Natur

Gudenåen bør genfødes

En ny bog om Gudenåen har set dagens lys. Det er formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, der har forfattet den. Og han lægger ikke fingrene imellem. Det er der kommet en meget interessant og uhyre læseværdig bog ud af – uanset hvor man selv måtte stå i spørgsmålet om fremtiden for Gudenåen og Tange Sø. det

Forfatteren Steen Ulnits er begejstret for den nye bog om Gudenåen.

Det skriver Steen Ulnits i en udførlig om tale af den nye bog. Vi bringer et uddrag af anmeldelsen her, og hele omtalen kan læses her.

Som lokalt bosiddende har Lars Vedsø gennem årene talt dunder til lokale politikere og embedsmænd, som for enhver pris vil fastholde hans elskede Gudenå i dens vandkraftlænker. Som elsker Tange Sø med alt, hvad den kunstige vandkraftsø så end måtte medføre af skadeligt for natur og vandmiljø. De har fået læst og påskrevet gennem årene. Læs resten

Hundrede års naturfredning har kun efterladt sig beskedne spor i kommunerne

Modertræet til æblesorten Ingrid Marie står i dag i en privat have på Sydfyn. ’Ingrid Marie’ er en dansk æblesort, der stammer fra et selvsået træ i den gamle Høed Skolehave på Vestfyn. Ifølge en overlevering blev æblet opdaget i 1910, efter det var skudt op mellem nogle hindbærbuske i skolens have. Skolelæreren syntes, at æblet var så velsmagende og smukt, at han opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Træet blev fredet tilbage i 1958, og fra 2010 har det fejlagtigt figureret på den officielle liste over naturfredede områder.

Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 procent eller knap hver 7. kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.

I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8) med antallet i parentes.

I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap 4 naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.

Danske kommuner helt uden naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsen.

Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var 5 gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.

Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 procent af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 procent af nationen. Læs resten

BL-godsejeren tabte både i byretten og i landsretten

Der var på ingen måde tale om injurier, da Ib Salomon som formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder kritiserede Aakær Gods – det har Vestre Landsret nu fastslået i sin afgørelse af 5. november 2018.

Godsejer Johan Koed Jørgensens ære er ikke blevet krænket. Han driver Aakær Gods, og han stævnede for to år siden formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, for injurier. Sidste år blev Ib Salomon frifundet ved Byretten i Horsens, hvorefter godset ankede sagen til Landsretten.

Ib Salomon er ekstra glad for, at Landsretten anerkender, at Danmarks Naturfredningsforening fungerer som “offentlighedens vagthund”, som der står i dommen.

Godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som en af Bæredygtigt Landbrugs grå eminencer, må tåle, at hans dispositioner omtales og kritiseres i offentligheden. Det har han Vestre Landsrets ord for.

Mandag den 5. november afsagde Vestre Landsret så sin dom: Byrettens dom stadfæstes – Ib Salomon frifindes med andre ord igen. Aakær Gods skal desuden betale 31.250 kr. i sagsomkostninger til Ib Salomon. Læs resten

Håb i en håbløs tid

Klimaet er under forandring, arterne forsvinder i rivende hast og milliarder af dyr lever trøstesløse tilværelser i et produktionssystem, hvis eneste mål synes at være at lave mere og mere billigere og billigere.

Problemerne er til at tage at føle på, dybt sammenvævede og meget komplekse. Så det er let at føle sig lille og betydningsløs og miste troen på, at man kan gøre en forskel i det store billede. Vi ender let med prøve at fortrænge det hele, leve videre som i går og langsomt mærke håbet sive ud af livet.

Men den enkelte kan gøre en forskel. Det kan godt være, at vi kun er dråber i havet, men det består ikke af andet end dråber. Hver for sig og i fællesskab står vi foran en etisk udfordring: Vi skal til at forstå os selv og vores forhold til dyr og natur på en ny måde.

Foredrag: 11. november, kl. 13-15, SØNDERBORG, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15.

Køb din billet ved at indbetale beløbet på MobilePay 25419 sammen med teksten ”Foredrag Sønderborg 11/11”.

Mindre kød, mere plantemad

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.

Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:

Kødproduktionens mange skadevirkninger

Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.

Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.

Kristian Sloth, Greenpeace.

Naboer til industrifarme lider

Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.

Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.

Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.

En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten

Kan det forsvares at flytte bjergsalamandre?

Bjergsalamander med den ensfarvede orange bug – undertiden med få små prikker -, der adskiller arten fra de to andre danske salamandre. Foto: Henrik Bringsøe.

Henrik Bringsøe, Køge, skriver den 16. oktober 2018 med overskriften: Bjergsalamander indført til Bernstorffsparken i det nordlige København. Der er tale om et resume af en videnskabelig artikel om emnet.

En hidtil ukendt population af Bjergsalamander, Ichthyosaura alpestris, blev konstateret i Bernstorffsparken, Gentofte, i august 2017. I alt 14 eller 15 individer (voksne som ungdyr) blev fundet blev fundet under dødt træ på skovbunden i august, oktober og november.

Bernstorffsparken eller Bernstorff Slotshave er en bypark på 61 hektar, hvoraf mindre end halvdelen udgøres af løvskov. Der er ét vandhul uden fisk, og de fleste salamandre blev fundet nær dette vandhul. Der findes sandsynligvis yderligere et vandhul med i det mindste nogen ynglesucces længere mod syd, fordi unger er blevet registreret dernede. Læs resten

Ét er fredning, noget andet er IUCN-godkendt natur

Dette æbletræ af sorten Ingrid Marie er i flere år indberettet som særlig beskyttet natur til flere internationale organisationer. Det står i en privat have på Sydfyn, men er nu pillet ud af IUCN-listen.

Danmark har i årevis overdrevet mængden af fredet natur, men nu viser en ny opgørelse, at blot 378 danske fredninger opfylder de internationale krav til naturfredninger. Skiftende regeringer har hidtil indberettet 1845 fredninger til FN og EU, men langt over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier.

Det skriver Politiken, den 29. september 2018.

Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite. IUCN er en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN’s miljøprogram, UNEP, driver.

Zoolog Ann-Katrine Garn, Københavns Zoo.

Miljøstyrelsen har finansieret arbejdet, der er gennemført på rekordtid og har kostet lidt over 1 mio. kr. Alligevel er den nye liste ikke nødvendigvis 100 procent korrekt, siger projektansvarlig og formand for danske IUCN-komité, zoolog Ann-Katrine Garn.

»Vi har kun haft mulighed for at analysere fredningerne ud fra det materiale, vi kunne finde elektronisk. Man kunne finde flere oplysninger ved at besøge områderne eller ved at inddrage kommunerne. Der kan foreligge plejeplaner, som vi ikke har kunnet finde. Derfor håber vi, at der vil komme en opfølgning«, siger hun. Læs resten

Tag på togt med de danske havørne

Nu kan du følge, hvor det imponerende vingefang fører unge havørne hen på deres færden rundt i Danmark. Foto: Torben Andersen/DOF.

Det vælter ind med data, der giver ny viden om danske havørnes færden, efter at 6 unge jyske og 1 sjællandsk havørn i sommers blev udstyret med GPS-sendere. Den sydsjællandske havørn Gunhild, som sidste år fik en sender på, giver fortsat signal. Nogle af de unge danske ørne er yderst rejselystne. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 11. oktober 2018.

Havørnen Malthe-Ludvig kom til verden i en rede med tre unger ved Hostrup Sø i Sønderjylland i maj. Sammen med sine to søskende blev Malthe-Ludvig i juni udstyret med en letvægter af en GPS-sender på cirka 80 gram.

Nu er denne sender med til at give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne. og du kan følge med i, hvor ørnene flyver hen.

Alle har mulighed for at følge de otte unge havørnes ruter på et kort, hvor man lige nu kan følge seks af de otte unge GPS-havørne. To af ørnene kommer med på kortet lidt senere. Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse. På et animeret kort kan man dog få et godt indtryk af ørnenes færden i løbet af den forgangne uge.

Malthe-Ludvig, der i højsommeren forlod reden, hvori den var klækket, har taget nogle gevaldige ture i Jylland og Nordtyskland. Læs resten

Verdens værste vækst afskrækker frivillige

Japansk pileurt står som en massiv mur mange steder i Nordsjælland.

Af Allan Høxbroe

Danmark har fået sin første Pileurt-Bande af frivillige, som skal hjælpe stat og kommune i deres pengenød over for de ekstremt aggressive planter japansk pileurt og kæmpe pileurt.

– Japansk pileurt er på verdensplan den værste invasive art nogensinde, også værre i Danmark end både rynket rose og bjørneklo, sagde Naturstyrelsen ved det velbesøgte startmøde 12. september for Pileurt-banden Helsingør. Læs resten

Skarven går tilbage i Danmark

Skarven går tilbage – men hvorfor? Foto: John Larsen/DOF.

1600 færre skarvpar har i år ynglet i den danske natur sammenlignet med sidste år. Facit for 2018 siger 31.605 reder. Det svarer til en tilbagegang på næsten 5 procent.

Danmarks bestand af skarver er fordelt på 76 kolonier. I Sydøstdanmark har skarven haft en nedtur. Måske fordi et stigende antal havørne jager og forstyrrer.

DOF mener, det er på tide at skære ned i den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 14. september 2018.

2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, DCE.

”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der årligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.