Fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd. Skærmbillede fra Folketingets TV

Kære Rasmus Prehn

Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland, som hører under Enhedslistens Miljøpolitiske udvalg, kontakter dig, fordi du som fødevareminister, står som den ansvarlige i forhold til dyrevelfærden og dyrevelfærdsloven i Danmark.

Det har i over 20 år været forbudt at halekupere grise i EU.

Derfor undrer vi os over at man i Danmark stadig halekuperer over 90% af alle pattegrise i Danmark.

Selv svin, der markedsføres som “Welfare Pigs”, får klippet halerne af, og det forhindrer ikke, at de misbruger Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke i reklameøjemed. Kun hvis ministeriet bliver sat under pres, reagerer man mod det åbenlyse misbrug

I den nye Dyrevelfærdslov af 25.02 2020 står der følgende vedr. halekupering:

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om operative og lignende indgreb, herunder regler om kastration, halekupering, afhorning, mærkning, isætning af ring m.m. i næsen eller trynen, fjernelse af kløer, tænder og andre legemsdele samt beskæring af næb.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af operative og lignende indgreb kun må foretages af en dyrlæge eller andet særligt uddannet personale.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om forbud mod visse typer af operative og lignende indgreb.

Altså står der ikke længere, at der ikke må kuperes rutinemæssigt…og heller ikke noget om at det er forbudt?

Halekupering er ingen garanti for at undgå halebid hos svin, hvis de holdes under kritisable forhold

På  grund af den utydelige betydning i teksten, sendte Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland i foråret 2020 en forespørgsel til daværende landbrugs- og fødevareminister Mogens Jensen, og bad om klare regler vedr. halekupering i Danmark, – og vi modtog følgende udsagn på skrift:

  • Du må kun kastrere og halekupere dyrene under særlige betingelser.
  • Som hovedregel må dyr kun halekuperes, hvis det er påkrævet af veterinære hensyn. Indgrebet skal da foretages af en dyrlæge, og dyret skal være bedøvet. Det er dog tilladt for andre end dyrlæger at halekupere pattegrise inden for grisens 2-4 levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i halekupering.
  • Højst halvdelen af halen må kuperes, og halekupering må kun foretages, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der ellers vil forekomme halebid, og hvis der er forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebid.

Vi forespørger hermed:

  • Hvilke veterinære hensyn gælder, som giver ret til at halekupere?
  • Hvordan bliver man uddannet i halekupering?
  • Hvad er en skriftlig dokumentation for, at der ellers vil forekomme halebid?
  • Hvad forlanges der af beviser, for at dokumentationen bliver godkendt?
  • Hvem undersøger i HVER ENKELT SAG, om dokumentationen er præcis og kan godkendes?
  • Hvilke foranstaltninger for at forhindre halebid, er godkendte?
  • Hvor mange forskellige foranstaltninger skal være afprøvet?
  • Hvem godkender – og står med ansvaret for, at over 90% af alle danske pattegrise halekuperes.
Økologiske svin har en helt anderledes opvækst på marken, og de bliver aldrig halekuperet. Pressefoto

Årsagen til at vi gerne vil have klare svar på ovenstående spørgsmål er følgende:

Danske økologiske grise og frilandsgrise, som dier længere tid hos deres mor og har mere plads osv., bliver ikke halekuperet.

I Sverige har man heller ikke behov for at halekupere grise, da de også har mere plads end danske grise – og desuden er det helt forbudt at halekupere i de andre nordiske lande- udover at det er forbudt i EU.

En anden årsag til vores henvendelse er, at de foranstaltninger, der skal være forsøgt, åbenbart – og til stor forundring,  ikke dækker ganske selvfølgelige og dyreetiske hensyn, som at pattegrisene skal være længere tid hos deres mor, at grise skal have mere plads, eller at de skal have mulighed for at rode i jorden, som jo ellers er vigtige adfærdsmæssige behov for alle grise.

Vi vil gerne i den forbindelse henvise til den gældende Dyrevelfærdslovs indledende tre paragraffer:

  • 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.
  • 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
  • 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Svin kan sagtens opdrættes under ordentlig forhold, der tager hensyn til deres velfærd, og kødet kan faktisk også godt sælges. Op til jul 2021 var Irmas slagtilbud en økologisk flæskesteg til 59,95 kr. pr ½ kilo. Resultat: En stigning i antal solgte med 20 procent i forhold til december 2020. Og økologisk ribbenssteg blev der solgt 50 procent flere af. Reklamefoto

Mener ministeren virkelig, at det er OK, og stemmer overens med disse tre indledende og vigtige paragraffer,  at over 90% af alle grise i Danmark stadig halekuperes, når der er dokumentation for, at det ikke er en nødvendighed, når bare pattegrisene er længere tid hos deres mor,  får mere plads, og der tages hensyn til deres vigtigste adfærdsmæssige behov, – nemlig at rode i jorden  (og have noget at beskæftige sig med.)  – Er dyrevelfærdslovens ord blot floskler og ord til pynt, som ikke behøver at blive efterlevet?

Hvilke foranstaltninger mener ministeren, der bør foretages af indgreb, for at ændre på det resultat at over 90% af alle pattegrise stadig halekuperes?

Vi er meget forundret over, at man politisk ikke ændrer reglerne i dyrevelfærdsloven, i henhold til pattegrisenes alt for korte tid hos deres mor, samt de alt for trange kår i henhold til pladskrav for de danske grise.

Det er langt fra god dyrevelfærd, respekt eller dyreetisk hensyn, – desuden giver det smerte, lidelse og varigt men, da halen ikke gror ud igen (Halen har betydning for grisenes kommunikation, og halens stilling og bevægelse fortæller artsfællerne om indehaverens aktuelle sindsstemning.)

Halekupering lever i allerhøjeste grad ikke op til grisenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte og videnskabelige erfaringer.

Denne forespørgsel til landbrugs- og fødevareministeren vil desuden blive fremsendt til nogle specifikke danske medier med videre, for at sætte fokus på dette emne også i befolkningen.

Vi håber på et hurtigt positivt svar, til gavn for de danske grise. – men også til glæde for alle dyrevenner og danske dyrevelfærdsorganisationer, og dyreretsorganisationer, og politiske enheder, som vi samarbejder med.

Med venlig hilsen

Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland

Rita Levorsen, tlf. 30518895

Følgende støtter op om brevets indhold:

Journalist og økologisk gårdejer Kjeld Hansen

Dyrehjælpsgruppen

Aurora Dyreretsorganisation

Dyreværnsforeningen Alle dyrs ret.

Dyrenes Alliance Nordjylland  (Aalborg  + Aalborg Øst + Nørresundby.)

Bannerbillede: Frilandssvin på marken,. Pressebillede fra Økologisk Landsforening

One Comment

  1. Ulla Gottliebsen

    At regeringen har behov for at svække den eksisterende dyrevelfærdslov, der tilsyneladende giver let adgang til vanrøgt, overgår enhver forstand og anstændighed.

    Ikke desto mindre er dette tilfældet med Lov 229, som regeringen gennemførte med støttepartier og de konservative. Iflg den svækkede lov har indhegnede dyr i NNP ikke engang ret til fodring og til sygdomsbehandling. Kun til udtag og aflivning, hvis stærkt svækkede dyr opdages ved de “jævnlige tilsyn”..

    Regeringen, som ellers fører sig frem med, at vi (eller vist nærmere “de) er verdensmestre i alt muligt, står desværre som garanter for vanrøgt af dyr. Både hvad angår lovgrundlag, og hvad angår sløv og inkompetent administration af. de regler, der trods alt findes.

Skriv en kommentar