Vildsvin
Vilde svin eller ej? Det er spørgsmålet…

Den indædte modstand fra visse kredse af svineproducenter, der kræver ubønhørlig  nedskydning af alle indvandrende vildsvin, burde kunne imødegås med et vaccinationsprogram. Det mener biologen Klaus Sall.

Det er frygten for den sjældne sygdom, svinepest, der plager producenterne. Sygdommen findes i Tyskland, men biologen understreger, at hvis en epidemi af svinepest skulle brede sig op mod den danske grænse, ville en allerede vaccineret bestand af vildsvin i området udgøre en væsentlig barriere for, at epedemien spredte sig til Danmark.

Sall henviser til denne rapport fra 2008: www.ec.europa.eu/research/agriculture/success_csfvaccine_en.htm , som præsenterer de positive resultater med et EU-finansieret projekt med at vaccinere vildsvin mod svinepest gennem foderet.

Han foreslår, at de danske miljømyndigheder går sammen med de tyske myndigheder for at gennemføre et fem-årigt vaccinationsforsøg med den udviklede metode, hvor man udlægger området fra Kieler Kanalen til Haderslev som vaccinationsområde og undersøger, om man i dette område i praksis kunne opnå det ønskede vaccinationsniveau i vildsvinebestanden.

Der er flere forhold, der taler for dette, fremhæver biologen. Bestanden eksisterer allerede og udgør dermed en vis trussel, og svineproducenter i området og myndigheder på begge sider af grænsen kunne have interesse i at få truslen mindsket.

Projektet vil nemt kunne håndteres, da vildsvinehabitaterne i området er forholdsvis begrænsede og velafgrænsede.

Hele debatten om vilde svin eller ej i Danmark, kan læses på: www.idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/175.htm

 

Visited 1 times, 1 visit(s) today