Læs om kampagnen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påstår i en ny kampagne, at vilde haver er ”guld værd for biodiversiteten”, og at vilde haver kan være med til at ”vende den triste udvikling” i skikkelse af den globale biodiversitetskrise. Foreningen skriver videre i sin pressemeddelelse 16.5, at ”en vild have er nemlig guld værd for biodiversiteten – og så er den også sjov for den dyreglade type, der godt kan lide at få uventet besøg. Den vilde have gavner en lang række nedbrydere, insekter, fugle og andre dyr som er hårdt presset og har brug for, at der er mere plads til dem i naturen.”

Blandt de gæster, man kan få på ”uventet besøg”, nævnes bænkebidere, ørentviste, pindsvin, skrubtudser – og grå egern!

Kampagnen nævner 10 arter i alt, men ingen af disse er på nogen måde truede og næppe heller af særskilt betydning for den globale biodiversitet. Dertil kommer, at de gode råd ikke alle er lige korrekte. For eksempel hedder det om art nummer 7:

Lav varme steder i haven og få besøg af stålormen  For stålormen er en vild have et perfekt sted at komme forbi og holde en velfortjent pause. En vild have giver nemlig gode forudsætninger for at stålormen kan finde føde som snegle, orme og insekter, og finde et sted at varme sig.”

Læs opslaget her:

Den tekst er noget sludder. Man får ikke besøg af en stålorm i haven, uanset hvor mange ”varme steder” der oprettes, hvis ikke man bor ganske tæt på et naturområde med stålorme! I langt de fleste haver vil chancen for at se en stålorm i praksis være nul, uanset hvordan man indretter haven! I resten af DN’s artikel om stålormen er der også meget sludder.

Henrik Bringsøe

Vi har bedt herpetolog Henrik Bringsøe om en kommentar til denne tekst: “For stålormen er en vild have et perfekt sted at komme forbi og holde en velfortjent pause.”

Svar: Uanset hvor naturligt man indretter haven, vil man med stor sikkerhed kun få besøg af stålorme, hvis man bor ganske tæt på natur med populationer af stålorme. Langt de fleste haveejere vil aldrig se en stålorm i haven. Det er nok kun 1% af haverne, der vil kunne få så “fint” besøg! Størrelsen 1% er ikke videnskabeligt beregnet eller estimeret, men en hurtig vurdering, som dog nok passer rimeligt godt, og måske er den endda højt sat.

Der står også: “… den ligner nemlig en slange, men er faktisk et firben. Stålormen har bare mistet for- og bagben igennem evolutionen.”

Svar: Nej, en stålorm er ikke bare et firben, der har mistet lemmerne. Selv om stålorme kaldes øgler, er stålorme faktisk nærmere beslægtet med slanger end med firben! Se f.eks. dette fra min Facebook-væg

Der står også: “Derfor er stålormen særligt glad for områder i haven, hvor den kan få lov til at varme sig – det kan for eksempel være på sten, der står i sollys eller på sydvendte skråninger i haven.”

Svar: Stålorme er hverken sol- eller varmeelskende, men ses normalt på relativt skyggede steder.

Artiklen om skrubtudsen indeholder også så mange fejl, at en herpetolog som Henrik Bringsøe har svært ved at tro på, at naturforeningen beskæftiger sig seriøst med natur og biologi!

Læs opslaget her:

Der står bl.a. “Skrubtudsen er som mange andre padder i Danmark fredet og i tilbagegang.”
Svar: Alle danske padder er fredet. Vi har ingen data om, hvor vidt skrubtudsen er i tilbagegang i Danmark. Bringsøe tror, bestanden er nogenlunde stabil.

Der står også: “Skrubtudser – og tudser i det hele taget – er særligt glade for de områder i haven, hvor der er fugt og vand.”
Svar: Når det gælder “tudser i det hele taget”, så har vi to andre arter: Grønbroget Tudse og Strandtudse. De hører til de sjældne padder i Danmark, og kun hvis man bor i direkte tilknytning til deres generelt truede habitater, vil der være mulighed for at få besøg af dem. De holder ikke til i frodige og fugtige haver, men specielt i sandområder. Det vil ikke være klogt at stille DN’s læsere i udsigt, at de kan vente at opleve disse to spændende tudser.

Men så kommer det Grå Egern ind i billedet. Helt bogstaveligt talt.

Læs opslaget her:

Inviterer en invasiv art

Kampagneteksten for det sjældne egerndyr lyder:

”Gamle træer i haven er perfekte levesteder til egern. Vilde haver med gamle træer er et godt sted for det lille pelsede dyr. Egern er nemlig glade for områder, hvor der er gamle træer, og beplantningen er tæt og alsidig. Du kan være heldig at få besøg af et egern, hvis du har gamle nåletræer, egetræer eller bøgetræer i haven. De gamle træer giver de bedste forudsætninger for, at et egern kan bygge rede og finde føde. Egeren spiser alt fra nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern. Og vil du gerne byde de små egeren velkommen i haven, kan du selv lægge føde ud til dem.”

At der er tale om Grå Egern er der ingen tvivl om. Det dokumenterer billedet. Der er heller ingen tvivl om, at der er tale om en velbeskrevet invasiv faunaforurening.

Seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning Bo Håkansson, DN

Grå Egern (Sciurus carolinensis) er en art i egernfamilien, der oprindelig stammer fra det østlige Nordamerika, men er siden blevet indført i nogle europæiske regioner. Grå egern har sin oprindelige udbredelse i det østlige USA, Midtvesten og det sydlige Canada. Ynglende gråt egern findes i Nova Scotia, men det er uvist om populationen er introduceret eller kommet dertil på naturlig måde. Grå Egern er også introduceret i Irland, Storbritannien, Italien, Sydafrika og Australien. I Australien blev det udryddet i 1973. Gråt egern i Europa skaber bekymringer, fordi det truer eksistensen af oprindelige egern, hvorfor Grå Egern betragtes som en invasiv art i Europa.

Vis tålmodighed med det spændende dyreliv

Om Grå Egern står på spring til at invadere Danmark eller om arten allerede er kommet ind, afsløres ikke, og med en løftet pegefinger formaner kampagnen sine proselytter til at udvise tålmodighed. Ifølge teksten skal man ”være en smule vågen og opmærksom, hvis man vil opleve det spændende dyreliv i sin have, men med lidt tålmodighed kan det sagtens lade sig gøre.”

Det samme gode råd kan med fordel følges af foreningens tekstforfattere.

Vi har bedt om en kommentar til foreningens promovering af Grå Egern fra en af de få biodiversitetskyndige, der er tilbage i foreningen, nemlig seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning Bo Håkansson, der er talsmand for foreningens kamp for det sorte versus det røde egern. Som egernekspert må han være den nærmeste til at kunne forklare, om DN virkelig ønsker at promovere Grå Egern i den danske natur.

Ved redaktionens slutning havde vi ikke modtaget noget svar.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Jeg har altid fået at vide at der i danmark fandtes 3 slags egern, rød, sort og brun.
    Så for en sikkerheds skyld tjekkede jeg i wikipedia, og fik der bekræftet dette udsagn. Kan ikke tro at DN vil medvirke til indførelse af invasive arter i danmark.

  2. Kurt Svennevig Christensen

    Ja så kan vi jo koncentrere os om vores egen lille have og der blive glade og tilfredse, alt mens vi glemmer alt om DN’s makkerskab med dansk landbrug og dansk fiskeri og lidt fredet natur til lands og til vands, som i forvejen ikke dyrkes eller fiskes. Mere natur og biodiversitet i Danmark, får man ved at tage dét fra landbruget og i fiskeriet.

  3. Ulla Gottliebsen

    Danmarks Naturfredningsforening undergår markante ændringer i disse år. og synes at agere i forlængelse af regeringens naturplaner.

    Det er for nylig afsløret, at DNs vicepræsident Sebastian Jonshøj i en telefonsamtale har truet Jens Kristoffersen fra DN Syddjurs bestyrelse til IKKE at kræve fredninger overholdt ved etablering af Naturnationalpark, Mols Bjerge.

    Er der risiko for, at indhegnede helårsgræsssende dyr i en NNP Mols Bjerge skader beskyttede arter eller naturtyper, er det projekt naturnationalpark, der skal prioriteres, mener Danmarks Naturfredningsforening..

  4. Anne D Svendsen

    Jeg kunne nu godt have tænkt mig at have billeder af både vores røde egern og det grå egern til sammenligning. Det billede der her i artiklen ser rødt ud for mig.
    Og så har jeg i flere sammenhænge blevet oplyst om at Stålormen var beslægtet med firben. Og jeg ha for nyligt set et naturprogram på TV (jeg husker desværre i ikke hvor og hvornår. Men der viste de resterne af lemmene på en stålorm. Men jeg har af gode grunde ikke viden om hvorvidt DNAanalyser viser om stålormen på trods af det man kan læse og se mange steder alligevel står slanger nærmere.

    Men i stedet for at lægge DN for had, var det så ikke en ide at gå i dialog med dem?
    Og så ville det nok også hjælpe hvis der blev lagt pres på regeringen og politikkere for at få genindført relevant undervisning om vores natur i folkeskolerne.

    Naturen er i hvert fald den store taber når os der vil gøre næsten hvad som helst for at gøre noget godt for naturen.

    Det kunne f.eks. Være rart med et relevant forslag til hvad almindelige mennesker kan gøre for at hjælpe naturen. Det er da i hvert fald bedre end konflikt. De konventionelle fødevareproducenter er de eneste der profiterer af det.

    Er det ikke nog at mange der ved noget om hvad vi har brug for i naturen får bordtcensureret kommentarer?

Skriv en kommentar