Danish Crown har postet millioner af kroner i en vildledende kampagne – selskabets største nogensinde – der greenwasher svinekød som klimavenligt. Men Danish Crown kan IKKE dokumentere sine påstande i kampagnen. Derfor kræver Greenpeace, at de skal stoppe deres greenwashing af svinekød af hensyn til forbrugere, der ønsker at handle miljø – og klimavenligt.

Danish Crown påstår selv, at de arbejder hårdt for at grise fra deres danske leverandører kun fodres med ansvarlig produceret soja, men hovedparten af den “ansvarlige” soja kommer fra lande i Sydamerika, primært Brasilien og Argentina, hvor der er høj risiko for, at produktionen har ført til skovrydning, ødelæggelse af naturområder og krænkelser af oprindelige folks rettigheder.

Den kæmpe mængde soja, der skal til for at opretholde Danmarks enorme svineproduktion, har altså store konsekvenser for klimaet, Sydamerikas skove og oprindelige folk. Det er direkte uansvarligt.

Samtidig forsøger Danish Crown at narre os alle til at tro, at deres kød er en del af klimaløsningen.

Greenpeace har lavet en video, som på 4 minutter forklarer hvordan Danish Crown forsøger at sælge kød midt i en klimakrise. Skuespilleren Carsten Bjørnlund har hjulpet os og lagt stemme til videoen. Jeg håber, du vil se videoen her, og at du har lyst til at dele den med venner og familie, så vi kan få udbredt kendskabet til Danish Crowns metoder.

Jais Valeur er topchef hos Danish Crown og har derfor ansvaret for koncernens greenwashing. Pressebillede

Her er annoncen med den falske tekst ifølge Greenpeace

Bannerfoto: Greenpeace

Visited 53 times, 13 visit(s) today

One Comment

  1. Steen Jensen

    Tillader mig lige at skrive et link til Greenpeace protestindsamling, de har et mål på 15.000 underskrifter men mangler stadig lidt for at nå i mål

    https://www.greenpeace.org/denmark/stop-danish-crowns-greenwash-nu/

Skriv en kommentar