MICKEY GJERRIS sætter tingene på spidsen i kronikken i Politiken i dag. Han er bioetiker og medlem af Det Etiske Råd og medvirkede i DR-dokumentarren “Det Store Svinerige”, der blev sendt 23. januar.

Dyreetik i stalden, kronik
Dagens tegning er lånt fra Politiken. Tegneren er Mette Dreyer.

I dagens kronik sætter Mickey Gjerris tingene på spidsen. Her er et uddrag:

“De danske forbrugeres magt over, hvad der sker i de danske stalde, er derfor meget begrænset. Skal danskerne have indflydelse på den danske svineproduktion, er det tvingende nødvendigt at løfte den etiske diskussion fra illusionen om den politiske forbruger op på et politisk niveau.

Der, hvor vi som borgere med blik for vores værdier og den verden, vi ønsker at leve i, diskuterer, om vi som samfund kan stå inde for den nuværende produktion. En produktion, som mange af os ikke kan holde ud at se billeder af, når et kamerahold drager ud og afdækker, hvad der egentlig foregår.

En af de store udfordringer i denne forbindelse er, at selve produktionsmetoden og den måde, som vi taler om problemerne på, er med til at fjerne den etiske erfaring fra vores hverdag. I anonymiseringen af det enkelte dyr, der er en følge af stordriften og i anonymiseringen af individet, der er en følge af, at vi gemmer os i grupper af interessenter, forsvinder det grundlæggende etiske forhold: at jeg står i et magtforhold til et andet følende væsen.

GjerrisEtik
Gjerris er bioetiker ved Københavns Universitet og sidder i Det Etiske Råd.

Billederne af grise, der ligger fikseret i metalbøjler uden at kunne gøre noget så fuldstændig grundlæggende som at vende sig rundt, kalder på en meget basal og personlig stillingtagen.

En stillingtagen, som bør være grundlaget for vores diskussion af det, som også er et samfundsproblem, men først og fremmest et spørgsmål til den enkelte om, hvem vi ønsker at være. Der er faktisk et dyr til at begynde med.

Et dyr, der kigger ud på os gennem tremmerne og med sin væren og væsen kommunikerer til os, at det er mere end kød. Et dyr, der også har fået et liv og burde have mulighed for at udleve sine behov, opleve glæde og smerte og udfolde netop den måde at være til på, som dyret nu rummer. Hvad vi vil stille op med dette dyr, er først og fremmest et spørgsmål til hver enkelt af os.

For nogle er denne måde at tale om grise på helt uantagelig.

Som Martin Merrild udtalte til DR umiddelbart efter dokumentarudsendelsen: »Det er jo ikke hundehvalpe«.

Men det etiske spørgsmål er, om det egentlig passer. Hvad er egentlig det etiske argument for at behandle de to dyr forskelligt? Er det, fordi de har forskellige mentale evner, så lidelse påvirker hundehvalpen mere end pattegrisen? Det er der ingen forskning, der tyder på. Grise hører til de mere intelligente dyr og har et meget komplekst socialt liv.”

Læs hele kronikken. Den er det værd.

Visited 4 times, 4 visit(s) today