I den sidste tid har vi kikket på deprimerende billeder af død hav- og fjordbund. Et tungt dødt mudderlag tager ilten og hindrer liv. Det er i øvrigt ikke et nyt syn. Sådan har det set ud flere steder i årevis. Det alarmerende og deprimerende er, at ødelæggelsen af vores havområder spreder sig og fortsætter, uden Folketinget har handlet tilstrækkelig på det
Det skriver Karsten Filsø, byrådsmedlem i Holstebro Kommune for SF
Det er deprimerende, at dele af landbruget og dele af partiet Venstre gør, hvad de kan for at pege fingre ad alle andre end landbruget. Man forsøger at sløre billedet. Man kaster mudder efter videnskaben, som påpeger landbrugets andel af udledning af næringsstoffer. Bæredygtig Landbrug har tabt en retssag mod en forsker, som de kræver ikke udtaler sig om det, han har forstand på. Det er ikke kønt at være vidne til. Tag nu det ansvar på jer, som andre dele af samfundet gør.
Vi havde for nylig et temamøde i Limfjordsrådet. Her var der fokus på fjordens tilstand og på vores handlemuligheder. Den centrale del af Limfjorden har fået et kystvandråd, og i den forbindelse er der lavet grundige analyser. Det omfatter to områder. Dels Hjarbæk Fjord og dels samlet Skive Fjord, Louns Bredning, Risgaard Bredning og Bjørnsholm Bugt.
”Vi hører flere sige, at landbruget kun spreder den gødning, som planterne optager, og at forureningen af vores havområder alene skyldes kommunalt sløseri med spildevands overløb. Det er nonsens”
Jeg vil nævne næringsstoftallene for henholdsvis Hjarbæk Fjord og Skive Fjord med flere. Først nitrat i Hjarbæk Fjord: Bidrag fra byer herunder overløb 3%, bidrag fra landbrugsrelateret virksomhed 70%, nitrat fra baggrundstilførsel som er blandt andet natur og luft 27%.
Fosfortallene for Hjarbæk Fjord er 16%, 38% og 46% for hhv. by, land og baggrund.
Skive Fjord m.fl. nitrat: 7%, 66% og 27% for by, landbrug og baggrund.
Fosfortallene for Skive Fjord m.fl.: 23%, 27% og 50% for by, land og baggrund. Man kan næppe beskylde Østersølandene for den forurening, som man ofte hører.
Vi hører flere sige, at landbruget kun spreder den gødning, som planterne optager, og at forureningen af vores havområder alene skyldes kommunalt sløseri med spildevands overløb. Det er nonsens. Vi så straks mere udvaskning efter landbrugspakken med lov til mere gødskning og indskrænkning af bræmmer ved vandløb.
Både byer, landbruget og vores samfund i almindelighed skal tage et ansvar, og landbruget har faktuelt sin aktie i problemet. Det kan hverken dele af landbruget eller dele af Venstre løbe fra. Nogle utilfredse strømmer til Danmarksdemokraterne, som konsekvent tilsidesætter miljø- og klimaproblemer til fordel for især landbrugsinteresser. Det betyder bare, at beslutninger tages udenom dem.
Jeg ser i et læserbrev i Jyllands posten, at Venstres Ungdom er klar til at tage et ansvar. Det er godt.
Og ja, byernes spildevand skal selvfølgelig forbedres med kloakseparering. Det kan alle også bevidne sker, når de bevæger sig rundt i opgravede byer. Overløb er et problem men kun et mindre problem i det samlede billede. Kommuner har derimod en stor opgave i at fjerne kemiske forbindelser, herunder medicinrester og PFAS fra spildevandsslammet. Men det har ikke noget med næringsstof i vandet at gøre.
Læs også:
Danske landmænd sprøjter løs med PFAS-sprøjtegifte trods indtrængende advarsler fra miljøeksperter
Hvad kan man så gøre?
Vi vil i de kommende år se flere arealer udtaget til lavbund, solceller og skovrejsning. Det vil stærkt minimere udledninger fra disse arealer. Mange landmænd er meget interesseret i at indgå aftaler om især solceller og lavbund. Folketinget kan med fordel se på arealtilskuddet, så det primært gives til de robuste jorde, hvor der ikke er klima- eller miljøproblemer.
Man kan dyrke sin jord med reduceret jordbearbejdning. Man kan i større grad anvende præcisions gødskning.
Man bør satse på langt mere græsdyrkning fremfor især majs men også korn. Der er mindre udledning fra arealer med græs end fra andre dyrkede arealer. Græs kan erstatte majs som kvægfoder, og der skal satses stort på at kornet kan suppleres med græs i svinefoder. En del klimainitiativer i landbruget vil have en gunstig virkning på udledning af næringsstoffer. Så der er værktøjer.
Under alle omstændigheder skylder vi det gispende liv i havet og hinanden, at der handles. Søforklaringer har der været nok af.
En stor tak til modige og forstandige lokalpolitikere (eg Karsten Filsø), der tør at “råbe” op og fortsætte kampen mod forureningen i Landbrugsdanmark.
Det har desværre i mange år været sådan, at politikerne jo bare har har sagt, se på havet det har en pæn blå farve,
Jeg forstår ikke hvorfor flerårige afgrøder (græs, ?) er ignoreret. Jeg er jo ikke specialist, men de beholder rødderne i jorden og er efter mit skøn derfor bedre til at forebygge, at gyllen forbigår rødderne og starter den store rejse mod havet.
Europæiske jorde har mistet 50-75% af deres humus. Vand får svært ved at infiltrere (løber af marken, tørkeskader, mm), humus holder marken våd (holder på vandet) og næringssalte mangler noget at binde sig til, så saltene vasker ud. Der er mig bekendt ingen forsøg på at bedre det forhold, al halm skal af marken. Og, ja, CO2’en, men det er et andet problem.
At det ikke er pligtigt at have pil eller andet & bedre mellem vandløb og mark er også et helt enkel tiltag, og jeg ser det som en politisk brist at man tilsyneladende har fundet prisen for at sætte sig igennem på sådane småtterier for .. ja, jeg har ikke ord for det.
Jeg vil sætte stor pris på at blive irettesat på det jeg tager fejl af. Fordi jeg i den grad har mistet respekten for det der foregår.
The Guardian har i dag ‘den lange’ om Hollands status. Der er ingen løsning dér, så vi står alene.