Festmiddag og masser af netværk, men ikke et ord om svineproducenternes møgsager, når grisekongressen danser i Herning i dagene 24.-25. oktober
Landbrug & Fødevarer lover, at det bliver to dage, hvor du kan blive endnu klogere på, hvad der rører sig i svinebranchen politisk og fagligt. Hvor du får indblik i de muligheder og udfordringer, der tegner sig lige nu og ude i horisonten, mens der er rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre.
Derimod vil der ikke blive talt om, hvordan kongressens hovedpersoner, svinene, har det. Programmet er renset for dyrevelfærd, så du slipper for at høre om de møgsager, der virkelig sværter svinekødsproducenterne til i den store offentlighed og i den barske virkelighed.
Igen i år afholder Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og SEGES Innovation en af årets helt store begivenheder, når de inviterer svinebranchen til sponsorstøttet kongres i Herning. Så vær med, når dansk svineproduktions største faglige begivenhed løber af stablen den 24.-25. oktober. Tilmeldingen er åben.
Sådan lyder fanfarerne, men billigt bliver det ikke. Du skal slippe DKK 3.095,00 ekskl. moms for de to dage, medmindre du er svineproducent. Så får du fremtidsvisionen DKK 800 billigere, men så kan du også glæde dig til:
- At blive opdateret på årets resultater og den nyeste viden om svinekødsproduktion
- At skræddersy dit eget program med afsæt i mere end 60 inspirerende indlæg om svinekødsproduktion
- Festmiddag og masser af netværk med andre svinekødsproducenter
- Årsmøde, hvor der samles op på årets resultater.
Programmet rummer ingen ubehagelige overraskelser. Alle festklædte svinekødsproducenter kan for en stund glemme bjergene af 10 mio. døde pattegrise, den rekordhøje sodødelighed og det eksplosivt voksende forbrug af antibiotika for at holde liv i diarréudhungrede småsvin. Det er de virkelige problemer, der truer svineproducenternes fortsatte license to produce, men intet steds i programmet tages de op.
Er du tilfreds med Landbrug & Fødevarers glade kongrestilbud, så skal du ikke læse videre, for nu stiller vi skarpt på branchens ømme punkter. Så stop hellere, mens legen er god.
De ømme punkter
Vi vælger at præsentere svinesektorens tre værste møgsager, som svinekødsproducenterne gang på gang højtideligt har lovet at gøre noget ved, men som alligevel vokser sig stadig større, mens årene går.
Lad os begynde med begyndelsen – de nyfødte pattegrise…
Tik-tok, tik-tok, tik-tok – hvert 3. sekund dør en pattegris på de danske svinefabrikker. Det bliver til millioner af pattegrise, der klemmes ihjel, er for skravlede til at klare sig (på grund af genetisk manipulation), eller simpelthen dør af sult, fordi de er for mange om for få patter.
Spildet svarer til 27.655 døde pattegrise – hvert eneste døgn året rundt.
I 2022 mistede 23,3 procent af alle pattegrisene livet i de første dage efter fødslen. Det svarer til 10,1 millioner døde pattegrise om året og altså i gennemsnit 27.655 døde pattegrise i døgnet.
Nogen nyhed er det ikke. For ni år siden underskrev Landbrug & Fødevarers daværende formand, minkavler Martin Merrild, en højtidelig erklæring, hvor han lovede, at dødeligheden blandt pattegrisene ville være nedbragt til 16 pct. i 2020. Det blev aldrig virkelighed. De seneste år er dødeligheden tværtimod steget. I 2020 var den 23,1 pct., og nu udgør den 23,3 pct.
Svinehandlingsplanen, som Martin Merrild skrev under på (se video nedenfor), blev aldrig nogen succes. Den daværende formands løfte var baseret på frivillighed, som det er skik og brug i landbrugsindustrien, så elendigheden fik bare lov at fortsætte. Her var ingen alvor eller sanktioner, blot festlige fanfarer og tomme løfter ud i det blå.
Vi har ikke brug for flere løfter fra landbruget om forbedringer, men for lovgivning til grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Tik-tok, tik-tok – næsten hver 4. pattegris dør stadig i den højeffektive danske svineindustri, men det er ikke noget at snakke om, når der inviteres til kongres.
Her kan du se og høre alle de tomme fraser, der blev afleveret på det såkaldte ‘Dyrevelfærdstopmøde’ i 2014. Klik på billedet:
Voksne svin dør også som fluer
Så er der mødrene. De mister også livet også i stigende antal, før de kan sendes til slagtning.
I 2022 ramte sodødeligheden rekordhøje 16,5 pct. Det er femte år i træk, at dødstallet sætter rekord siden svinehandlingsplanen fra 2014, hvor den uønskede dødelighed lå på 11,9 pct.
Rekorden på 16,5 pct. var pinefuldt langt fra de 9 pct. i 2018, som branchen selv havde sat sig som mål i aftalen om svinehandlingsplanen i 2014.
Men igen var det hele blot varm luft og en vision baseret på frivillighed, som det er skik og brug i landbrugsindustrien. Selvom søerne dør i et foruroligende omfang, er der heller ikke her nogen alvor eller sanktioner, blot flere fanfarer og bombastiske løfter ud i det blå.
Når søerne dør i de danske stalde, sker det primært på to måder; Enten dør de spontant, eller de dør, fordi svinekødsproducenten vælger at aflive dem. Typisk er de kommet til skade med benene i slåskampe i produktionshallen. En anden ret hyppig årsag til aflivning er faringsproblemer, hvor soen ikke kan få smågrisene ud.
Søer, der dør af sig selv, omfatter 40 procent af de diegivende søer. De dør spontant af en form for blodforgiftning. Den opstår, fordi soens lever drejer sig, så blod og bakterier ophobes i organet.
Den næst hyppigste dødsårsag skyldes, at der sidder fostre tilbage i soens livmoder efter faring, hvilket også fører til blodforgiftning. Forskerne forklarer dette med, at søer nu til dags skal levere så store kuld pattegrise, at de bliver for udmattede undervejs til at gennemføre hele faringen.
Den genetiske manipulation har ramt muren så at sige.
”De seneste tal fra VetStat-databasen viser, at de danske svineproducenter har øget forbruget af antibiotika med 44,5 % i seneste kvartal i sammenligning med samme periode sidste år. Det er stik modsat aftalen i det gældende veterinærforlig, hvor svineproducenterne forpligtigede sig til at sænke forbruget med 2% årligt”
Mette Holst Tygesen, HR- og svinerådgiver hos LandboNord har givet sin opskrift på at nedbringe sodødeligheden i landbrugsavisen.dk den 19. oktober 2023. Læs den her.
Syge svin har da krav på medicin
I 2017 blev det besluttet i EU at stoppe med at fodre småsvin med tungmetallet zink. Producenterne fik dog en frist på 5 år til at finde alternative metoder til at kurere den diarré, som småsvin uvægerligt udvikler, når de fjernes for tidligt fra soens patter.
Fristen udløb i sommeren 2022, og siden da er forbruget af antibiotika til småsvin eksploderet.
Allerede i 2016 iværksatte SEGES Svineproduktion, som er Landbrug & Fødevarers faglige center, den første handlingsplan for udfasning af medicinsk zink. En handlingsplan med syv konkrete tiltag for at finde alternativer til zink og dermed mindske forbruget både i forhold til medicinsk zink hos smågrisene og zink som tilsætning til foderet hos slagtegrise.
I marts 2018 blev 2. handlingsplan præsenteret, men også den var forgæves.
Stik modsat det sorgløse indtryk lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) forsøger at give landmænd, offentlighed og politikere, så viser de seneste tal fra VetStat-databasen, at de danske svineproducenter har øget forbruget af antibiotika med 44,5 % i seneste kvartal i sammenligning med samme periode sidste år.
Det er stik modsat aftalen i det gældende veterinærforlig, hvor svineproducenterne forpligtigede sig til at sænke forbruget med 2% årligt.
Årsagerne er ganske simple – et flertal af svineproducenter har sovet i timen, er ligeglade eller ikke dygtige nok. De har simpelthen erstattet zinkoxid med antibiotika i massivt omfang.
Zinkoxid har i årevis været brugt til at håndtere fravænningsdiarré i småsvin, men zink kan føre til resistens i bakterier hos svin som f.eks. MRSA, de methilinresistente stafylokokker der også udgør en alvorlig trussel mod mennesker. Desuden ender det meste af tungmetallet på markerne via gyllen og er årsag til et miljøproblem. Derfor besluttede EU-Kommissionen, at salget af zink til svin skulle ophøre senest i juni 2022.
I 2021 blev der stadig brugt mere end 461 tons medicinsk zinkoxid til danske svin, men den anvendelse er nu bragt til ophør. Til gengæld har svineproducenterne i stor stil erstattet zinkoxid med øget forbrug af antibiotika.
Skiftet til at erstatte zinkoxid med antibiotika er i lodret modstrid med den nationale handlingsplan for at bekæmpe antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer. Den påbyder, at brugen af antibiotika skal være den absolut sidste behandling, når alt andet har vist sig forgæves, og her er det de forebyggende tiltag, der tænkes på. Imidlertid anvendes antibiotika nu rutinemæssigt som første og ofte eneste forebyggelse af fravænningsdiarré hos småsvin.
Svigt på svigt
Fødevarestyrelsens seneste handlingsplan mod antibiotikaresistens har haft som mål, at antibiotikaforbruget til svin skulle reduceres med to procent om året frem til 2022. Det er langt fra lykkedes, og i 2023 har udviklingen taget en katastrofekurs. Helt klart har svineproducenterne svigtet det samlede reduktionsmål for handlingsplanen på i alt otte procent for perioden 2019-2022, så endnu en gang er en frivillig aftale snigløbet, mens årene er gået.
Men den slags pinligheder er ikke på dagsordenen, når grisekongressen danser i Herning.
Bannerbillede: Pigs in the City. Foto:_Wkipedia/Dennis Brown
Redaktionen tilføjer 21. oktober 2023 kl. 1800:
Indholdet i grisekongressens sponsorater holdes hemmeligt
– Når man ikke er åben, er det nærliggende, at man har noget at skjule, siger svineproducenternes formand Jeppe Bloch Nielsen til Effektivt Landbrug som reaktion på afsløringen af hemmeligholdt indhold i flere sponsorater. Det skriver avisen 21. oktober 2023.
Indholdet i de forskellige kategorier af sponsorater fremgår ikke på Seges’ hjemmeside Grisekongres.dk. Derfor spurgte Effektivt Landbrug i begyndelsen af september i Seges’ marketingsafdeling, som sælger sponsoraterne, hvad der er inkluderet i de forskellige kategorier af sponsorater.
Effektivt Landbrug bad om at få oplyst standenes præcise størrelser, etageplacering, mulighed for merchandise og eventuelle fribilletter indenfor de forskellige kategorier, men trods gentagne anmodninger lykkedes det ikke at få Seges’ Marketing og Fagkommunikation til at oplyse detaljerne. Ifølge Seges har man dog intet at skjule.
Via en anonym kilde er avisen imidlertid kommet i besiddelse af nedenstående flyer fra Seges, der viser, hvilke tilkøb sponsorerne på kongressen kan foretage, men samtidig har avisen fået oplyst, at ikke alle sponsorer får samme tilbud.
Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, betegner det som mærkværdigt, at avisen bliver nødt til at få oplysninger om indholdet af sponsoraterne ad omveje, fordi Seges ikke i første omgang ville oplyse betingelserne for de forskellige sponsorater. Han undrer sig også over, at indholdet i sponsoraftaler ikke lægges åbent frem.
– Alle skal naturligvis tilbydes sponsorater på de samme præmisser, og det kan jeg ikke være sikker på, hvis man ikke vil oplyse detaljerne for de forskellige kategorier, siger Jeppe Bloch Nielsen.
– Man kan ikke undgå at spørge sig selv, om Seges har noget at skjule, når de ikke vil oplyse, hvad der er inkluderet i de forskellige sponsorater.
Svinesektoren er de døde dyrs, armodets, antibiotikaresistensens og de tomme løfters losseplads – hvad gad være en flue på væggen til det morbide gilde i Herning den 24 og 25 oktober? Tak til Gylle for at sige det som det er !
Tror at flere fra det såkaldte FOLKEting vil kunne brilliere med relevante indlæg. Og det manglede da bare med de mange milliarder de smider ind i armodet.
Er det ikke almindeligt kendt at surmælksprodukter hjælper mod diaré .. ligesom hos mennesker?
Surmælksprodukter skulle også hjælpe mod oppustethed og måske bedreviden?