Usandt at glyphosat ikke findes i grundvand

Selvom det flere gange er blevet nævnt i den offentlige debat, at glyphosat ikke findes i grundvandet, så viser grundvandsovervågning og andre undersøgelser det modsatte.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse den 23. januar 2020.

Der har i den senere tid været en ophedet debat på sociale medier om Round Up og dets aktivstof glyphosat. Det skyldes ikke mindst, at Folketinget har behandlet et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Her er et eksempel på den ukritiske kampagne, der kører i flere medier til forsvar for de glyphosat-holdige sprøjtemidler. Artiklen er trykt i JAktuelt 19. december 2019

Samtidig har der i medierne været flere artikler om emnet. Først en artikel i jordbrugserhvervets fagforening, og siden en artikel i Weekendavisen har diskuteret, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende og havner i grundvandet.

Også flere politikere har blandet sig i debatten, og blandt andet har den konservative politiker Rasmus Jarlov lavet et opslag på Facebook, hvor han citerer professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, for at glyphosat ikke findes i grundvandet.

Professor Nina Cedergreen fra KU er den eneste af de fem forfattere til denne højtprofilerede artikel, der ikke er ansat hos kemikoncernen Bayer. Koncernen er i alvorlige vanskeligheder på grund af mere end 42.000 retssager om skadevirkningerne af glyphosat, så det er sandsynligvis ganske kærkomment med artikler, der frikender ukrudtsmidlet.

Nina Cedergren har i 2018 lavet flere artikler i videnskabelige tidsskrifter sammen med producenten bag produktet, Bayer. Studierne har konkluderet, at glyphosat ikke er særligt kræftfremkaldende sammenlignet med andre stoffer. Hun udtaler til artiklen i Jordbrugserhvervets fagforening: “Glyphosat er IKKE et af de midler man finder i grundvandet. På trods af, at det har været brugt intensivt i både jordbrug, på offentlige arealer og i haver siden midt 1970’erne.”

Professor Nina Cedegreen, KU

Men det er en myte, at glyphosat ikke findes i grundvandet. Det fortæller seniorgeolog i Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch:

– Man finder både glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA i den nationale grundvandsovervågning, som er en del af Miljøstyrelsens nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, og det findes i endda i ret betydelige mængder. Desuden findes det også i andre undersøgelser, fortæller han.

Seks procent af boringerne

Det landsdækkende grundvandsovervågningsproggram blev startet i 1987, og siden 1990 har man søgt efter glyphosat.

Den seneste overvågningsrapport viser, at der fra 1990 til 2018 er der fundet glyphosat en eller flere gange i 108 ud af 1806 undersøgte boringsindtag. Det svarer til 6 procent af boringerne. For 22 af boringerne var den tilladte grænseværdi overskrevet, hvilket svarer til 1,2 procent af boringerne.

Den populære naturvejleder Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus er en af de biologiuddannede ved Aarhus Universitet, der ynder at bagatellisere giftvirkningen af glyphosat i det naturlige miljø.

Ifølge Walter Brüsch er det særligt området med lerjord, hvor der er stor risiko for nedsivning.

– Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA binder sig metaller, som der findes meget af i de øverst dele af sandjord, I lerjord sker transporten gennem sprækker, hvor der er iltfattige forhold, og derfor er glyphosat mobilt. Derfor er nedsivningen langt større i områder med lerjord, og det kan nogle steder være langt værre, end grundvandsovervågningen giver udtryk for, siger han.

Små drikkevandsboringer særligt udsatte

Glyphosat findes også i drikkevandet, dog i noget mindre omfang. Ifølge den nyeste drikkevandsovervågning af aktive vandværksboringer i 1992-2018, så er der fundet glyphosat i 41 ud af 6296 boringer, hvilket svarer til 0,7 procent. I 4 af boringerne var fundet over grænseværdien. Da de fleste drikkevandsboringer i Danmark analyseres med en frekvens på op til 5 år, kan man ikke anvende resultater fra enkelte år.

Grunden til, at der findes mindre glyphosat i drikkevandet end i grundvandet kan blandt andet skyldes, at glyphosat bindes til jernoxider i grundvandsmagasinerne, og dermed ikke når at sive ned i de dybder, hvor de almene vandværker indvinder drikkevand.

Men Walter Brüsch forklarer, at der kan være glyphosat i drikkevandet mange steder, uden at det bliver opdaget.

Walter Brüsch, DN

– Der er omkring 60.000 små drikkevandsboringer i Danmark, som ikke indgår i den officielle overvågning. De er i dag undtaget for kvalitetskontrol, og boringerne kan typisk være på landet under både sandjord og lerjord. Derfor ved vi simpelthen ikke, hvor meget glyphosat der er i drikkevandet fra disse anlæg, siger Walter Brüsch.

Han henviser til en tidligere undersøgelse af private vandindvindingsanlæg, der har vist, at glyphosat og AMPA blev fundet i 19,7 procent af 193 små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt. Det er steder, hvor stoffet har været anvendt på gårdspladser og andre steder tæt ved boringerne. Grænseværdien var overskredet i 7,8 procent af boringerne.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.