Et nyt dansk studie fra Aalborg Universitet viser en stærk sammenhæng mellem opvækst i landbrugs- og industriområder og øget risiko for at udvikle inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom
Antallet af danskere, der får en inflammatorisk tarmsygdom, er fordoblet på 20 år, og nu viser ny forskning, at børn, der lever deres første leveår i områder med udbredt landbrugsdrift, har 24 % større risiko for at udvikle den inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom. Resultaterne peger på, at nærmiljøet har stor indvirkning på vores sundhed.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet, 24. marts 2024.
Ifølge studiet har børn, der fødes og lever de to første år i områder med landbrugsdrift, 24 % større risiko for at udvikle den inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom. Omvendt viser resultaterne, at børn, der lever deres tidlige liv i grønne områder med rig biodiversitet, har en reduceret risiko.
Landbobørn rammes af gifte i nærmiljøet
Undersøgelsen er udført af forskere fra Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) ved Aalborg Universitet i samarbejde med kolleger fra Icahn School of Medicine på Mount Sinai i New York. Kristine Højgaard Allin, lektor ved PREDICT er en af hovedforfatterne bag undersøgelsen. Hun udtaler:
– Vi er selv overraskede over den tydelige sammenhæng. Forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom stiger i Danmark og andre industrialiserede lande, men årsagerne er stadig ukendte. I Danmark ser vi en stigning blandt børn, og vores studie antyder, at miljøfaktorer spiller en afgørende rolle.
Antallet af danskere, som får inflammatorisk tarmsygdom i form af enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er fordoblet på kun 20 år, og i dag lever mere end 50.000 danskere med en af disse sygdomme. Det er forbundet med bl.a. blødninger, mavesmerter, diarré og træthed, og mange ender med at få fjernet dele af tarmen kirurgisk.
Registerdata på mere end en mio. danskere
I undersøgelsen har forskerne ved hjælp af registerdata fulgt knap 1.500.000 danskere, der er født i perioden fra 1995 til 2018. Heraf har godt 3700 børn fået en inflammatorisk tarmsygdom. Disse data er sammenholdt med oplysninger om, hvor børnene er født og opvokset i de to første leveår, herunder hvor moren har boet under graviditeten.
Igen er disse data sammenholdt med information om, hvordan arealet bliver brugt de pågældende steder, inklusive faktorer som landbrugsdrift, graden af biodiversitet, bymiljø, vand og grønne områder.
– Resultaterne udfordrer den gamle opfattelse af landbrugsmiljøet, idet det ikke er så idyllisk, som vi gerne vil have det til at være. Det er dog vigtigt at understrege, at vi stadig ikke præcist ved, hvad det er ved landbrugsmiljøet, der bidrager til den forhøjede risiko. Det kræver yderligere forskning, siger Kristine Allin.
Færre syge børn i grønne områder
Fra den positive side fremhæver Kristine Allin, at det også er værd at undersøge, hvorfor grønne områder og højere biodiversitet tilsyneladende har en beskyttende effekt på udvikling af inflammatoriske tarmsygdomme:
– Undersøgelsen peger ubetinget på vigtigheden af at forstå miljømæssige faktorers indvirkning på vores sundhed – både som børn og voksne. Ikke mindst hvis vi skal forsøge at forebygge, at forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme bliver ved med at stige.
I undersøgelsen kiggede forskerne, foruden forekomsten af Crohns sygdom, også på den inflammatoriske tarmsygdom colitis ulcerosa. I modsætning til Crohns sygdom, var der ikke forskel på forekomsten af colitis ulcerosa baseret på miljø og opvækstområde.
Centerdirektør ved Predict og medforfatter til den videnskabelige artikel, Tine Jess tilføjer:
– De danske sundhedsregistre er helt unikke på verdensplan. Vores studie viser, hvordan kombinationen af danske sundhedsdata med miljødata kan være med til at besvare helt nye spørgsmål i en tid, hvor sammenhængen mellem natur og sundhed bliver stadig mere aktuel.
Det er jo svært at sige om det præcis er landbruget skyld igen. Det kunne dog tyde på at en indikation er sammenhængen, at overgangen fra hhv. mødding og alje opbevaret og udkørt separat, til nu det gærede kombi produkt kaldet gylle, er sket nogenlunde i den periode, hvor disse inflamatoriske sygedomme er fordoblet.
Jeg er selv Chrons patient, og er da som bonde født og kvajet opdraget som vi siger på Stevns, erhvervet denne sygdom i ovennævnte overgangsperiode. Banalt forklaret er kemi jo bl.a. at blande to harmløse ingridienser, og ende op med et nyt farligt resultat, så jo hvorfor ikke!?
Ja det er trist læsning, ikke at det bør komme bag på nogen. Ser frem til en undersøgelse af diverse sygdomme hos landmænd kontra ikke landmænd.
Der burde i mine øjne være en højere forekomst af sygdom relateret til kemikalier/støv i landbruget🤔
Ja at forgifte mikrobiomet er yderst risikabelt for både mennesker, dyr og jorden- hvornår bliver det også en forståelse i konventionelt landbrug
Tak for denne artikel. Jeg ser frem til en undersøgelse af opvækst eller levevis i et nærmiljø inkl. kost af/med økologi kontra industri eller konventionelt landbrug.