Må svineproducenterne reklamerer med det statslige mærke for “Bedre Dyrevelfærd” – selvom de helt åbenlyst klipper halerne af smågrisene, og der ikke er et eneste halmstrå at få øje på??

Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via en mærkningsordning og via markedsbaseret dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og statsgodkendt kontrol.

Det hævder medarbejderne i Fødevarestyrelsen, men hvad angår kontrollen med misbrug af mærket, så blæser svarene i vinden.

Mærket har tre niveauer

Læs her om betingelserne for at anvende mærket, og prøv at sammenholde disse krav med billedet ovenfor af de såkaldte”Welfare Pigs”.  Grundkravene er:
• Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid
• Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning
• Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden
• Grisene må max transporteres i 8 timer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden, hævdes det.

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Hvad sker der så, hvis man fupper med mærket? Ingenting. Det fremgår af dette svar, der er dateret den 12. december 2018 fra Fødevarestyrelsen:

“Du har ret i, at halekupering ikke er tilladt under Dyrevelfærdsmærket. I forhold til brug af det officielle logo er det vurderet, at dette ikke strider imod bekendtgørelsen om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Fødevarestyrelsen mener derfor ikke, at der er tale om ulovligt brug af logoet.

Styrelsen er dog enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at logoet anvendes i kombination af et billede af grise, der ikke lever op til betingelserne i mærkningsordningen. Vi har derfor kontaktet foreningen, og forventer, at de reagerer herpå.

Med venlig hilsen

Benita Thostrup, Jurist l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin”

 

 

Visited 26 times, 6 visit(s) today