Fasan_flyv

SKOVDEBAT –  Masseudsætning af fasaner med tilhørende fasanfodermaskiner, kasser med rottegift, udsætningsbure, fugleskræmsler og adgangsforbud på jagtdage, er hverdagskost i godsskovene i Sydsjælland. Men det kan også blive resultatet i Gribskov efter et forslag, som den 26. marts kunne læses på DR’s nyheds side: Liberal Alliance foreslår at sælge dele af statslige skove til private, så det bliver muligt for jagtentusiaster at udleje de grønne arealer til jagt.

Søren Wium-Andersen portrært 121 KbDet skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.

Gribskov er med sine 5500 hektar en af Danmarks større statsskove. Privatiseres Gribskov, kan der udsættes syv fasaner pr. hektar eller 38.500 fasaner i skoven, så snart der er lavet en biotopplan!

Fristende for en ny skovinvestor. Det kan betyde en ændret og fasaninficeret Gribskov. Den nybagte skovejer vil uden al tvivl kræve, at fasanjægerne, der ønsker at nedskyde de udsatte skydefugle, får fred til at gøre dette hver weekend, når søndagsjægerne har fri.

Resultatet vil være, ganske som det sker med skovene i Sydsjælland, at Gribskov lukkes hver lørdag og søndag for publikum i jagttiden! Det kan blive konsekvensen af den af LB foreslåede privatisering, dersom der ikke passes på.

Fasanskud
Fasanjagt er en populær betalingsjagt, som mange skovejere tjener gode penge på.

Uansvarlig vedtagelse

Blå Bloks politikere vil næppe acceptere LB’s forslag om at kapitalisere borgernes velerhvervede rettigheder til at færdes frit på det, der nu er statens arealer. Men jeg må erkende, at det kan ændres med en hurtig – men uansvarlig – vedtagelse i Folketinget.

Sker det alligevel, at der vedtages et salg af Gribskov, eller andre statsarealer, håber jeg, at adgangen til at færdes i skovene ikke begænses i forhold til de rettigheder, vi alle har for nærværende. Samtidigt skal der i salgsbetingelserne indskrives den klausul, at jagttrykket og jagtformerne i skovene ikke må ændres i forhold til de nuværende.

Velkommen i vore skove
Skal et skilt af denne type præge adgangsvejene til Gribskov?

Det vil være absurd om de millioner af besøgende, der årligt kommer i statens skove, skal udelukkes fra at komme i skovene hver weekend, på grund af jagtønskerne hos kommende private ejere, der ønsker, at jagten udnyttes maksimalt.

Jeg vil håbe, at politikerne i en af de kommende uger udlægger hele Gribskov som urørt skov for at leve op til de 2020 mål for biodiversitet, som regeringen har forpligtet sig til. Fremover skal Gribskov naturligvis passes, således at naturens mangfoldighed øges samtidig med, at alle kan færdes i den. Det betyder et ophør af almindelig skovdrift, men ikke at driften af skoven ophører.

Visited 16 times, 9 visit(s) today

Comments are closed.