Vi har modtaget dette indlæg som en kommentar til Miljøstyrelsens praksis med at udstede dispensationer til at bruge forbudte sprøjtegifte
Af Jens Borum, lektor emeritus, Københavns Universitet
I forbindelse med den internationale Parkinsondag 11. april er det vel på sin plads at takke landbruget, Miljøstyrelsen og miljøministeren for deres ‘støtte’ til Parkinson.
Sygdommens forekomst stiger hastigt. I Danmark forventer man, at antallet af personer med Parkinson vil stige fra nu 12.000 til 20.000 personer i 2040. Det er ikke helt klart, hvad der forårsager sygdommen, og hvad stigningen skyldes. Og det er slet ikke klart, hvorfor jeg har fået Parkinson. Men der er i forskerkredse en stærk mistanke om, at sprøjtegifte er en medvirkende årsag til Parkinson.
Landmænd og gartnere har en overhyppighed af sygdommen, og derfor anerkendes Parkinson som en erhvervssygdom for disse faggrupper i Frankrig og Tyskland.
Sprøjtegifte som glyphosat (aktivstof i Roundup) og især diquat (nedvisningsmiddel til kartofler) er mistænkt for at medvirke til Parkinson.
Danmark har for nylig i EU stemt for, at glyphosat kan bruges i yderligere ti år, og den danske Miljøstyrelse har igen og igen givet dispensation til anvendelse af diquat og en række andre sprøjtegifte, selv om de som udgangspunkt er forbudt at bruge i EU. Og jeg som troede, at Miljøstyrelsens primære opgave var at beskytte miljø og sundhed.
Da jeg i tidernes morgen var ansat i Miljøstyrelsen, kæmpede medarbejderne ihærdigt for miljøsagen, og Danmark var i front for at trække EU i en miljørigtig retning. Med Anders Fogh Rasmussens regering fra 2001 blev Miljøstyrelsen amputeret og skåret voldsomt ned, så nu er Danmark i den fodslæbende bagtrop af EU’s miljøindsats. Før i tiden var direktører i Miljøstyrelsen, som f.eks. Jens Kampmann og Steen Gade, kendt i offentligheden som forkæmpere for effektiv miljøforvaltning. I dag ved kun et fåtal, hvem der er direktør i styrelsen.
Selv når stoffer erkendes som farlige og miljøskadelige, og derfor er forbudt at anvende i EU, vælger Miljøstyrelsen igen og igen at give dispensation til fortsat anvendelse i landbrug og gartnerier. Først når EU også dømmer dispensationerne ulovlige, forbydes anvendelsen i Danmark. Det er lige sket for to neonikotinoider, der er stærkt giftige for bl.a. bier og vandløbsinsekter. For de stoffer har Miljøstyrelsen nu modvilligt måttet trække deres dispensation tilbage.
Hvad er der blevet af styrelsens tidligere omsorg for miljøet? Hvorfor er Danmark gået fra at være fortrop til fodslæbende bagtrop i EUs miljøarbejde? Hvilke interesser er det, styrelsen vælger at varetage og hvorfor? Handler det mere om at beskytte erhverv end miljø og sundhed? Og hvorfor er miljøministeren inaktiv i også disse sager?
Men min Parkinson sætter pris på jeres indsats – eller mangel på samme.
Dette indlæg har været bragt i avisen Berlingske den 19. april 2024.
Det er helt udenfor pædagogisk rækkevidde den proces der er gang i nu i Danmark. Tungmetal indholdet i Isefjorden er eksploderet de seneste år og har slået fjorden ihjel. Hvad indeholder de pesticider som landmændene benytter til at skade danskernes helbred og hvordan kan et politisk system tillade en forøgelse af giftighederne. Landmændene glemmer åbenbart at de og deres familier er i første række til at blive syge af deres egne gerninger.
Ja af hjertet tak for hjælpen. Det er jo et fantastisk arbejdsfelt for forskningen, eller for skolelærere, der skal svare på bekymrede spørgsmål fra elever i alle aldre.
Al slags liv er af samme oprindelse så forgiftning af vores omgivelser rammer med stor sandsynlighed også os selv og vores børn i nakken på et eller andet tidspunkt, men hvad: HVO SOM INTET VOVER – INTET VINDER
Hej Jens,
jeg har ikke noget klart svar på dine spørgsmål, men jeg har en teori om, at vores politikere/Folketingsmedlemmer, i alvorlig grad, mangler dannelse.