Danske svineavlere siger nej til Danish Crowns klimaindsats

Topchefen i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown, skal koncentrere sig om at sælge kød. Ikke om at hjælpe regeringen med at løse klimaudfordringerne. Sådan lyder en opsang fra foreningen Danske Svineproducenter, der organiserer mange af Danish Crowns ejere og leverandører. Det skriver Foodsupply, dk 28. november 2019 med avisen Danmark som kilde.
Det er kun to uger siden, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, blev udnævnt af S-regeringen til at stå i spidsen for et klimapartnerskab. Jais Valeurs ansvarsområde er fødevarefremstilling og landbrug, og han indgår i et team af 13 af de øverste ledere i dansk erhvervsliv, der har påtaget sig lignende roller.

Hos Danske Svineproducenter mener man, at Jais Valeur skulle have takket nej, da såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som fødevareminister Mogens Jensen (S) bad ham om at stå til rådighed.
– Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, til avisen Danmark.
Bacondyret sviner lige så meget som 1,8 millioner biler!

Med tilladelse fra journalist Ib Helles Olesen bringer vi denne indsigtsfulde artikel fra hans virksomheds hjemmeside– god fornøjelse!
Har du glemt, at regnskoven brænder i Brasilien og Argentina for at give plads til flere sojamarker? Soja som sendes til Europa og Danmark for at sætte turbo på opfedning af svin og sikre danske svinebaroner og Danish Crown milliarder af ekstra kroner i indtægter.
En del danskere er uden tvivl temmelig ligeglade med, at regnskoven går op i røg, når bare der er billige flæskestege og koteletter i supermarkedernes kølediske.
Men kan vi tillade os at være ligeglade med regnskoven, når vi bor i et land, der hvert år producerer 30 millioner svin, og som på samme tid er i fuld sving med at vedtage en klimalov, der kræver en reduktion af vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030?
Svaret er nej! Det er da ret klima-uambitiøst, hvis vi udelukkende tænker på svinebaronerne og slagterigigantens økonomiske trivsel, eller hvad der er bedst for forbrugernes pengepung.
Læs resten