Selvom det flere gange er blevet nævnt i den offentlige debat, at glyphosat ikke findes i grundvandet, så viser grundvandsovervågning og andre undersøgelser det modsatte.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse den 23. januar 2020.

Der har i den senere tid været en ophedet debat på sociale medier om Round Up og dets aktivstof glyphosat. Det skyldes ikke mindst, at Folketinget har behandlet et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Her er et eksempel på den ukritiske kampagne, der kører i flere medier til forsvar for de glyphosat-holdige sprøjtemidler. Artiklen er trykt i JAktuelt 19. december 2019

Samtidig har der i medierne været flere artikler om emnet. Først en artikel i jordbrugserhvervets fagforening, og siden en artikel i Weekendavisen har diskuteret, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende og havner i grundvandet.

Også flere politikere har blandet sig i debatten, og blandt andet har den konservative politiker Rasmus Jarlov lavet et opslag på Facebook, hvor han citerer professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, for at glyphosat ikke findes i grundvandet.

Professor Nina Cedergreen fra KU er den eneste af de fem forfattere til denne højtprofilerede artikel, der ikke er ansat hos kemikoncernen Bayer. Koncernen er i alvorlige vanskeligheder på grund af mere end 42.000 retssager om skadevirkningerne af glyphosat, så det er sandsynligvis ganske kærkomment med artikler, der frikender ukrudtsmidlet.

Nina Cedergren har i 2018 lavet flere artikler i videnskabelige tidsskrifter sammen med producenten bag produktet, Bayer. Studierne har konkluderet, at glyphosat ikke er særligt kræftfremkaldende sammenlignet med andre stoffer. Hun udtaler til artiklen i Jordbrugserhvervets fagforening: “Glyphosat er IKKE et af de midler man finder i grundvandet. På trods af, at det har været brugt intensivt i både jordbrug, på offentlige arealer og i haver siden midt 1970’erne.”

Professor Nina Cedegreen, KU

Men det er en myte, at glyphosat ikke findes i grundvandet. Det fortæller seniorgeolog i Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch:

– Man finder både glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA i den nationale grundvandsovervågning, som er en del af Miljøstyrelsens nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, og det findes i endda i ret betydelige mængder. Desuden findes det også i andre undersøgelser, fortæller han.

Seks procent af boringerne

Det landsdækkende grundvandsovervågningsproggram blev startet i 1987, og siden 1990 har man søgt efter glyphosat.

Den seneste overvågningsrapport viser, at der fra 1990 til 2018 er der fundet glyphosat en eller flere gange i 108 ud af 1806 undersøgte boringsindtag. Det svarer til 6 procent af boringerne. For 22 af boringerne var den tilladte grænseværdi overskrevet, hvilket svarer til 1,2 procent af boringerne.

Den populære naturvejleder Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus er en af de biologiuddannede ved Aarhus Universitet, der ynder at bagatellisere giftvirkningen af glyphosat i det naturlige miljø.

Ifølge Walter Brüsch er det særligt området med lerjord, hvor der er stor risiko for nedsivning.

– Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA binder sig metaller, som der findes meget af i de øverst dele af sandjord, I lerjord sker transporten gennem sprækker, hvor der er iltfattige forhold, og derfor er glyphosat mobilt. Derfor er nedsivningen langt større i områder med lerjord, og det kan nogle steder være langt værre, end grundvandsovervågningen giver udtryk for, siger han.

Små drikkevandsboringer særligt udsatte

Glyphosat findes også i drikkevandet, dog i noget mindre omfang. Ifølge den nyeste drikkevandsovervågning af aktive vandværksboringer i 1992-2018, så er der fundet glyphosat i 41 ud af 6296 boringer, hvilket svarer til 0,7 procent. I 4 af boringerne var fundet over grænseværdien. Da de fleste drikkevandsboringer i Danmark analyseres med en frekvens på op til 5 år, kan man ikke anvende resultater fra enkelte år.

Grunden til, at der findes mindre glyphosat i drikkevandet end i grundvandet kan blandt andet skyldes, at glyphosat bindes til jernoxider i grundvandsmagasinerne, og dermed ikke når at sive ned i de dybder, hvor de almene vandværker indvinder drikkevand.

Men Walter Brüsch forklarer, at der kan være glyphosat i drikkevandet mange steder, uden at det bliver opdaget.

Walter Brüsch, DN

– Der er omkring 60.000 små drikkevandsboringer i Danmark, som ikke indgår i den officielle overvågning. De er i dag undtaget for kvalitetskontrol, og boringerne kan typisk være på landet under både sandjord og lerjord. Derfor ved vi simpelthen ikke, hvor meget glyphosat der er i drikkevandet fra disse anlæg, siger Walter Brüsch.

Han henviser til en tidligere undersøgelse af private vandindvindingsanlæg, der har vist, at glyphosat og AMPA blev fundet i 19,7 procent af 193 små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt. Det er steder, hvor stoffet har været anvendt på gårdspladser og andre steder tæt ved boringerne. Grænseværdien var overskredet i 7,8 procent af boringerne.

Visited 15 times, 7 visit(s) today

Skriv en kommentar