I rapporten EVALUERING AF HANDLINGSPLAN FOR BEDRE DYREVELFÆRD FOR SVIN (2014-2020), der blev udsendt i maj 2022, gør Dyrenes Beskyttelse status over Fødevareministeriets handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin, der har mål og målsætninger for dødelighed hos pattegrise og søer, kastration og halekupering af pattegrise, mavesår hos søer og slagtesvin, staldprojektet månegris, og valg for forbrugerne. Resultatet er nedslående – svinekødsindustrien halter bagefter på stort set alle punkter. For hvert enkelt mål anviser Dyrenes Beskyttelse, hvordan dyrevelfærdsloven bør bringes i anvendelse til at forbedre svinenes velfærd, hvor den frivillige målsætning er slået fejl.
Vi bringer her indledningen til rapporten samt de overordnede konklusioner:
Klima- og biodiversitetskriserne er tidens store bundne opgaver, som al udvikling må forholde sig til. Men i udviklingen må vi ikke glemme den krise, der omhandler dyrene i vores varetægt. Vi har en regulær dyrevelfærdskrise, der ligesom klima og biodiversitet er knyttet til et landbrug og et fødevaresystem, der er gået over gevind.
Dansk landbrug er i dag baseret på dyr. Vi producerer over 40 millioner svin om året fordelt på grise, der slagtes i Danmark, grise, der eksporteres levende til udlandet og grise, der dør i staldene og herfra sendes til destruktion. Vi er således blandt de lande i verden, der har flest svin og producerer mest kød per indbygger.
Landbruget står for omkring en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser, og det er især den animalske produktion, der er problematisk. Der er principielt to knapper at skrue på, når udledningen af klimagasser skal formindskes. Den ene er en omlægning til øget produktion af plantebaserede fødevarer og en reduktion af den animalske produktion. Den anden er øget effektivisering ud fra det såkaldte ”mere for mindre” princip, hvor dyrene avles, fodres og huses med brug af færrest mulige ressourcer samtidig med, at de skal levere stadig mere kød, mælk, æg, mv.
Mere for mindre ”-tankegangen er ikke ny. Den ligger i direkte forlængelse af de økonomiske argumenter for i årtier at have intensiveret og effektiviseret dyreholdet for at kunne producere så billigt som muligt. Den er rationalet bag 100 kg tunge slagtesvin med krav på kun 0,65 m2 per dyr. Søer som fødemaskiner, fikseret mellem jernbøjler, hvor de knap kan bevæge sig. Klipning af grises haler for at undgå et blodbad af stressudløste halebid i stedet for at give de nysgerrige og intelligente dyr mere plads og noget at beskæftige sig med. Om der produceres stadig mere effektivt for at tjene penge eller for at skåne klimaet, gør ingen forskel for de dyr, det går ud over.
Dyrenes Beskyttelse er bekymret for dyrevelfærden i fremtidens landbrug. Det er nødvendigt, at de store kriser håndteres samlet, så det bliver til både og i stedet for enten eller. Der skal en nytænkning af landbruget til, hvor der produceres mere plantemad til mennesker og langt mindre animalsk, og hvor de dyr, vi stadig skal have, skal have markant bedre dyrevelfærd. Det sker imidlertid ikke på en gang, og på vejen dertil er det bydende nødvendigt, at vi passer bedre på de mange millioner dyr i den danske fødevareproduktion og holder op med at betragte dem som simple, ufølende fabriksenheder blot fordi, de indgår i en storskala industri.
I 2020 fik Danmark sin nye dyrevelfærdslov. I lovens formålsparagraf understreges det, at loven skal fremme respekten for dyrene som levende og sansende væsner, og desuden varetage dyreetiske hensyn. Loven forpligter – også når det gælder landbrugsdyr. Loven kalder på en modernisering af bestemmelser til beskyttelse af landbrugsdyr og ikke mindst de grise, der er blevet svigtet til trods for en underskreven aftale om det modsatte.
Aldrig tidligere er der produceret så mange døde pattegrise i de danske svinefabrikker
INDLEDNING
Der har i mange år været problemer med dyrevelfærden i den danske svineproduktion. I 2014 blev der på foranledning af daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), afholdt et såkaldt topmøde og udfærdiget en topmødeerklæring om bedre dyrevelfærd for svin1. Erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhverv, detailhandel og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. Der blev efterfølgende udarbejdet en handlingsplan og nedsat en følgegruppe, som Dyrenes Beskyttelse har siddet med i. Følgegruppen har foretaget fire skriftlige evalueringer, den seneste i 20192.
Topmødeerklæringen fastsætter en række mål til indfrielse senest i 2020. Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange efterspurgt en afsluttende evaluering hos Fødevareministeriet. Da denne ikke er kommet, foretager Dyrenes Beskyttelse hermed selv en evaluering.
Evalueringen baserer sig på data fra erhvervet, oplysninger fundet i diverse publikationer, tidligere evalueringer fra Fødevarestyrelsen, opslag hos Danmarks Statistik samt Dyrenes Beskyttelses beregninger baseret herpå.
Dyrenes Beskyttelses har engageret sig i topmødeerklæringen og handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin i håbet om, at dyrevelfærden ville nå ud til dyrene i staldene og ikke blot forblive ord og løfter på et stykke papir.
Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt.
Dyrenes Beskyttelse har løbende gjort opmærksom på, at der var problemer med fremdriften, hvilket fremgår af et notat3 sendt til Miljø- og Fødevareudvalget i forbindelse med den første evaluering i 2015/2016 og af interessentbemærkninger i de tre efterfølgende evalueringer i henholdsvis 2017, 2018 og 2019.
Den mangelfulde indfrielse af målene er særdeles nedslående, når det betænkes, at dette er den fjerde gruppe, som over de seneste årtier er blevet ministerielt nedsat for at trække dyrevelfærden for svin i retning af forbedringer. Arbejdsgrupperne har hver gang over årelange perioder skullet behandle en række af de store velfærdsproblemer i fiksering af søer og halekupering af grise.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler
Med den manglende indfrielse af målene i topmødeerklæringen står det endnu en gang klart, at frivillige aftaler og støtteordninger ikke medfører de nødvendige forbedringer for dyrene i svineproduktionen.
Dyrenes Beskyttelse finder, at der med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov4,5 skal foretages en opgradering af lovgivningen om svin, så dyrene sikres beskyttelse i henhold til lovens paragraf 1-3.
Uhyggelig læsning. Nu må landbruget snart vågne op, hvad de for længst har skulle.
Landbruget er da lysvågne. Se deres indtjening, afskrivninger, kompensationer, direkte og indirekte tilskud. Det er vælgerne og politikerne der skal vågne op. Svært for så skal der tages stilling til noget – og det er ikke dansk.
Pingback: Svinets tid rinder ud… | Gylle.dk
Pingback: Flere levende pattegrise på vej i danske besætninger hævder Danbred | Gylle.dk
“Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og landbruget”
Pingback: Alt det, vi ikke taler om på grisekongressen | Gylle.dk