Ekskluderet fordi videnskab.dk’s faktatjek viste, at DTU-lektor Pepke Pedersens indlæg er vildledende. Han kalder det censur fra et statsligt medie. Konflikten sætter fokus på danske mediers manglende faktatjek og varedeklarering
Det skriver journalist Jørgen Øllgaard den 26. juni 2020 på sin hjemmeside. Vi bringer her hele klummen med forfatterens tilladelse.
Det skabte opsigt, da twitter indførte faktatjek på præsident Donald Trumps tweets, og markerede et af hans indlæg som vildledende med udråbstegn og en retvisende faktaboks. Senere truede Trump demonstranter – ”når plyndringerne begynder, starter skydningen” – men det bedømte twitter som voldsforherligelse, så det blev simpelthen fjernet.
Herhjemme er der ikke tradition for den slags varedeklaration på indlæg og debattører. Danske medier er konfliktsky, når det gælder faktatjek og markering af ”vildledning”, ”støj” eller ”fakenews”.
Derfor er det opsigtsvækkende og modigt, at videnskab.dk har indført en debatpolitik på sin facebook-side (”Red verden”). Den har ført til, at den markante højrefløjs-debattør Jens Olaf Pepke Pedersen er ekskluderet fra at poste indlæg på siden. Han kalder det ”censur fra et statsstøttet medie” i netmediet indblik.net, som angiveligt har det redaktionelle formål af afsløre venstre-orienteringen i de danske medier.
Det er sagligt og modigt af videnskab.dk at tage konflikten med Pepke, der kalder sig selv for ”værdikriger”. Andre vil kalde ham en ny Lomborg, som det er bedst at tie ihjel. Men Pepke må ikke ignoreres, for han har ofte spalteplads i Weekendavisen og i Altinget, der løbende har trykt hans mistænkeliggørelse af 97 pct’s konsensus’en.
Konflikten har fået en sjov udløber, for Videnskab.dk klagede til Pressenævnet over censur-artiklen (fordi det er en enkilde-historie og fordi videnskab.dk ikke har fået forelagt artiklen til kommentar. Det afvises af indblik.net.
Konflikten har været der siden maj, og man kan undre sig over, at ingen medier har fortalt om konflikten, for den er både interessant og meget principiel – især for redaktører og journalister.
VIDENSKABSMAGASIN STILLER KRAV TIL INDLÆG
Pepke er rumforsker og titulerer sig DTU-lektor, når han optræder i medierne med markante (private) synspunkter. Først fik han en advarsel fra videnskab.dk for en kommentar (med dårlige kildehenvisninger). Og så blev han ekskluderet, da han lavede et opslag om sin mærkesag, som er at mistænkeliggøre og så støj om enigheden blandt klimaforskere: ”Myten om de 97 pct. enige klimaforskere holder ikke” ( https://indblik.net/2020/04/22/statsligt-medie-bortcensurer-ubekvemme-fakta/ ). Linket henviser til Pepkes eget statistiske studie (2018), som angiveligt afviser 97-pct.s konsensus’en (som var medie-klimaforsker John Cooks konklusion efter gennemgang af 4.000 klima-artikler (2013)). Cook har for flere år siden afvist Pepkes måde at regne på.
Når Pepke er ekskluderet skyldes det, at videnskab.dk ‘s debatpolitik stiller krav om, at kontroversielle videnskabelige synspunkter skal underbygges af ekstra stærk dokumentation. Man ser også gerne konstruktive løsninger. Debatten skal også føres ud fra den præmis, at klimaforskningen er enig om, at mennesket er hovedårsagen til klimaændringerne.
Særlig bemærkning til klimavidenskab: Vi diskuterer løsninger på de mange problemer, som er listet op i god videnskab, det vil blandt andet sige rapporter fra IPCC og et væld af gennemarbejdede studier, som lægger sig i samme spor. Vi bruger ikke tid på eller vil tolerere lange kritiske tråde eller gentagne indlæg, som går imod veletablerede fakta uden ekstraordinær, lødig dokumentation.
Fra facebooksiden ”Red Verden”
Og disse debatkrav mener videnskab.dk altså ikke, at Pepke lever op til. Især præmissen om mennesket som hovedårsagen er han i strid med videnskabssamfundet og med fakta, som er at mange studier efter Cooks (2013) viser øredøvende 93-97-99 pct.’s enighed om, at mennesket er hovedårsagen. I det lys er Pepkes studie/indlæg støj, vildledning eller fake-news.
Det er sagligt og modigt af videnskab.dk at tage konflikten med Pepke, der kalder sig selv for ”værdikriger”. Andre vil kalde ham en ny Lomborg, som det er bedst at tie ihjel. Men Pepke må ikke ignoreres, for han har ofte spalteplads i Weekendavisen og i Altinget, der løbende har trykt hans mistænkeliggørelse af 97 pct’s konsensus’en.
Og et grotesk vidnesbyrd om manglende faktatjek var da de selvbestaltede super-tjekkere i MANDAG MORGENS tjek.dk såmænd indsatte Pepke til at dømme de 97-pct. som en myte, altså urigtig. De varedeklarede ikke om Pepkes dissident-status og besværede sig ikke med at spørge John Cook…
PRESSENÆVNET: FORSKERforum måtte ikke kalde Pepke “klimaskeptiker”
Videnskab.dk’s afvisning af Pepkes mistænkeliggørelse af den videnskabelige konsensus er modig og interessant, for det lykkedes faktisk Pepke at få sin påstand blåstemplet, da han i 2018 bombarderede Pressenævnet med klager over fagbladet FORSKERforum (som jeg dengang var redaktionsleder for). FORSKERforum insisterede på som læservejledning at benævne Pepke ”klimaskeptiker”, jf. definitionen: En person, der ikke mener, at klimaændringerne hovedsagelig er menneskeskabte. (Pepke:”mennesket bidrager i et eller andet omfang”).
Og FORSKERforum satte fokus på de 97 pct.’s konsensus blandt klimaforskere og hvordan klimaskepsis får plads i medierne, med Pepke som det danske eksempel (se fx FORSKERforum tema oktober 2017) ). Det blev indledningen til, at Pepke bombarderede FORSKERforum med klager – ifølge ekspert i klimakommunikation John Cook er en typisk spamming-strategi fra klimaskeptikere.
Og Pressenævnet ville desværre ikke gå ind i en definition og dermed afgøre berettigelsen i at kalde Pepke ”klimaskeptiker”. Så nævnet dømte FORSKERforum for, at man ikke havde ringet til Pepke for at få lov til at bruge betegnelsen om ham. Konflikten fik flere aspekter, men groft sagt kunne Pepke – med medvind hos Pressenævnet – uanfægtet fortsætte med at sprede sin klimaskepsis og mistænkeliggørelse af de 97 pct. Altså indtil nu.
PEPKE SPREDER TVIVL OM KONSENSUS OG DET BRUGES POLITISK
Konflikten med Pepke er ikke ligegyldig. Pepkes mistænkeliggørelse og støj om konsensus’en har politisk betydning. Højrefløjspolitikere (Venstrepolitikere, ordførere fra Liberal Alliance, Pernille Vermund (Nye Borgerlige) og Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) kan bruge Pepkes dissens til at så tvivl om miljøforskningens konsensus – ”miljøforskerne er jo ikke enige”. De kan bruge Pepkes indlæg som argument mod politiske miljøindgreb.
Pepkes modvilje mod at blive faktatjekket og varedeklareret (som FORSKERforum gjorde) skyldes, at han helst vil fremstå som en DTU-lektor, der bedriver ”normalvidenskab” på linje med sine videnskabelige kolleger. Så kan han nemlig optræde i medierne med en slags neutral status, fordi medierne ikke laver faktatjek og dermed ikke varedeklarerer ham som stærkt afvigende fra forskerverdenens konsensus.
Han udnytter mediekonventionen om ”balance”, hvorefter en klima-alarmist skal modsiges af en klima-skeptiker. Det medfører en grotesk skævvridning, når de 3 pct. dermed fremstår i medierne med lige gyldige vurderinger – og samme taletid – som de 97 pct…
Jeg siger ikke, at Pepke skal censureres, for han har sin ytringsfrihed. Men medier skal varedeklarere ham. Det er hidtil ikke sket på grund af konfliktskyhed i dansk journalistik. Forhåbentlig kan videnskab.dk’s eksempel bidrage til at sætte nye standarder for faktatjek og varedeklaration.
(Klummen er forgæves søgt optaget i hhv. POLITIKEN og JOURNALISTEN)
Pressenævnet har ikke råd til at lægge sig ud med hele den danske medieverden, dvs. alle de medier, der i større eller mindre grad har givet fake-news-agenter som Svensmark, Lomborg og her Pepke frit spil over de sidste mange mange år.
Hvis nævnet blev tvunget til at indrømme, at der fortsat spredes fake news i ekkokamrene bag betalingsmurene i de statsstøttede/demokratistøttede kommercielle massemedier omkring temaet, så ville det sætte alle disse medier i forlegenhed. Det vil nævnet ikke, for det er disse mediers forlængelse!
De ville være stillet over for nødvendigheden af at gøre op med sig selv, hvor meget vrøvl de har spredt ud over det danske folk omkring netop den her problemstilling, menneskeskabt global opvarmning.
Problembenægterne har til stadighed kronede dage langt ind i de fleste politiske partier, selv om de ikke råber så højt mere.
Det store opgør med mediernes tilgang til feltet er et blandt flere udestående, som er med til at forklare den æra, som vi lever i. Fake news æraen stopper heller ikke med Bidens afløsning af Trump. Trump er et symptom på det, som medierne ikke kan distancere sig fra, nemlig den vestlige verdens økonomiske/markedsorienterede tilgang til kriterierne for sandhed, en verden, hvor markedsværdi og kriterier for succes på markedet træder i stedet for de alt for besværlige og uøkonomiske men så meget mere videnskabelige kriterier for at afgøre, hvad der er sandt eller falskt i netop videnskabelig forstand.