Anpartsselskabet “Ringkøbing k” vil udvide Ringkøbing by med 1100 nye boliger og skabe helt ny natur syd for byen, men først om 30 år skal projektet stå færdigt. Alligevel investeres der 43 mio. kr. i opkøb af landbrugsjord, der har tilhørt et lokalt folketingsmedlem. Efter fire års planlægning er der endnu ikke indgået aftale om opførelsen af den første bolig.
Gennem 17 år i Folketinget var den stoute vestjyske kvægbonde og venstremand Jens Kirk blandt landbrugets bedste venner. Den uddannede agronom tilbageviste med betydelig stædighed alle ondsindede angreb på den gode danske landbrugsjord. Jorden tilhører landmændene, og den skal ikke bruges til alt muligt andet end dyrkning.
Men i al hemmelighed forberedte Kirk et byggeprojekt på sin egen jord syd for Ringkøbing. Han oprettede et anpartsselskab, som blev gjort til ejer af hans jord, og her ville han skabe en helt ny bydel – og samtidig score million-gevinsten ved at udstykke den 84 hektar store kvægejendom som byggegrunde.
Tidernes ugunst tvang dog Kirk på andre tanker, så i 2011, hvor han forlod Folketinget efter 17 år som folkevalgt, overlod han projektet til Ringkøbing-Skjern Kommune. Gevinsten gik han dog ikke glip af. Ejendommen blev solgt til den rekordhøje pris af 521.428 kr. pr. hektar, så med en samlet salgsum på 43,8 mio. kr. var pensionen sikret for den 69-årige ex-Venstrepolitiker.
I samme periode tilbød Ringkøbing-Skjern Kommune en maksimal hektarpris på 220.000 kr. ved ekspropriation af landbrugsjord få kilometer nord for Jens Kirks kvægbrug. Jorden skulle anvendes til en skoleudvidelse, men ejeren, der var en lille husmand, protesterede mod den beskedne pris. Den blev da også underkendt af Overtaksationskommissionen og forhøjet til 350.000 kr. pr. hektar, men lå stadig 171.000 kr. under den rekordhøje pris til venstre-politikeren.
– Det er nu ikke pengene, det kommer an på, men jeg glæder mig over, at vi kan udnytte den plads på en unik måde og skabe noget, hvor vi kan bruge både jorden, nærheden til fjorden og nærheden til naturen, udtalte Jens Kirk efter offentliggørelsen af sin handelsaftale i november 2011 til Tvmidtvest.
Andre folks penge
Ifølge TV-stationen var også borgmester Iver Enevoldsen (V) en glad mand. Projektet ville nemlig blive finansieret i et samarbejde med Realdania By, så den markante overpris for jorden skulle ikke betales af kommunens skatteborgere. Borgmesteren bekræftede, at arealerne allerede indgik i kommuneplanen som et fremtidigt boligområde og et nyt rekreativt område. Et enigt byråd havde stået bag Jens Kirks projekt, som nu ville blive overtaget af et anpartsselskab. Kommunen skulle eje 25 procent, mens Realdania By ville hæfte for 75 procent.
– Det sikrer, at vi kan skabe en respektfuld, kvalitetsbevidst og fremtidssikret byudvikling, som kan bidrage til at skabe vækst, der styrker hele kommunen, sagde Iver Enevoldsen.
I en mail til gylle.dk 23. juli 2015 forklarer Realdania K baggrunden for købet og begrunder den meget høje hektarpris:
“Realdania By A/S og Ringkøbing-Skjern Kommune købte i 2011 anpartsselskabet Hebolgårde Aps, som ejede de landbrugsarealer, der nu skal byudvikles i den sydøstlige kant af Ringkøbing by. I den forbindelse blev anpartsselskabets navn ændret til Ringkøbing K Aps og selskabets formål blev ændret fra landbrugsdrift til byudvikling. Realdania By A/S og Ringkøbing-Skjern Kommune købte anpartsselskabet til markedsprisen. Forud for købet vurderede en uafhængig ejendomsrådgiver markedsværdien af arealerne og anpartsselskabets markedsværdi blev vurderet og påtegnet af en uafhængig revisor. I prisen indgik en vurdering af den markedsmæssige værdi af jorden til byudvikling – ikke landbrugsdrift – hvilket vil sige, at der bl.a. er taget højde for udgifter til byggemodning (kloak, fjernvarme, vand), naturrute og overordnet infrastruktur i området.”
Parat til første spadestik
Men siden 2011 har der været stille omkring “Ringkøbing K”, som er navnet på den nye bydel. Finanskrisen gjorde det mere end svært at se, hvor de 1100 nye familier pludselig skulle komme fra i en by, der i forvejen har 9766 indbyggere (2015). Siden slutningen af 1990’erne er indbyggerantallet blot øget med få hundrede tilflyttere, bl.a takket være udflytningen af en statslig virksomhed.
Ifølge det rådgivende firma Orbicon (tidl. Hedeselskabet) er man nu efter fire års planlægning parat til første spadestik. Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte i april 2015 kommuneplantillæg, rammelokalplan og miljøvurdering, som gør det muligt for Ringkøbing K at udbyde de første fagentrepriser i det omfattende naturprojekt, der forventes gennemført i 2015-2016. Derimod er der ingen planer om at påbegynde byggeriet af de 1100 boliger, men det haster heller ikke. I projektet regnes der med en horisont på 30 år, før bydelen skal stå færdig udbygget.
Skitseprojekteringen af den nye natur i Ringkøbing K foretages af Orbicon i samarbejde med arkitektfirmaet SLA og Ringkøbing-Skjern Forsyning. Ifølge projektmagerne vil der blive skabt et unikt naturprojekt med stor herlighedsværdi, allerede før de første boliger er opført.
Naturprojektet er selve kernen i den udviklingsplan for Ringkøbing K, der blev offentliggjort 19. maj 2014 af Ringkøbing K’s bestyrelsesformand Uffe Steiner Jensen, der er tidligere socialdemokratisk borgmester i Fredericia.
Ved samme lejlighed udtalte Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By, at:
“Udviklingsplanen for Ringkøbing K viser nye perspektiver og veje for, hvordan moderne boligbebyggelse kan indpasses i balance med naturen og tilføre værdi – også tæt på fjord, strandbeskyttelseslinje og naturfølsomme områder”.
I 2015 forventer Ringkøbing K at kunne etablere naturprojektet. Først når naturen er skabt, begynder byggemodningen og opførelsen af boliger. I pressemeddelelsen fra Orbicon hed det i april 2015:
“Det centrale princip i Ringkøbing K er at lade naturen udvikle sig først for derefter at bebygge området etape for etape med udgangspunkt i den natur, der er skabt. På den måde kommer alle beboere i Ringkøbing K til at bo tæt ved natur og vand.”
Og borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, er stadig optimistisk ifølge pressemeddelelsen fra Orbicon:
“I Ringkøbing K kommer naturen før husene, hvilket betyder, at kommende beboere vil opleve at bo midt i et naturskønt område tæt ved Ringkøbing Fjord fra dag ét. Det vender op og ned på den traditionelle måde at byudvikle på. Det er en helt bevidst strategi, da vi tror på, at mange mennesker vil være tiltrukket af at have direkte adgang til attraktiv natur lige uden for deres hoveddør, så derfor laver vi naturen først og så kommer husene.”
Grønt fupnummer
Udover den udtalte forundring over den finansielle side af projektet har påstandene om dets “bæredygtige” indhold mødt skarp kritik.
Lokale, der har deltaget i borgermøderne om projektet, mener, at det med en “bæredygtig bydel” er mest grønt fup. I lokalplanen stilles der ingen specifikke krav om bæredygtighed i materialevalg eller energiforsyning, og både Realdania og Ringkøbing-Skjern Kommune har afvist forslag om dette. Bæredygtigheden overlades derfor til fremtidens bygherrer, altså de private husejere.
“De flotte arkitekt-prospekter om, hvordan husene kommer til at se ud, som vi er blevet præsenteret for undervejs, er altså mest luftkasteller”, siger kritikerne.
Planen om det store naturområde, som skal anlægges på halvdelen af arealet, høster umiddelbart stor ros, men ser man nøjere på selve arbejdet, ser det atter ud til at være mere “grønt på overfladen” end reel natur.
En af landets mest erfarne naturdesignere og naturforvaltere, Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening, har tilbudt at bidrage med ideer til naturområdet, men Realdania By har sagt nej tak til assistancen. Fugleværnsfonden har siden 1970 designet og drevet vådområder med henblik på optimering af naturværdierne, og i dag driver fonden 21 fuglereservater med kanp 1000 hektar natur over hele landet.
I stedet har Realdania By ladet landskabsarkitetfirmaet SLA designe vådområdet, men efter flere kritikeres mening er der taget langt større hensyn til publikum end til fugleliv og natur. Området kommer til at ligne en ordinær bypark i stedet for den vilde natur, lyder kritikken.
