Trods milliarder i støtte nægter landbruget at bidrage til klimakampen

I 2022 var der statslige udgifter til landbruget for 15 milliarder kroner, viser svar fra Finansministeriet, men beløbet omfatter ikke den skjulte understøttelse i form af afgiftsfri udledning af kvælstof, der kan forurene miljøet samt en lang række andre negative påvirkninger af bl.a. biodiversitet, drikkevandskvalitet, MRSA-smitte, der også påfører samfundet millionudgifter

Mens landbruget nægter at bidrage til klimakampen med en afgift på sektorens forurening, modtager erhvervet milliarder af kroner i støtte fra staten. I 2022 var de samlede statslige udgifter til landbruget på omkring 15 milliarder kroner, og over denne seneste 5 års-periode har de stadig færre agroproducenter høster 108 milliarder kroner i støtte. Tallene fremgår af et folketingssvar, som finansminister Nicolai Wammen (S) har afgivet til Enhedslistens Pelle Dragsted.

Det skriver Ritzau den 16. oktober 2023.

Støtten til landbruget fordeler sig på flere forskellige poster i finansministerens opgørelse.

• Otte milliarder kroner gives i direkte tilskud, miljøtilskud og produkttilknyttede tilskud, hvoraf en del kommer fra EU’s landbrugsstøtte.
• 3,2 milliarder kroner kommer fra erhvervsfremmende skattefradrag og -lempelser.
• I ministeriets samlede sum indgår også udgifter til administration af Landbrugsstyrelsen, der udgør 1,4 milliarder kroner, hvorimod udgifterne til at afbøde erhvervets miljøpåvirkninger ikke er medregnet.

Det er dine skattekroner

– Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at landbruget er et ekstremt subsidieret erhverv allerede i dag, siger Pelle Dragsted.

– Det må indgå i konteksten af de diskussioner, vi har, om både landbrugets udledninger af næringsstoffer, af drivhusgasser og påvirkningen på vores drikkevand.

Fordi en stor portion skattekroner går til at understøtte landbruget, har politikerne også en ekstra ret til at kræve det omstillet med en CO2-afgift, mener Dragsted.

– Der er et vist paradoks i, at vi holder et erhverv, eller måske særligt en bestemt produktionsstrategi med meget intensiv animalsk produktion, gående med statsstøtte, samtidig med at det har enormt skadelige konsekvenser på en række områder, udtaler Dragsted til Ritzau.

Nej, det er ikke EU, der betaler

Der hersker en udbredt myte om EU som den store sponsor for landbruget, men det er ikke korrekt. Tallene viser, at det er de danske skatteydere, der hænger på regningen. I 2019 betalte Danmark 20,4 mia. kr. til EU’s budget men modtog kun 11,2 mia. kr. i udbetalinger. Samme år modtog de danske agroproducenter 15.927 mia. kroner i støtte fra staten ifølge Finansministeriets opgørelse.

Danmark betaler til EU’s budget via bidrag baseret på told og afgifter, moms og bruttonationalindkomsten (BNI). Som udgangspunkt betaler alle medlemslande den samme procentdel af deres BNI, men nogle lande, inklusiv Danmark, får en rabat på BNI-bidraget. Danmarks rabat er på cirka 1 mia. kroner årligt. Danmarks andel af de bidrag EU udbetaler til medlemslandene var 1,1% i 2019. EU’s udbetalinger til Danmark er især landbrugsstøtte og støtte til forskning og udvikling. Indkomststøtte til danske landmænd udgjorde 54,8% af de penge Danmark modtog fra EU i 2019.

Som tallene viser, betaler Danmark relativt mere til EU-budgettet, end vi modtager. Derfor er Danmark nettobidragsyder. I 2019 var Danmarks nettobidrag på ca. 7,6 mia. kr. ifølge Kommissionens opgørelse.

Den skjulte støtte

For miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet, er spørgsmålet om landbrugets støtte et fordelingspolitisk spørgsmål frem for et nationaløkonomisk.

Men i det aspekt er det væsentligt for Folketinget at holde sig støtten for øje, siger han.

– For dem, der skal afgøre fordelingspolitikken, er det et vigtigt input, at der faktisk gives betydelige subsidier til landbruget i forvejen, siger Lars Gårn Hansen til Ritzau.

Han påpeger også, at der ligger en skjult understøttelse til landbruget i, at deres udledning af kvælstof, der kan forurene miljøet, ikke er afgiftsbelagt i dag. Dertil kommer en lang række andre negative påvirkninger af bl.a. biodiversitet, drikkevandskvalitet, MRSA-smitte, der også påfører samfundet store udgifter.

Landbrug & Fødevarer har afvist at give et interview eller en kommentar til opgørelsen ifølge Ritzau.

Spørgsmålene til Finansministeriet

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 12. juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Her kommer selve spørgsmålene:

”Vil ministeren oversende en opgørelse over statens direkte og indirekte udgifter til dansk landbrug (defineret som det primære landbrug og ikke den samlede fødevareklynge) opgjort over de seneste ti år?

Opgørelsen bør medtage:

1) direkte tilskud i form af landbrugsstøtte, miljøtilskud (som f.eks. tilskud til udtagning af lavbundsjorde, etablering af vådområder og lign. – hvoraf dele af tilskuddene er samlet på Landbrugsstyrelsen hjemmeside,

2) erhvervsfremme, skattefradrag (hvoraf en række af fradragene fremgår af skat.dk) og skattefordele, der tilgår det primære landbrug, f.eks. skattefordele ved generationsskifte, fritagelse for energiafgift, lavere skat på jord og lign.,

3) eksportstøtte,

4) støtte til forskning og innovation (herunder statens forskningsbidrag gennem promilleafgiftsfondene),

5) udgifter til uddannelse af arbejdskraft i primærlandbruget på f.eks. landbrugsskoler, landbrugsfaglige uddannelser på universiteterne og veterinære uddannelser

6) statens udgifter til administration, forvaltning og håndhævelse indenfor primærlandbruget, f.eks. via Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.”

Bannerbillede: Milliarderne ruller til landbruget. Foto: Mathieu Stern/Unsplash