Læs den, del den og handl på den. Brug den som redskab til at skabe en borgerbevægelse for klima og miljø og vælge grønne politikere til de kommende byråds- og folketingvalg. For nu er det nu. Kloden og vi er tæt på sidste chance, siger en enig global klimavidenskab

Dette er en avis med løsninger og handlingsforslag ift. klima- og biodiversitetskrisen. FN’s klimapanel, IPCC, udsendte forleden (aug. ’21) en stærkt alarmerende rapport om klodens tilstand. Konklusionen var entydig: Vi skal handle nu. Men Danmark og verden er overhovedet ikke i gang med omstillingen.

Læs avisen – hent den her…

Et par år endnu kan vi måske lade som ingenting, så vil vores hverdag langsomt begynde at blive et helvede, og vores systemer bryde sammen. Klima- og biodiversitetskrisen er dén afgørende udfordring, verden står med, og hvis vi ikke handler nu og i massivt omfang, går det fuldstændig galt, kloden bliver ubeboelig. Vi har et tiår til at handle i, siger klimavidenskaben, før vi overskrider Tipping Points.

TV stationerne og aviserne blæste alle bagover med død og katastrofer, da IPCC rapporten kom, men glemte at det er dem selv, der i årevis har undladt at fortælle om den. Det har udskudt læsernes og seernes fornemmelse for vigtigheden af at handle og ikke mindst stemme på de politikere, der har villet handlingen. Hvis vore handlinger skal lykkes, er vi nødt til at gennemføre grundlæggende omstillinger af vores systemer, kommenterede et hold internationale forskere i tidsskriftet BioScience i en erklæring om klimamæssig nødstilstand, underskrevet af 14.000 forskere.

Derfor har vi lavet denne Folkeavis, for vi har stort set alle løsningerne, vi skal bare kende dem og bruge dem. Politikerne lader som om vi kun har ganske få og meget traditionelle løsninger, nemlig dem, de selv kender og kan gå ind for. Men det er forkert. Vi har alle løsningerne – men de skal selvsagt bruges. Og nogen af dem kræver mod til at træde nye stier.

Alle kommende valg bliver klimavalg

Alle valg i fremtiden bliver klimavalg. Kommunalvalget 2021 er bare det første. Her skal vi vælge nye politikere og få formidlet nye løsninger. Folkeavisen har vi lavet for at fortælle om disse løsninger hentet fra videnskab og 50 års praksis og give eksempler på konkrete handlinger. Den er skrevet af 82 forfattere, kompetente og erfarne folk fra hele den grønne bevægelse. De kommer fra 60 organisationer, inklusive universiteter, tænketanke, fagbevægelse og kommuner.

Ved Erftstadt nord for Køln har et jordskred åbnet, hvad der ligner et kæmpemæssigt krater, som vokser sig større og større. Adskillige huse er allerede blevet opslugt, og nu truer hullet med at sluge resten af byen. Foto: Handout/Ritzau Scanpix. Information 17. juli 2021

Avisen rummer drejebøger for omstillingen af de sektorer, der belaster vores klima og miljø allermest: energi, landbrug, transport, byggeri osv. Drejebøgerne er handlingsplaner, som fortæller, hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer derhen. Med handlingsbokse og forslag til, hvordan vi som borgere og kommuner kan agere. Den er et oplæg til kommunalvalget den 16. november 2021. Du kan bruge den ved borgermøder, til debatter med lokale politikere, i det lokale klimasamarbejde eller til at formulere politikker ud fra. Den er også tænkt videre til brug ved kommende folketingsvalg og som redskab for at understøtte fremvæksten af en borgerbevægelse i Danmark.

Borgerbevægelse for klima og miljø

Vi skal presse politikerne til at starte de grundlæggende omstillinger, som skal ske NU. Stemme anderledes og skabe en samlet bevægelse, der kan presse dem. Opstille borgerlister, hvor borgerne selv fører klimapolitikken ind i byråd og Folketing, og lave klimaborgerting lokalt og nationalt, der fodrer politikerne med de nødvendige radikale forslag til klimahandlinger og meget mere.

Men vi kender politikerne. De er gode til ikke at handle. Og selv hvis de gør, vil det ikke være nok. Vi skal selv i gang. Vi må og skal som borgere selv starte omstillingen – det er prioritet ét, hvis vi vil livet. Omlægge vores forbrug og vaner væk fra vores absurde overforbrug. Lave delebils- og samkørselsordninger lokalt. Være med til at starte nye bæredygtige produktioner af vores vigtigste livsfornødenheder. Lave uddannelser og kurser, der formidler viden om, hvordan vi omstiller. Indrette bæredygtige landsbyer og bykvarterer; de findes allerede og har et langt lavere klimaaftryk. Vi kan organisere os lokalt i borgerråd, som hjælper lokalsamfundet med omstillingen. Folkeavisen giver masser af eksempler på, hvad vi kan gøre.

Klimakrisen i vores baghaver

Klimakrisen har vist sit ansigt på voldsom vis denne sommer med oversvømmelser i Europa, Kina og Indien, brande i USA, Canada, Sibirien, Grækenland osv. Vi har set rædselsscener med passagerer i kinesiske undergrundstog, der oversvømmes, landsbyer, der skylles væk i Tyskland, og græske bønder, der chokerede ser til, mens deres marker og landsbyer brænder. Videnskaben har sagt det i årtier, nu kan alle se det.

Alligevel fortsætter vi med at handle, som om der ikke er nogen kriser. Vi bygger globalt, hvad der svarer til et Paris om ugen. Dansk Industri jubler, når verdenshandelen ser ud til at vokse >5 laver frihandelsaftale med Mercosur-landene, som vil øge handelen med de mest klima- og miljøskadelige varer som kød, soja, bioethanol og fossile biler , og Danmark er med i allerforreste række. I vækst og mere forbrug.

Væksten skal gentænkes

Vækst er en indbygget del af vores økonomi. Men hvorfor producere mere og mere, når det ødelægger kloden? Ingen taler om vores overforbrug eller den åbenlyse sammenhæng mellem det og klimakrisen. Vi er nødt til at gribe regulerende ind, hvis vi vil genskabe klodens naturrigdom. Det kræver en ny økonomisk model, som tænker i klodehensyn, social retfærdighed, i helheder og omstilling til grønne jobs. Det beskriver vi nærmere i avisen.

Den danske regering, der blev valgt på en klimadagsorden, har opgivet klimaindsatsen til fordel for væksten. Det viser de inden for alle de vigtige områder som landbrug, transport, byggeri, energi. Og det står de ikke alene med. Rundt omkring i alle byråd er det samme dagsorden: traditionel økonomisk vækst med motorveje, betonhøjhuse, broer osv. Men vi skal en anden vej, indrette vores produktion og forbrug bæredygtigt, tænke stort. Den vej beskriver Folkeavisen.

Traditioner at bygge på

Vi har store traditioner for bevægelser, der udvikler og omstiller samfundet. Andelsbevægelsen skabte markante samfundsforandringer fra midten af 1800-tallet og 100 år frem til det fælles bedste. Forandringerne udsprang fra landet og den almindelige befolkning. I kølvandet fulgte højskolebevægelsen, kooperationen, fagbevægelsen og en stribe af bevægelser båret af befolkningen.

De erfaringer kan vi genbruge i et samarbejde på tværs af civilsamfund og offentlig og privat sektor, hvor vi i fællesskab gror løsningerne nedefra i samspil med videnskaben. Folkeavisen er lavet for at understøtte en borgerbevægelse for
klima og miljø og alle de nødvendige omstillinger, der skal ske nu. Du er velkommen til at hjælpe med.

Vi vil gerne på denne plads rette en meget stor tak til alle jer, der har bidraget med artikler og billeder og gjort det muligt at realisere projektet: Folkeavisen 2021.

God læsning!
Redaktionen, bedste hilsner, Kirsten Andkjær Petersen, Anne Bregnballe
og Niels Aagaard
Landsforeningen Det Fælles Bedste

Bannerfoto: Alex Alvarez/Unsplash

Visited 14 times, 3 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Østergaard

    En vækkelsesbevægelse der baserer sig på en påstand om at en enig global klimavidenskab mener at vi har 10 år tilbage inden jorden går under, hvis vi ikke gør noget.
    Selv IPCC opererer med en længere tidshorisont!
    Er der mon et link til denne enige del af videnskaben???
    Hvordan kan videnskaben egentlig være enig, er det ikke noget man anvender indenfor politik!

    • Steen Jensen

      Overdrivelse fremmer forståelsen men læser man artiklen rigtig står der et tiår inden tipping point, det betyder ikke jorden går under om ti år men så er det for sent at handle…

      • Jan Østergaard

        OK med lidt flueknepperi, men hvor mange år går der fra omtalte tippingpoint om 10 år, til jordens undergang?

  2. Jan Østergaard

    Der har været adskillige eksempler på tipping points i forhistorien – alle karakteriseret ved kraftige og pludselige klimaændringer.
    Det var f.eks. tilfældet ved afslutningen af den sidste istid for godt 10.000 år siden, hvor temperaturen på Grønland steg med 10-15 grader grader inden for 10 år.
    Mig bekendt uden menneskeligt aftryk!

Skriv en kommentar