Natur

Verdens Skove opsiger samarbejde med Naturstyrelsen efter uenighed om naturpleje

Udsnit af de naturplejede arealer i den fredede Bjergskov, hvor der er fjernet 0,3 hektar brombærkrat. Foto: Jan Kunstmann/Verdens Skove.

”Naturstyrelsen og Forsvaret har med tunge maskiner ryddet brombærkrat i det fredede Bjergskov. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Samtidigt er flere års frivilligt arbejde nu spildt. Verdens Skove har derfor opsagt samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov.”

Det skriver miljøorganisationen Verdens Skove i en pressemeddelelse den 31. januar 2019.

Naturstyrelsen Sønderjylland har en noget anden opfattelse af naturplejeindsatsen i Bjergskov ved Aabenraa. Skovrider Inger Gillesberg skriver i en mail til redaktionen 1. februar 2019:

”Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke har lyst til at fortsætte samarbejdet på grund af lille rydning af 0,3 hektar brombærkrat. Vi havde håbet, at naturplejen med både kreaturer og heste kunne forhindre tilgroningen for at gavne den artsrige lysåbne natur. Men hestene har ikke kunnet holde brombærrene i skak. Det er en fejl af os, at vi ikke på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere, herunder Verdens Skove, om, hvornår vi går ud og rydder noget af tilgroningen med brombærkrat i Bjergskov. Det kan jeg kun beklage. Læs resten

Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:

Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten

Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors

Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.

Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.

Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.

Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.

Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.

Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten

Stor Skallesluger holder skansen

Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.

Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.

Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.

Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.

Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.

SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger

Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.

DOF har fået skallesluger fredet

Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.

DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.

Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.

Hvor mange gange brugte Lars Løkke Rasmussen n-ordet?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 1. januar 2019.

Som adskillige kommentatorer og politiske modstandere påpegede i timerne efter statsministerens nytårstale, var det vigtigste, hvad Lars Løkke Rasmussen IKKE sagde.

Som den politiker, der har ødelagt miljøforvaltningen i Danmark, kan det næppe overraske, at statsministeren ikke brugte mange ord på naturen. Rent faktisk tog han ikke ordet “natur” i munden en eneste gang. Eneste trøst er, at han heller ikke sagde “landbrug”, vil nogle nok mene…

Stop havvindmøller i internationale fugleområder

Havvindmølleparker, der placeres tankeløst, kan gøre stor skade på fuglelivet som f.eks. store flokke af ederfugle i danske farvande.

Åbent brev fra:

Danmarks Jægerforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

til

Lars Christian Lilleholt (V), energi-forsynings- og klima minister.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

13. december 2018

Kære Lars Christian Lilleholt,

Vi skriver til dig på vegne af Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening BirdLife
Vores henvendelse er affødt af vores store bekymring for de negative konsekvenser, som nogle af de skitserede havvindmølleparker vil have for vores havnatur og ikke mindst for fuglelivet. Det drejer sig i særlig grad om de planlagte store havvindmølleparker ved Omø i Smålandsfarvandet og i Jammerland Bugt ud for Vestsjælland.

Som du formentlig har bemærket, så har vi sen 15. oktober i en fælles pressemeddelelse fra vores tre organisationer udtrykt, at vi finder det både problematisk og helt uacceptabelt, at staten planlægger havvindmølleparker i fuglerige områder med international betydning for en række fuglearter.

De tre brevskrivere (fra venstre): Claus Lind Christensen, Egon Østergaard og Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke kun havets rastende og fødesøgende fugle, der vil blive ramt af anlæggene af de store havvindmølleparker på de lavvandede grunde, hvor de søger føde. Vi vedhæfter til din orientering pressemeddelelsen i sin fulde ordlyd.

Eksisterende og planlagte danske havvindmølleparker.

Vi er bekendt med, at også de svenske myndigheder har protesteret mod placeringen af de to havvindmølleparker ved Omø og i Jammerland Bugt, og vi vil bede dig om i samarbejde med miljø- og fødevareministeren at sikre, at Danmark her lever op til vores internationale forpligtelser til at beskytte vores fælles fuglebestande.

Vi skal samtidig understrege, at vi alle varmt støtter den grønne omstilling til et samfund uden brug af fossile brændstoffer, men vi vil meget anbefale, at regeringen tager initiativ til udarbejdelse af et følsomhedskort over potentielle placeringer af vindmøller i Danmark, så man undgår igen og igen at skulle diskutere uhensigtsmæssige placeringer og i stedet fra begyndelsen af udnytter de uproblematiske placeringsmuligheder til havs i områder der ikke er af international betydning for fuglelivet.

Miljø- og fødevareministeren er orienteret om vores henvendelse ved genpart af dette brev.

Med venlig hilsen
Claus Lind Christensen, formand
Danmarks Jægerforbund

Maria Reumert Gjerding, præsident
Danmarks Naturfredningsforening

Egon Østergaard, formand
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

Jægernes plastforurening af naturen skal høre op

Regeringen vil nu jægernes forurening med plast til livs og har opgjort den samlede årlige forurening med haglskåle til mellem 25 og 30 tons. Selve patronhylstret og haglskålene (= plastkopp) er af plast og efterlades sædvanligvis i naturen.

Jægernes haglbøssejagt indgår i regeringens oversigt over overflødig plast og i ny handlingsplan er der lagt op til forbud mod brug af de mange tons haglskåle, som jægerne hvert år spreder i naturen. Det skriver netnatur.dk den 6. december 2018.

Forurening med plast er en tikkende bombe under ikke mindst havmiljøet og dermed også vores fødevareforsyning.

Plast i havene nedbrydes til mikroplast og indgår i fødekæden og ender dermed i sidste ende også i vores husholdning. Læs resten

København ved at miste sin grønne førertrøje på klimaområdet

I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi. Foto: Søren Wium-Andersen.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, skriver den 12. december 2018:

Donald Trumps forkærlighed for kul og modvilje mod internationale klimamål er velkendt.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Verdens Skove mener, at den danske regering mangler ambitioner på klimaområdet, men USA’s præsident ligger trods alt milevidt fra danske tilstande. Mindre kendt er måske Trump-regeringens begejstring for bioenergi, i form af træbaseret biomasse. Den amerikanske Miljøstyrelse har klart udtrykt, at der skal bruges langt mere biomasse og at biomassen er “CO2-neutral”. Dette sker på trods af opfordringer fra grønne NGO’er og styrelsens egne videnskabelige rådgivere, der har advaret mod det manglende videnskabelige grundlag for at erklære biomasse CO2-neutral.

Her begynder lighederne med Danmark desværre at blive slående. I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi. Læs resten

Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden

Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.

Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.

Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.

På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.

Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,

”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.

Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten

Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden

Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.

Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.

Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.

“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.

Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.