Dette indlæg blev bragt i Politiken, 5. februar 2016. Med forfatterens tilladelse bringes der også her.
Man kan kun se med velvilje på Alternativets foreslag om en ny naturpolitik: ”Fri og Vild” , hvor den bagvedliggende tankegang er, at vi nu må tage et krafttag og fremme biodiversiteten. Som konsekvens heraf mener Alternativet, at dagens skovdrift bør ændres.
Men argumentationen skal være i orden, ellers bliver det bare symbolhandlinger og den slags ynder Alternativet vistnok ikke?
Det korte af det lange er, at INGEN ARTER ER AFHÆNGIG AF URØRT SKOV! Man kan derfor ikke argumentere for mere urørt skov med henvisning til biodiversiteten. At der så kan findes andre argumenter for urørt skov, er en anden sag. Men man bør kalde tingene ved deres rette navn.
Men biodiversiteten har det på visse andre områder skidt i Danmark. Flere sommerfuglearter knyttet til græsninsenge er således truede. Problemet er bare, at disse græsningsarealer vil Venstre forfærdelig gerne have pløjet op! Givetvis for at tækkes sine vælgere!
Så derfor afleder man opmærksomheden ved at foreslå skovene udlagt som urørt skov. Der er nemlig den fordel ved skovene, at her ejer staten allerede et stort areal. Græsningsengene skal man – hvis man vil bevare dem – enten ud at købe i dyre domme eller give landmændene store tilskud for at bevare. Og de penge findes ikke. Så hvorfor ikke udlægge de skove staten allerede ejer som urørt? Keine hexerei, nur behändigkeit. Problemet er bare, at det redder ikke de truede dagsommerfugle eller fremmer biodiversiteten. Tværtimod.
Dertil kommer, at en nedlæggelse af skovdriften også koster. Det oprindelige foreslag om at udlægge 20% af statens skove koster i nutidsværdi 2 milliarder. Hvad prisen bliver for Alternativets foreslag om at udlægge 100% er matematik. Men det hjælper alligevel ikke dagsommerfuglene.
Egentlig burde denne betydelige omkostning for en symbolhandling, som udlægning af urørt skov er, give anledning til overvejelser. Ikke mindst hos Alternativet, som har de kommende generationers ve og vel
på sinde. For en stor nutidsværdi indebærer, at når de egentlige indtægter udebliver i takt med at fremtiden indfinder sig, så vil det gøre meget mere ondt end nutidsværdien viser. År ud og år ind. Hvad mener Alternativet egentlig om det?
Med stor politisk snilde har Venstre lagt røgslør over den faktiske problemstilling; med velmenende naturfolks – og mediers – velsignelse. De har bagt en natur- rævekage, som alle guffer i sig med stor velbehag. Mens de truede arter bliver endnu mere truede.
