31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd i fælles opråb om de nye ejendomsvurderinger: Træk i den politiske nødbremse. Omkategoriseringer af landejendomme kvæler naturen og livet på landet
I et brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer retter 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd en skarp kritik af de nye ejendomsvurderinger af landejendomme. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd den 30.4. 2023. Læs brevet i dets fulde længde nedenfor.
Omkring 15.000 ejendomme har nu fået besked på, at de skal skifte kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig. For mange vil den nye kategori få afgørende betydning for deres fremtid, fordi overgangen til ejerbolig kan medføre voldsomme stigninger i grundskylden.
Det er en ekstra udgift, der forståeligt nok skaber stor usikkerhed blandt landdistrikternes borgere. På kort tid er der kommet over 12.000 medlemmer af gruppen ”Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug” på Facebook.
”Desværre skaber boliger på landet stort set uden jord ikke den samme tilflytning, idet selve idéen med at flytte på landet for mange handler om at få mere plads og mere natur. Det vil samtidig betyde, at naturen får mindre plads til at gro vildt, da mere jord vil overgå fra natur til landbrugsjord. Det er i sig selv paradoksalt, når vi står midt i en biodiversitetskrise”
Men de nye kategoriseringer har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte borger, som potentielt risikerer at blive stavnsbundet til deres bolig. Det er også en kæp i hjulet på tilflytningen til landdistrikterne, ligesom det hæmmer naturens udviklingsmuligheder.
Begge dele går stik imod ambitionerne fra såvel regeringen som et bredt flertal af Folketinget.
Livet på landet har de senere år været på fremmarch, fordi flere og flere drømmer om mere plads, åbne vidder, mere natur, et par dyr og måske lokalt producerede fødevarer. Det har skabt liv og udvikling i områder af landet, der i den grad har behov for ny tilflytning.
Den tendens risikerer at blive ødelagt med de nye regler.
De vilde stigninger i grundskylden kan nemlig betyde, at flere ser sig nødsaget til at sælge jord fra til større landbrugsbedrifter – enten med det samme eller når ejendommen skal handles igen. På sigt vil det omdanne landområderne til store landbrug og så ”parcelhuse” på landet med meget lidt jord, da kun få private har råd til at eje højt beskattet jord. Samtidig er der heller ingen rimelighed i, at ejendomme på landet med nogle hektar i en landzone uden mulighed for byudvikling eller anvendelse ud over landbrug og natur skal beskattes i samme kategori som ejendomme i byerne, hvor der kan sælges til mange formål, og større arealer kan byudvikles.
Ejendomme på op til 15 hektar, som ikke vil kunne kategoriseres som landbrug efter de nye regler, vil i praksis blive afviklet, fordi sælgerne vil forsøge at sælge ejendommen på den bedst mulige måde. Desværre skaber boliger på landet stort set uden jord ikke den samme tilflytning, idet selve idéen med at flytte på landet for mange handler om at få mere plads og mere natur.
Det vil samtidig betyde, at naturen får mindre plads til at gro vildt, da mere jord vil overgå fra natur til landbrugsjord. Det er i sig selv paradoksalt, når vi står midt i en biodiversitetskrise.
Derfor retter vi borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd nu en fælles appel til politikerne på Christiansborg:
– Her og nu er der behov at hive i den politiske nødbremse, så der er tid til at finde en løsning, der tager højde for de utilsigtede konsekvenser. Ejerne skal samtidig kende den fremtidige ejendomsbeskatning i alle kategorier, inden de skal forholde sig til en eventuel ændret kategorisering.
– Dernæst bør der ændres i kriterierne, så ejendommene der ellers vil blive kategoriseret som ”parcelhuse med stor have på flere hektar” eller erhvervsejendom, kan få status af ”naturejendomme” med samme beskatning som hidtil, så naturen og livet på landet ikke kvæles.
Med venlig hilsen
Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd
Birgit S. Hansen, Borgmester Frederikshavn Kommune
Bo Hansen, Borgmester Svendborg Kommune
Christina K. Hansen, Borgmester Holbæk Kommune
Erik Flyvholm, Borgmester Lemvig Kommune
Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
Hans Stavnsager, Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune
Hans Østergaard, Borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune
Holger Schou Rasmussen, Borgmester Lolland Kommune
Ib Lauritsen, Borgmester Ikast-Brande Kommune
Jan Riber Jacobsen, Borgmester Aabenraa Kommune
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester Esbjerg Kommune
Jørgen Popp Petersen, Borgmester Tønder Kommune
Karina V. Andersen, Borgmester Odsherred Kommune
Kasper Bjerregaard, Borgmester Norddjurs Kommune
Kenneth Muhs, Borgmester Nyborg Kommune
Lone Jakobi, Borgmester Odder Kommune
Mads Jakobsen, Borgmester Struer Kommune
Mads Skau, Borgmester Haderslev Kommune
Marcel Meijer, Borgmester Samsø Kommune
Mikael Smed, Borgmester Vordingborg Kommune
Morten Andersen, Borgmester Nordfyns Kommune
Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
Arealer til storstilet “grøn” energiproduktion vil blive frigjort ved de nye ejendomsvurderinger. Ikke kun til traditionel landbrugsproduktion. De små landbrugere er i vejen.
Intensiv dyrkning af biomasse til brændstof og etablering af solcelle- og vindmølleparter og Power to x anlæg. Regeringen har meldt ud: Danmark skal være storeksportør. .
Læbælter, der fungerer som faunapassager vil blive fjernet sammen med de småbiotoper og vandhuller, som ejere af smålandbrug typisk etablerer.
Bemærk at klimaminister Lars Aagaard har omtalt naboer til anlæggene som forkælede teenagerer, når de klager over, at tidligere åbent land og natur omdannes til industrizoner.for energiproduktion.
Bemærk også, at Ingeniøren.dk har advaret om en voldsom øgning i PFAS udledning fra de nye energiindustrianlæg. Et forbud mod PFAS vil bremse energieventyret, står der i en aktuel artikel i tidsskriftet.,