Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Det prøver WWF, Verdensnaturfonden i Danmark alligevel. Med den ene hånd er WWF med i kampagnen ”redhavet.nu” sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund. Med den anden hånd står WWF bag certifikater til de forurenende havbrug. Altså en blåstempling af de havbrug, som miljøministeren, Lea Wermelin, ikke vil have flere af.
Støtten til ASC-certifikatet tages op i WWF
Gylle.dk har spurgt WWF om denne dobbelthed. Organisationen vil kun sige, at man nu vil tage hele sagen og støtten til ASC-certfikatet op.
En artikel på WWF-hjemmesiden med entydig opbakning til certifikatet er seks år gammel. Den har man indtil henvendelsen fra gylle.dk ikke været opmærksom på. Den daværende programleder for hav- og fiskeriprogrammet, der stod bag artiklen, er ikke længere ansat i WWF.
Organisationen lover at vende tilbage med et uddybende svar, men understreger, at WWF ikke har noget at gøre med udstedelsen af certifikater.
Formanden for WWF med i BP’s bestyrelse
Vi har også spurgt, hvordan det hænger sammen, at formanden for WWF’s bestyrelse, den tidligere Mærsk-direktør, Nils Smedegaard Andersen, samtidig med sit formandskab kan være medlem af olieselskabet BP’s bestyrelse. Et af mest kritiserede olieselskaber for forurening.
Det afventer vi også svar på.
Præsidenten for DN med i WWF’s præsidium
Bemærkelsesværdigt er det også, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, sidder i præsidiet for WFF. Dermed godkender hun jo WWF’s dobbeltrolle. Hvorfor gør hun det?
Det ville vi også gerne have haft en kommentar fra hende om, men det er umuligt at komme igennem til præsidenten for den folkelige organisation.
Utilfreds med Danmarks naturfredningsforening
Også et mangeårigt medlem af Danmarks Naturfredningsforening, fiskeribiolog, Steen Ulnits, Randers, er utilfreds med naturfredningsforeningens rolle. I et brev til Maria Reumert Gjerding skriver han:
– Med den ene hånd vil man redde havet mod forurening. Med den anden uddeler man (WWF) gavmildt – men mod behørig betaling – certificeringer til de stærkt forurenende havbrug. Både dette og Niels Smedegaard Andersens dobbeltrolle falder jo i sidste ende tilbage på Danmarks Naturfredningsforening.
Flere medlemmer af DN vil melde sig ud
Steen Ulnits, der også underviser, har efterhånden meget svært ved at forklare elever, læsere og seere, hvordan det dog kan hænge sammen. Flere medlemmer af naturfredningsforeningen har i bramfrie vendinger sagt til ham, at de ikke længere vil være medlem på disse præmisser, fortsætter han i brevet.
– Det skulle derfor glæde mig rigtig meget, dersom du (Maria Reumert Gjerding) kunne forsyne mig med fakta, der kan hindre en mulig kommende medlemsflugt, skriver han.
Endnu ikke svar fra Maria Gjerding
Steen Ulnits er også menigt medlem af miljøforening BLAK på Djursland, der om nogen har kæmpet mod de forurenende havbrug. Han har også gentagne gange forsøgt at få telefonisk kontakt med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, men forgæves. Derfor har han skrevet det omtalte brev.
Hele det åbne brev til præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening kan læses her.
Hvorfor ikke mere ambitiøse krav
Gylle.dk ville også gerne have en forklaring fra Maria Gjerding på, hvorfor de fire organisationer ikke stiller mere ambitiøse krav i kampagnen ”redhavet.nu”. I kampagnen kræver de bl.a. udledningen af kvælstof nedbragt fra 64.000 tons til 40.000 tons. Men det har Danmark forpligtet sig til at gøre for en årrække siden, men har fået udsættelse den ene gang efter den anden, nemlig først til 2009, dernæst til 2015 og senest til 2021.
FAKTA
ASC’s certifikat er ingen garanti for noget som helst
ACS’s (Aquaculture Stewardship Council) certifikatet, som bl.a. WWF står bag, er givet til det japanskejede havbrug Musholm Vest i Storebælt og Aquapris største havbrug, Grønsund, mellem Falster og Bogø og Møn og til et af Snaptun Fisk Eksports havbrug. Det er desuden ved at blive givet til to andre af dette selskabs havbrug. Alle tre ligger i Lillebælt, oplyser websitet ”Kaninen fra Endelave”. Desuden er certifikatet givet til tre andre havbrug og flere er på vej.
Hvad er så kravene for at få dette ASC-certifikat? Fælles for alle certifikater er, at de I realiteten ikke er andet end otte hensigtserklæringer og kun et enkelt krav. Dette eneste krav er, at der ikke må bruges fiskefoder produceret af fisk fra overfiskede bestande.
De syv hensigtserklæringer er (fremhævningen med fed skrift er redaktionens):
– At der tages hensyn til unikke natur- og landskabsområder
– At vandforurening så vidt muligt minimeres
– At overforbrug af ferskvand og energi til vandpumper begrænses
– At forbrug af kemikalier begrænses og så vidt muligt udfases
– At man undgår stressede og syge fisk
– At man minimerer risikoen for, at fisk undslipper fra opdrætsanlæggene
– At produktionen foregår på en fornuftig måde, som tager hensyn til arbejdsmiljø og lokalsamfund
– At reducere forureningen af floder og vandløb.
Det kan enhver skrive under på. Mere vagt kan det næsten ikke formuleres. En certificering med opbakning fra Verdensnaturfonden vil dog nok få de fleste til at tro, at det hele er miljømæssigt orden. Det er sikkert også meningen, men i realiteten er det et blålys, der ikke garanterer noget som helst. Men det har altså det, WWF – i hvert fald indtil nu – har stået bag og har været med til at stifte i 2010 sammen med Dutch Sustainable Trade Initiative.
Hej Flemming
Tilstanden i vores danske hav er bekymrende og situationen med de danske havbrug er alvorlig. WWF arbejder ud fra en videnskabelig baseret tilgang og pga. af alt for høje næringsstofværdier i de danske indre farvande har vi også ved mange lejligheder (bl.a. i høringssvar) udtalt, at WWF er i mod nye havbrug i danske farvande.
Siden det kom frem, at alle 19 danske havbrug har problemer med deres placeringstilladelser, har vi været særligt aktive på alle fronter – det er selvfølgelig på ingen måde i orden, at der har været så lidt styr på havbrugene, og er blevet certificeret uden at have styr på de nødvendige tilladelser.
Det er bekymrende at flere havbrug, som Kammeradvokatens rapport peger på, er blevet ASC-certificeret enten helt uden eller med utilstrækkelige habitatvurderinger og placeringstilladelser.
Men ASC er en uafhængig organisation, der træffer selvstændige beslutninger, der intet har med WWF at gøre.
Så nej, WWF certificerer ikke ASC havbrug. Og vi blåstempler heller ikke havbrug.
Vi har til gengæld forholdt os kritisk og taget kontakt til ASC og de auditører, som kontrollerer om standarderne overholdes i danske havbrug, for at få svar på det samme spørgsmål som jer, nemlig: Hvordan kan det her ske?
Der er flere, der har haft kommentarer til WWF’s fiskeguide, hvor havbrug er markeret som gul (spis med omtanke). Vi blåstempler altså ikke havbrug, som flere ellers har tolket den blå prik i vores fiskeguide som. Den blå kategori i vores fiskeguide viser alene om man kan købe en given art med mærkningsordning.
Vi ved, at de fleste af ASC’s krav ligger på linje med eller under dansk miljølovgivning, så ASC-standarden betyder ikke nødvendigvis, at danske havbrug forurener mindre med næringsstoffer end havbrug uden ASC-certificering – det er vi alle enige om.
Men akvakultur er en af de hurtigst voksende fødevaresektorer, og der er stor forskel på lovgivningskrav i lande rundt om i verden, derfor gør ASC en forskel på globalt plan. De stiller nogle krav for ansvarlig akvakultur, der er med til at løfte fødevaresektoren over en bred kam mange andre steder i verden. Derfor er WWF’s holdning til ASC ikke så sort/hvid som andre organisationer, der kun arbejder i Danmark, fordi situationen på globalt plan simpelthen er en anden end den vi ser hjemme.
Ang. regnbueørred-havbrug så er der kun fortaget vurderinger for ”Havbrug i Nord/Vesteuropa”, men der eksisterer ingen specifikke vurderinger af de 19 danske havbrug i den internationale WWF-database. Vurderingerne bliver ikke lavet af WWF’s egne havbiologer, men derimod af eksperter fra tyske universiteter. Og vurderingerne bliver brugt i alle nationale fiskeguides i WWF’s netværk. Vi kan derfor ikke tage os den frihed at ændre farver, da vurderingen skal gå gennem eksperterne for at sikre den metodiske sammenlignelighed på tværs af landegrænser.
Derfor har vi gjort dem, som varetager WWF’s database, opmærksomme på problemet med de danske havbrug, og vi arbejder også på, at få mulighed for at få nationale vurderinger af danske regnbueørred-havbrug fremadrettet.
På trods af, at vi ikke har mulighed for at ændre farven på regnbueørred, så har vi besluttet, at WWF’s egen rådgivning for danske regnbueørreder fra havbrug i fiskeguiden sættes i bero indtil de danske myndigheder får styr på situationen, og de helt nødvendige tilladelser er kommet på plads. Vi har valgt at sætte lige netop denne kategori i midlertidigt bero på baggrund af det manglende vidensgrundlag, der har vist sig at være et meget stort problem her i Danmark. Det her sker på baggrund af de svar, vi har fået fra myndigheder og de svar vi har fået på vores aktindsigt i Kammeradvokatens indledende rapport.
Vores mål er at tage vare på naturen i Danmark og resten af verden. Derfor håber jeg også, at du vil væbne dig med tålmodighed og give os den tid det tager at indsamle og forholde sig til videnskabeligt baseret fakta. Jeg håber ikke, at der hersker nogen tvivl hos dig om, at vores endegyldige mål er at beskytte naturen i havet.
Venlig hilsen Henrike, havbiolog i WWF