problemer, der skal rettes op på, lød det fra prodekan Kurt Nielsen i en pressemeddelelse i november 2019.

”Det er ikke i alle rapporter gennemskueligt, hvem der har skrevet hvad. Der er tilfælde, hvor det ikke fremgår, hvor den eksterne part er fra. Det er ikke godt nok. Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med. Vi har ikke noget at skjule, så der er ikke nogen grund til ikke at deklarere alle aspekter af de samarbejdsprojekter, vi deltager i,” udtalte prodekanen og fortsatte:

”Det skal være en integreret del af processen omkring eksternt samarbejde, at der bliver lavet en kontrakt, som fastlægger rammerne for samarbejdet og tydeliggør forskernes uafhængighed til og med publicering. Det må vi konstatere ikke har været tilfældet hidtil, og det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med. Derudover skal mails fra eksterne samarbejdspartnere og deres kommentarer til rapporterne lægges offentligt frem. En arbejdsgruppe arbejder desuden på en form for manual/guideline, der skal gøre det nemmere at få forskerne til at værne om deres forskningsintegritet.”

Disse nye retningslinjer er tilsyneladende aldrig trådt i kraft. Partnerskabet mellem Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer om den store plantekongres i januar i år er hverken baseret på en kontrakt eller de nævnte retningslinjer.

Disse virksomheder har sponseret plantekongressen, men kun Landbrug & Fødevarer kender beløbene. Sponsorer mærket med * har fået mulighed for at præsentere deres produkter på kongressen.

Ansatte fra landbruget dominerer

Programmet for Plantekongres 2020 er ganske omfattende og tæller i alt 88 fortrinsvis faglige indlæg. En eller flere fagpersoner deltager som oplægsholdere i hvert indlæg, men til trods for de to universiteters roller som medarrangører af kongressen, domineres personlisten af ansatte fra SEGES. Ligeledes er invitationerne fremsendt af SEGES-direktør Troels Toft på vegne af arrangørerne af kongressen.

Landbrug & Fødevarer driver videnscentret SEGES, som stiller med 47 oplægsholdere. Dertil kommer 9 oplægsholdere direkte fra den politiske afdeling af Landbrug & Fødevarer samt 16 landmænd, hvoraf to er økologer. Overfor disse 72 personer fra landbrugssiden står der 38 forskere fra Aarhus Universitet, 12 forskere fra Københavns Universitet, to fra Syddansk Universitet og en fra Roskilde Universitetscenter, i alt 53 personer fra den akademiske verden.

Yderligere 54 eksterne oplægsholdere er inviteret af styregruppen for kongressen, og de dækker et bredt spektrum af faglighed og økonomiske interesser. Mest fremtrædende er kemibranchen med fem oplægsholdere fra Corteva Agriscience, Dansk Planteværn, BASF, Bayer og Fauna Photonics, der har fået adgang til at præsentere deres nye produkter for kongressens deltagere. Bortset fra Bayer optræder disse virksomheder også som sponsorer for kongressen. Ellers er der forsikringsfolk, en enkelt Venstre-parlamentariker fra Europaparlamentet, en ejendomsmægler, en COOP-ansat, tre kommunale medarbejdere og flere andre fagpersoner.

Forskellen på de faguddannede ansatte fra SEGES/Landbrug & Fødevarer og universiteternes forskere er ganske markant, hvad angår formålet med deres arbejde. SEGES skriver om sig selv: ”Vi identificerer de forretningsmæssige potentialer i landbruget. På den måde kan vi give danske landmænd og gartnere de bedste redskaber til at drive deres virksomhed rentabelt og samtidig holde fokus på miljø og dyrevelfærd.”

Kort fortalt – SEGES arbejder for at forbedre den økonomiske bundlinje for landbrug og gartneri.

Troels Toft, SEGES

Universiteternes formål beskrives derimod som at drive ”forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.” Det fremgår af Universitetsloven, der også sikrer forskningsfrihed og pligt til at værne om den enkelte forskers forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Uventet afbud fra DR-kendis

Det store trækplaster på plantekongressen var tænkt til at være DR-studieværten Clement Kjersgaard, kendt som hårdtslående vært for Debatten på DR2. Han figurerer som blikfang i den kendte finurlige positur på forsiden af programmet for kongressen, og ifølge landbrugsavisen.dk den 3. januar var Kjersgaards indlæg om ”De næste 25 års verdenshistorie” det mest populære blandt de hidtil tilmeldte kongresdeltagere.

Imidlertid er studieværtens medvirken aflyst. DR-redaktionschef Judith Skriver oplyser i en mail 6. januar til redaktionen, at ”der ikke foreligger en bibeskæftigelsesansøgning i DR vedr. dette arrangement.” Senere samme dag meddelte redaktionschefen, at jeg har fået oplyst, at Clement Kjersgaard ikke deltager i omtalte arrangement, og at der derfor ikke foreligger en ansøgning.”

Clement Kjersgaard selv har ikke ønsket at kommentere sit afbud, som efterfølgende er bekræftet af informationsmedarbejderen på SEGES, der har ændret programmet, så Clement Kjersgaard ikke længere er på forsiden.

Overraskende nok er hverken Orbicon, Naturhistorisk Museum i Århus, Dansk Botanisk Forening eller Danmarks Naturfredningsforening inviteret til at deltage. På samme måde er protestforeningen Bæredygtigt Landbrug og Økologisk Landsforening heller ikke er blandt indlægsholderne. Den eneste grønne NGO-repræsentant er en miljøfaglig konsulent fra WWF Verdensnaturfonden. Han skal belære deltagerne om naturen i skov og krat sammen med en skovløber fra Naturstyrelsen.

Mere kuriøst har arrangørerne valgt at invitere til en quiz om natur og biodiversitet med titlen ”Naturspørgsmål til og fra professoren”. Spørgsmålene besvares dog af en lektor, ansat på Københavns Universitet.

Hemmelig millionøkonomi

De to dage i Herning er ikke gratis for de landmænd, der interesserer sig for planteavl. Prisen er heftige 2250 kr. ex. moms. Med et forventet deltagerantal på 2000 som ved tidligere kongresser får Landbrug & Fødevarer mindst 4,5 mio. kr. ex. moms i kassen. Dertil kommer et ukendt beløb fra de 20 sponsorer. Bidrager de hver med bare 25.000 kr., hvilket næppe er usandsynligt, giver det en ekstra halv million kroner.

Her er prislisten for at deltage i Plantekongres 2020.

Imidlertid har hverken universiteterne eller offentligheden adgang til den konkrete økonomi i Plantekongres 2020. Den hemmeligholder Landbrug & Fødevarer strikt.

Professor Jørgen E. Olesen, DCA

Professor Jørgen E. Olesen skriver i en mail 2.1, at ”jeg er i øvrigt ikke bekendt med detaljerne i økonomien i Plantekongressen, da denne administreres fra Landbrug og Fødevarer.” Dette forhold bekræftes af chefkonsulent Claus Bo Andreasen, DCA, der skriver i en mail 7. januar:

”Hvad angår økonomien, så er det aftalen, at forskere fra AU og KU ikke modtager honorar for at give oplæg; det samme gælder ansatte fra SEGES. Vi deltager dog gratis i kongressen på den dag, hvor vi har en konkret opgave. Det er SEGES, som står for økonomien og de praktiske opgaver, der er forbundet med afholdelse af kongressen. Vi har ikke økonomisk interesse i arrangementet og jeg vil foreslå, at du kontakter SEGES om budget og sponsorer m.m.”

Dagen efter fastslog chefkonsulent Claus Bo Andreasen i en ny mail, at Aarhus Universitet intet kender til økonomien i samarbejdet. Hans skriver: ”Vi er ikke involveret i økonomien i Plantekongressen. Jeg har derfor hverken budget, regnskab eller kendskab til sponsorbidrag. Jeg beklager meget, men jeg kan altså ikke hjælpe dig.”

L&F sidder på millionerne

Det står klart, at Landbrug & Fødevarer helt selvstændigt forvalter kongressens millioner og dermed også overskuddet, men hos organisationen er der ingen hjælp at hente. En anmodning om indsigt i økonomien blev besvaret 7.1. af journalist Thyge Hansen, der er pressekonsulent i KoncernPresse hos Landbrug & Fødevarer:

Journalist Thyge Hansen. Foto: L&F

”Jeg er bekendt med, at du har bedt om aktindsigt. Da SEGES ikke er omfattet af offentlighedsloven eller Aarhus-konventionen, som du henviser til, så er det ikke en anmodning, vi kan imødekomme.”

Hertil kommer, at forskerne fra universiteterne ikke skal have honorar. Deres tid betales af arbejdspladsen. En konservativ vurdering resulterer i, at en forsker, der deltager gratis med indlæg på kongressen, ”koster” 7000 kr. for arbejdsgiveren. Det betyder, at de 53 personer fra den akademiske verden bidrager til økonomien med 371.000 kr.

Den gratis indsats for den private forening og hemmelighedskræmmeriet omkring regnskaberne skaber yderligere interesse, hvis plantekongressen giver overskud. Hvor forsvinder de penge så hen?

Comments

comments

En kommentar til AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.