Journalist og forfatter Jonna Odgaard har skrevet denne kommentar til dommen over den 66-årige vestjyde, der nedskød en ulv med fuldt overlæg:
Jeg var så naiv (i forhold til det danske retssystem), at jeg troede, at når der var tale om en så alvorlig forbrydelse og en forbrydelse og overtrædelsen af en stribe love, som oven i købet var dokumenteret på video, og når der ydermere var tale om en dom, som vil danne præcedens, fordi det er første gang, loven tages i anvendelse, så ville retten udnytte strafferammen på 2 års ubetinget fængsel.
Er både målløs og meget vred over den milde dom. Hvis ikke en forbryder, der er blevet filmet på fersk gerning, mens han skød en fredet ulv, skal idømmes den fulde strafferamme, så ved jeg ikke, hvad der skal til for at strafferammen kan udnyttes. Hvordan kan denne forbrydelse blive mere veldokumenteret og mere eklatant?
Denne dom krænker i den grad min retsbevidsthed. Hans forbrydelse var en åbenlys overtrædelse af jagtloven: Han skød fra en bil, endda mens der opholdt sig mennesker i nærheden. Alligevel fradømmes han ikke sit jagttegn, kun sin riffel.
At retten i strafudmålingen lagde vægt på hans alder og svækkede helbred krænker også min retsbevidsthed. Vi har altså ikke lighed for loven i Danmark! Hvis man er +66 år og er syg, får man altså en mildere straf end yngre og raskere mennesker. Det åbner jo en ladeport frem “pensionist-forbrydere”, der kan få fripas.
Jeg havde håbet, at anklagemyndigheden ville anke dommen, men udtalelser fra anklageren i TV fredag aften om, at han var tilfreds med dommen, tyder til min overraskelse ikke på det.
Jeg er rystet over det danske retsvæsen.
