TeslaFar
Tesla tager nu springet fra den elegante el-bil til at ville ændre hele verdens måde at bruge elektricitet på.

Vedvarende energikilder som sol og vind har altid været begrænset af deres svingende produktionskapacitet, men nu har Tesla-direktøren Elon Musk afsløret en serie batterier, der kan oplagre energi til butikker, boliger, virksomheder og forsyningsselskaber, rapporterer Bloomberg 1. maj 2015.

“Vores mål er fundamentalt at ændre den måde, verden bruger energi på,” sagde Musk ved præsentationen i virksomhedens tegnestue i Hawthorne, Californien. “Vi taler om terawatt-skalaen, og målet er fuldstændig forvandling af hele energiinfrastrukturen i verden.”

Efter ugers forventning markerer offentliggørelsen fra Tesla Energy virksomhedens ekspansion ud over elbiler. I takt med at boliger, virksomheder og forsyningsselskaber anvender mere og mere vedvarende energi fra sol og vind, er der et voksende behov for at kunne levere en konstant og pålidelig strømforsyning. De nye batterier kan bruges til at gemme elektricitet under spidsbelastning og fordele den senere, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser.

elon-musk-tesla
Administrerende direktør Elon Musk, Tesla.

Teslas hjemmebatteri, døbt Powerwall, er en genopladelig lithium-ion-model, der monteres på muren og leveres i to versioner på syv kilowatt-timer eller 10 kilowatt-timer, siger virksomheden i en erklæring. Leverancerne vil begynde i sensommeren 2015 til priser , der begynder ved $ 3000 (20.000 kr.), sagde Tesla.

Batteriet er designet til at yde såkaldte “load-shifting” ved at oplades på tidspunkter, hvor elprisen er lavere på grund af mindre efterspørgsel, og aflades når efterspørgslen og priserne er høje. Det kan også gemme solenergi, der er opsamlet i dagtimerne og anvendes om natten, og det kan fungere som backup under strømsvigt, ifølge Tesla.

Se video med præsentation af den nye batteriserie.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.