Laks

Laksefarme i Norge: Værre end svinefabrikker

Laks bliver fodret med soja og lider af parasitter.  Millioner af fisk dør i store net i de norske fjorde.

Offentliggøres efter aftale med Infosperber i Schweiz og oversat af John Graversgaard. Originalartiklen er fra 25 juni 2020. Alle billeder er fra artiklen.

John Graversgaard

Laks var engang en sjælden og dyr delikatesse, man kun fik serveret ved festlige lejligheder. Det er anderledes i dag. Med det stigende forbrug af fisk blev ædelfisken et dagligt måltid – også fordi laksebranchen med gigantiske avlsanlæg kontinuerligt kan levere billige forsyninger. Norge alene producerer 1,2 millioner tons opdrættet laks om året og er førende inden for den globale lakseforretning. Næsten 90 procent af laksen, der kommer til vores butikker kommer fra Norge. Et masseprodukt fra fabriksopdræt med katastrofale følger for naturen.

Men er forbrugerne opmærksomme på dette?  En nylig dokumentarudsendelse på tysk TV “Grådighed efter laks” fremlægger ubehagelige fakta om laksebranchen og stiller det ubehagelige spørgsmål: “Vil vi virkelig spise dette?”

50 millioner døde laks hvert år 

Undervandsbilleder fra en laksefarm i Norge viser, hvordan tusinder af laks er lukket inde i overfyldte net. Det kan også ses, at mange er syge. Nogle er misdannede, er inficeret med svampe, og har sår på størrelse med en håndflade, mens fiskenes afføring forurener havbunden. Den svenske journalist Mikael Froedig, der tog fotos af dette, var tydeligt utilpas efter sin dykning. Han forventede ikke, at det så så slemt ud dernede. Froedig udtalte: “men det sker under havets overflade, så ingen kan se det.”

Som overalt i den industrielle kødproduktion er fortjeneste vigtigere end dyrevelfærd. Det er ikke anderledes med lakseopdræt. Ulrich Pulg, fiskeribiolog ved forskningscentret for akvakultur i Bergen, sammenligner lakseopdræt med svineopdræt – som en industriel masseproduktion. ”Men lakseopdræt er endnu værre”, siger Pulg og peger på den høje dødelighed hos opdrættet laks.

Biolog Ulrich Pulg, Bergen

Hver femte fisk dør under produktionen. Et tab på 20 procent, som producenterne aldrig ville acceptere med svin eller kvæg – men tilsyneladende er det noget andet med fisk. Ifølge Pulg dør omkring 50 millioner laks hvert år i opdræt, “fordi forholdene er så dårlige”.

En hovedårsag til laksedøden er en parasit, lakselusen . Denne meget lille krabbe suger sig fast på fisken og æder sig derefter dybere og dybere ned i kødet. De åbne sår gør laksen modtagelig for infektion og mange dør smertefuldt. I de store opdrætanlæg, hvor titusinder af laks er indespærret i netbure, finder parasitterne ideelle forhold og formerer sig hurtigt. Parasitangreb kan hverken bekæmpes effektivt med kemiske midler eller med “rensefisk” som kan spise parasitterne.

TV udsendelsen gør det klart, at problemet kun kan løses, hvis man fundamentalt ændrer på laksens opbevaringsforhold. Teknisk set ville det være muligt. Sondre Eide, medejer af ti lakseopdræt i Norge, ser i stedet laksesektorens fremtid i lukkede kredsløbssystemer på land. Han er overbevist om at miljøskader kan undgås og dyrevelfærden forbedres. Men der er et stort problem: Sådanne systemer er meget mere energi- og omkostningsintensive end andre systemer, også fordi laks har brug for to separate kredsløb med ferskvand og saltvand til opdræt og opfedning.

Læs resten

Nej til patenter på fisk, høns, grise og køer

Den Europæiske Patent Organisation (EPO) har udstedt patent på en laks, der fodres med særlige planter (EP1965658).

Det skriver No Patents on Seeds! i en pressemeddelelse, den 10. Maj 2019. 

Foderet er blevet patenteret sammen med opdrættet og fodringen af fiskene, ligesom fisken og fiskeolien er blevet patenteret.  Fisken kan blive fodret med enten genetisk manipulerede planter eller med almindeligt forædlede planter. Kødet fra laksen skal angiveligt have et forhøjet indhold af omega-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer bliver almindeligvis betragtet som særligt sunde. Men dette er ikke en ny ide eller opfindelse: Det er velkendt, at mælk fra køer, der har græsset frit, har et højt indhold af disse fedtsyrer.

Patentet førte til protester i 2016, da EPO første gang annoncerede, at de ville udstede patentet.  Dengang modtog den Europæiske Patent Organisation hundredevis af protestbreve, og det stoppede foreløbigt godkendelsen af laksepatentet.

Alligevel blev patentet på laksen udstedt i oktober 2018.

No patents on seeds! mener, at dette patent er en omgåelse af forbuddet mod patenter på traditionelt forædlede og avlede planter og dyr.

Læs resten

Vestjyske laks giver de andre baghjul: Formerer sig som aldrig før

Lakseynglen står som sild i en tønde i Råsted Lilleå vest for Holstebro. Man har nemlig aldrig før observeret så tæt en yngel i noget vandløb i Danmark. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, den 27. marts 2019.

Det har DTU Aqua slået fast i en ny undersøgelse, hvor forskere har talt, hvor mange babylaks der står mellem sivene i åen.Det vækker virkelig opsigt, at vi er nået hertil i Danmark. At laksen går fremad, ser man stort set ikke andre steder.Torben Thinggaard, Sammenslutningen ved Storå

Det betyder, at man ikke længere behøver sætte laks ud i åen, fortæller Torben Thinggaard, der er medlem af forretningsudvalget i foreningen Sammenslutningen ved Storå.

– Man formoder nu, at laksen kan klare sig selv. Og det er virkelig en milepæl, siger han.

Man har hævet en grusbund, hvilket giver en stor variation i vandløbet. Det sikrer, at der er mange insekter og masser af mad til lakseynglen.

Årsagen til den store lakseyngel er, at der i 2015 blev lavet et nyt stryg i åen, hvor fiskene kan gyde.

– Stryget fungerer som en slags børnehave for laks, ørred og andre fiskearter. De gemmer sig i vandplanterne i det lave vand, siger Torben Thinggaard.

Læs hele artiklen og se filmen.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.