Esben Lunde Larsens afgang må ses som et symptom på en regering, der behandler fagligheden og miljøinteresserne stedmoderligt til fordel for kortsigtede erhvervsinteresser. Vi opfordrer nyudnævnte Jakob Ellemann-Jensen til at gøre det anderledes. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 2. maj 2018.
Esben Lunde Larsens – og hans forgængers – tid som miljø- og fødevareminister er præget af sager, hvor fagligheden er blevet bøjet og eksperterne stækket, hvilket alt sammen peger i en bestemt retning: Regeringen har set miljø- og naturhensyn som en trussel mod erhvervenes indtjening og har prioriteret de kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – frem for at se på, hvordan man kan forene hensynene på længere sigt.
”Vi vil ikke fokusere på Esben Lunde Larsens person – eller hans forgængers – men derimod på den politiske kultur, der ligger bag – hvor man har prioriteret ideologi og kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – og undertrykt fagligheden,” udtaler Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.
Venstre-regeringen stod ved sin tiltrædelse i 2015 med det bedst mulige udgangspunkt i form af betænkningen fra Natur- og landbrugskommissionen fra 2013. Her blev opnået konsensus mellem landbrug og grønne organisationer, og med en solid faglighed bag.
Men i stedet gennemtrumfede regeringen og Dansk Folkeparti Landbrugspakken, hvor alle fik lov at gøde mere, og så udskød man indgrebene over for de sårbare jorde. Tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen gled i fagligheden, da ministeriet fiflede med tallene og påstod, at Landbrugspakken ikke ville forringe miljøet. Samtidig påstod regeringen, at Danmark umuligt kunne leve op til EU’s krav til sænkning af ammoniak-forurening – hvorefter regeringen stoppede den støtte til miljøteknologi, som skulle være med til at opfylde kravene.
Da Esben Lunde Larsen kom til, fortsatte han i samme spor. Heldigvis har EU tvunget Danmark til at rette op på nogle af Landbrugspakkens tilbageskridt. Men man skubber stadig tiltag foran sig, som skulle sikre opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv, senest i 2027. Der er afsløret alvorlige fejl i datagrundlaget – som alt sammen viser, at situationen er – og forbliver – værre end hvad regeringen har hævdet. Alligevel nægter man at skifte spor.
Også i EU har vi set Danmark gå fra at være blandt de lande, der presser på for miljøforbedringer til at være i den sorte flok. Danmark stemte sammen med Polen imod skærpede mål for reduktion af ammoniakforurening i 2030. Danmark arbejdede for en 15-årig godkendelse af det mest udbredte og samtidig problematiske pesticid, glyphosat. Mere progressive lande sikrede at forlængelsen kun blev 5 år – så der nu er et reelt pres for udvikling af mere miljøvenlige dyrkningsmetoder. Og senest da EU langt om længe forbød de pesticider, som er mest skadelige for bier, stemte Danmark imod – kun fulgt af Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.
”Regeringen har også, i Esben Lunde Larsens tid, amputeret Miljøstyrelsen, ved dels at flytte den til Odense, dels at overflytte 140 af dens medarbejdere til departementet – væk fra det faglige miljø og over til at lave direkte ministerbetjening – beskyttet mod aktindsigt og anden snagen,” udtaler Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd.
Det Økologiske Råd opfordrer derfor regeringen og nyudnævnte miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, til at skifte spor, så fagligheden kommer i højsædet og der udvikles løsninger, som sikrer natur og miljø – og samtidig sikrer dansk landbrug på lang sigt.
Faktaboks
Natur- og landbrugskommissionens betænkning anbefalede i 2013, at man skulle indføre såkaldt målrettet regulering af landbrugets næringsstofudslip – dvs. at landmænd med robuste jorde skulle have lov at gøde mere, mens de med sårbare jorde måtte gøde mindre. Og at de, som fik den økonomiske fordel, skulle være med til at kompensere dem, som blev ramt økonomisk. Kommissionen understregede, at det skulle gennemføres som en pakkeløsning, hvor pligter og ”gaver” blev uddelt samtidig.
