Jais Valeur er CEO hos Danish Crown og har ansvaret for kødgigantens nedtur. Pressefoto

Når nyuddannede unge spørger sig selv og andre, hvilke danske virksomheder, det er værd at gøre karriere hos, så bliver landbrugets store virksomheder ikke længere bragt i forslag. Novo Nordisk topper ønskelisten, mens Danish Crown og Arla er røget bagud af dansen

KOMMENTAR  Hvad med at arbejde hos Danish Crown. Ville det ikke være super cool? Muligvis not… Slagterigiganten er i al fald raslet ned fra nummer 39 i 2022 til en lidet flatterende placering som nummer 90 ud af 100 i år på virksomhedernes image-barometer. Selv suspekte Scandinavian Tobacco Group gør det bedre. Kun hel- og halvoffentlige imagemæssige katastrofer som DSB, SAS og PostNord gør det værre og ligger helt i bund.

Heller ikke Dansk Landbrugs Grovvareselskab gør det for godt. DLG er havnet som nummer 65 på årets liste.

Peder Tuborgh, er CEO hos Arla. Pressefoto

Også Arla er udfordret. Virksomheden lå i 2020 som nummer 9, men siden dengang er det gået tilbage – år for år. Senest røg mælkebønderne fra en 14. plads ned til nummer 28 i år.

Ingen af de landbrugsrelaterede aktører i erhvervslivets elite skal gøre sig forhåbninger om at kunne matche Novo, Lego og Mærsk. Men måske kunne man lære af dem.

Novo Nordisk topper listen, som er udarbejdet af Instituttet for Opinionsanalyse. Novo er second to none og Europas mest værdifulde selskab med en kursværdi på over 3.000 milliarder kroner. Imagemæssigt har de fortrængt Lego til 2. pladsen, mens Mærsk, Danfoss og Grundfos er med i top fem.

Kører det for Arla? Not…. Privatfoto på motorvejen

Nogle kan synes, at den slags er ligegyldigt – ræven finder jo også de rønnebær sure, den ikke kan nå – så herregud – image er noget, journalister og den slags går op i, mener redaktøren hos fagbladet Effektivt Landbrug. Men tag ikke fejl. Det gør fremtidens medarbejdere også. Er det cool at arbejde hos Novo Nordisk og hos Lego, når man sidder til et middagsselskab og fortæller bordherren, hvad man laver? Det er der ikke to meninger om. Det er super cool i dagens Danmark.

IFØLGE EKSPERTER I branding og imagepleje har ikke mindst Novo opnået det, alle virksomheder gerne vil – Novo er blevet ikonisk. Og selskabet har vist sin enorme betydning for dansk økonomi. Nogen vil måske spørge – hvilken forskel gør Arla, DLG og Danish Crown for danskerne og for økonomien? Folk uden for landbrugets egne rækker kender svaret. Det lyder – not much…

Landbrugets virksomheder skal være langt mere ydmyge om deres påståede samfundsværdi, hvis de vil være attraktive – ikke mindst over for de talentfulde, unge mennesker, der skal tegne danske virksomheders fremtid. Det seneste image-barometer er dyster læsning og peger i den helt forkerte retning set med samfundets briller.

IFO præsenterer her årets imageanalyse af i alt 100 virksomheder – baseret på bedømmelser fra 3.061 erhvervsledere i virksomheder med mindst 10 ansatte. Undersøgelsen er gennemført i perioden 6. – 19. oktober 2023 af IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS, som der i enhver offentliggørelse skal henvises til som kilde.

Bannerbillede: Arla på tværs. Privatfoto

Visited 19 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Hvorfor søge job i Danish Crown når landbruget heller vil sende deres svin til slagtning i udlandet end i Danmark.
    Tobaksindustrien regnes også med når landbruget skal fortælle om deres betydning. Vi dyrker ikke tobak i Danmark.

  2. Jan Stampe Nielsen

    ..and if you want a job in Gylle.GB you have to write in english.

    • erik jensen

      Hej jeg synes det er superfint,med alle de undersøgelser,men har i husket at fortælle at det er et andelsselskab de arbejder i og hele overskuddet, går tilbage til medlemmerne og ikke til enkelte aktionærer som måske bor i et land hvor man ikke betaler skat og ikke har demokrati,
      Hilsen Erik

  3. Jamen, det er jo indlysende – der er ingen der har lyst til at være dem, der spreder den sky af ammoniak over landet som kan ses ved 3 tryk på Miljøportalen !!(kvælstofemmission) Har selv netop afprøvet det, f.eks i sønderjylland, men det kan især registreres ved svinefabrikkerne. Så hold dog op med at lave mad på den måde.

Skriv en kommentar