Stegt hortulan bliver spist under en serviet til at skjule den illegale spise. Foto: 11. Juni 2014, Marianne Casamance/Wikipedia

Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.

Journalist Ole Friis Larsen. Foto: DOF

Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.

Traditionel lækkerbidsken

Hortulaner anses traditionelt for en stor delikatesse i Frankrig, hvor fuglene bliver fanget i fælder ved hjælp af lokkefugle eller elektroniske kald.

Forskerne fastslår, at det siden 1979 har været forbudt af jage Hortulaner ifølge EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og at Hortulaner i Frankrig desuden har været beskyttet af national fredning siden 1999 og ligesom i en række andre europæiske lande er rødlistet efter en tilbagegang på 88 procent siden 1980 til anslået omkring 4,75 millioner ynglepar i hele Europa.

Kortet til venstre viser Hortulanens yngleudbredelse i Europa og overvintringsområder i Afrika med prøvetagnings-steder for DNA-analyser. Kortet til højre viser lyslogger-sporede individer fra de forskellige bestande. Fra Jiguet et al.2019.

Forskerne benyttede sig af tre metoder – lysloggere på indfangne Hortulaners ben, stabile isotoper i fjer og analyser af gener i ynglende Hortulaner tværs over Europa fra Spanien i vest.

Ud fra de samlede resultater har forskerne kunnet fastslå, at Hortulanerne i Europa er delt i to tydeligt genetisk forskellige grupper. En nordlig gruppe, som omfatter ynglefuglene i Skandinavien, Finland og dele af de baltiske lande, samt en sydlig gruppe, som er svagere adskilt i en sydøstlig undergruppe fra Hviderusland og Balkan og en sydvestlig undergruppegruppe fra Polen til Spanien.

Hortulanen er en værlig af samme størrelse som vores hjemlige Gulspurv. Foto: Wikipedia

300.000 trækfugle om året i Frankrig

Som trækfugle deler de europæiske Hortulaner sig i to bestande, som følger en sydvestlig rute gennem Frankrig og Spanien over Middelhavet til overvintring i Vestafrika syd for Sahara, og en østlig bestand, som flyver til Østafrika og den Arabiske Halvø med genmeldinger fra blandt andet Kuwait. På baggrund af deres undersøgelser, regner forskerne med, at kun 81.000 par (mellem 46.000 og 116.000) og deres unger om efteråret bruger den vestlige (atlantiske) trækrute, idet der er enighed om, at det faktiske antal Hortulaner, der trækker gennem Frankrig er på cirka 300.000 individer.

Undersøgelserne viste også, at 62-75 procent af disse cirka 162.000 adulte og 138.000 juvenile Hortulaner er ynglefugle fra Polen og Tyskland, mens resten hovedsagelig er fennoskandinaviske fugle.

Hortulanerne på den vestlige trækrute er ifølge forskerne gået tilbage med mellem 1,7 og 2,7 procent om året (20-30 procent mellem 2000 og 2014), svarende til, at der hvert år forsvinder mellem 2.750 og 4.400 kønsmodne fugle. I den genetiske nordlige gruppe er tilbagegangen endda på omkring 5 procent om året ifølge beregninger over norske Hortulaner, idet gruppen er isoleret, og der næsten ingen udveksling finder sted mellem de genetiske nordlige og sydlige grupper.

Hr. Jean Coussau er chefkok på den to-Michelin-stjernede restaurant Relais de la Poste i det sydvestlige Frankrig, der ønsker at få Hortulan på menukortet. Han insisterer på, at fuglene ikke bliver behandlet umenneskeligt og citerer en upubliceret canadisk ornitologisk undersøgelse, der indikerer, at ortolanbestanden i Nordeuropa skulle tælle omkring 30 millioner individer. ”De er næppe truede,” udtalte Jean Coussau i oktober 2014 ifølge New York Times.

Kræver jagt på 30.000 fugle

I forhold til de franske jægeres ønske om legal jagt på 30.000 Hortulaner, svarer EU-reglerne om dispensationer fra beskyttelse på højst en procent af den naturlige dødelighed til cirka 1.700 individer (mellem 1.518 og 1.922) af de 300.000 fugle på den vestlige trækrute gennem Frankrig.

Ifølge forskerne vil drab på 30.000 Hortulaner i Frankrig desuden medføre, at der næste forår mangler 10.368 adulte ynglefugle, som ellers ville have overlevet vinteren, idet den naturlige overlevelsesrate er cirka på 64 procent for adulte Hortulaner, og 2.484 unge fugle (med en overlevelsesrate på 18 procent).

Forskernes undersøgelser viser, at hvis 15.000 ekstra fugle undgik at dø på grund af jagt – illegal såvel som legal – ville risikoen for, at den nordlige genetiske gruppe uddør i løbet af de næste 100 år i forlængelse af den nuværende årlige tilbagegang falde fra 100 til 66 procent, og hvis 30.000 fik lov at fortsætte trækket gennem Frankrig, ville risikoen for udryddelse af de fennoskandinavisk-baltiske fugle falde til 15 procent.

”Således har dette studie forsynet franske myndigheder med et stringent videnskabeligt grundlag for både at forbyde jagt på Hortulaner og aktivt at gribe ind mod den illegale forfølgelse for at øge Hortulanernes chance for at overleve globale forandringer,” lyder konklusionen fra den europæiske gruppe af forskere bag undersøgelserne.

Fhv. miljøminister Nicolas Hulot

Risiko for EU-bøde truer Frankrig

Franske myndigheder har i årtier forholdt sig passivt over for den illegale jagt på Hortulaner, men i december 2016 meddelte EU-kommissionen, at den ville lægge sag an mod Frankrig ved EU-domstolen for overtrædelse af fuglebeskyttelsesdirektivet. Udsigten til en bøde på flere millioner euro fik i august 2017 den daværende franske miljøminister Nicolas Hulot til at love et endeligt stop for jagten på Hortulaner.

”Bevarelse af biodiversiteten er essentiel for menneskedens fremtid … Fangsten af Hortulaner er illegal og må stoppe; den udgør en signifikant risiko for artens eksistens på et tidspunkt, hvor den er truet af klimaforandring og urbanisering, der ødelægger dens habitater,” lød det fra Nicolas Hulot ifølge et nyhedsbrev fra BirdLife International.

Noget tyder samtidig på, at franske myndigheder for alvor er begyndt at slå ned på den illegale jagt. 14. maj 2019 stadfæstede en appelret i Pau i regionen Les Landes en underretsdom på 1.000 euro i bøde til hver af 11 mænd for fangst af Hortulaner. Appelretten lod dem dog beholde deres jagtret, som underretten havde suspenderet i tre til seks måneder.

Du kan læse en mere videnskabelig version af denne artikel i DOFT

Skriv en kommentar