Landbrug & Fødevarer forvrænger forholdene fuldstændigt. Skærmbillede

Stik modsat det sorgløse indtryk lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) forsøger at give landmænd, offentlighed og politikere, så viser de seneste tal fra VetStat-databasen, at de danske svineproducenter har øget forbruget af antibiotika med 21,3 % i det seneste kvartal. Det er stik modsat aftalen i det gældende veterinærforlig, hvor svineproducenterne forpligtigede sig til at sænke forbruget med 2% årligt frem mod 2022. Imidlertid vælger L&F at lukke øjnene for denne katastrofale udvikling med en påstand om, at forbruget er faldet ”markant”

Lobbyisternes vildledning tager sit udgangspunkt i de ”gamle” tal fra 2021, som netop er blev lagt frem i den årlige Danmap-rapport. I 2021 lå det samlede forbrug af antibiotika til dyr i Danmark på ca. 88 tons aktivt stof og det er et fald i forhold til året før, men skyldes blandt andet, at der ikke længere eksisterer en minkindustri, der alene tegnede sig for to tons antibiotika. Nok så vigtigt er det, at Fødevarestyrelsen i juni 2021 tog en ny database i brug, og den beregner mængden af antibiotika på en anden måde end tidligere, og det påvirker også beregningen af mængden af antibiotika i nedadgående retning.

Svinene er storforbrugere af antibiotika

Fra pixi-udgaven af DANMAP 2021, hvis tal allerede er forældede.

Helt centralt står den danske svineproduktion i 2021 stadig for 82 procent af det samlede veterinære forbrug af antibiotika. Målt i kilo er forbruget faldet med tre procent fra 2020, men det er at snyde på vægten, fordi svinebestanden er vigende. Hvis man i stedet opgør forbruget i den hyppighed, hvormed syge svin får antibiotikabehandling, svarede forbruget i 2021 nogenlunde til året før. Men sådan er det ikke længere i 2022…

Fødevarestyrelsens seneste handlingsplan mod antibiotikaresistens har haft som mål, at antibiotikaforbruget til svin skulle reduceres med to procent om året frem til 2022. Det er langt fra lykkedes, og det bliver helt klart umuligt for svineproducenterne at nå det samlede reduktionsmål for handlingsplanen på i alt otte procent for perioden 2019-2022. Det står klart, når man indregner de seneste forbrugstal fra VetStat i ligningen. Årsagen er ganske enkelt, at et flertal af svineproducenter har undladt at tage højde for at zinkoxid ville blive forbudt i juni 2022. De har simpelthen udskiftet zinkoxid med antibiotika.

Zinkoxid har været brugt til at håndtere diarré i smågrise, men stoffet kan føre til resistens i bakterier hos svin som f.eks. MRSA. Det meste af stoffet ender desuden på markerne via gyllen og vil dermed blive årsag til et miljøproblem. Derfor har EU-Kommissionen besluttet, at salget af stoffet skulle ophøre senest i juni 2022. I 2021 blev der stadig brugt mere end 461 tons medicinsk zinkoxid til danske svin – nu erstatter svineproducenterne stoffet i stor stil med øget forbrug af antibiotika.

Handlingsplanen snigløbes

Tallene fra VetStat er ganske klare. Hvor forbruget af aktivstof i kilo var nået ned på 2851 kilo i gennemsnit pr. måned i 3. kvartal 2021, er det nu eksploderet til 3341 kilo i gennemsnit pr. måned i 3. kvartal 2022. tager man højde for antallet af fravænnede grise, var forbruget helt nede på 1,398 kilo pr. 1000 svin i 4. kvartal af 2021, hvor det nu er oppe igen på 1,770 kilo. Se udregningerne her. Ændringerne i procent i forhold til samme tidsperioder i 2021 er:

Periode Forbrug i kilopr. 1000 grise Ændring i forhold til 2021 i %
1.      kvartal 2022 1,480 1,5
2.      kvartal 2022 1,655 13,5
3.      kvartal 2022 1,770 21,3

Det fremgår klart, at skiftet til at erstatte zinkoxid med antibiotika er i modstrid med den nationale handlingsplan for at bekæmpe antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer. Den siger, at brugen af antibiotika skal være den absolut sidste behandling, når alt andet er vist sig forgæves, og her er det de forebyggende tiltag, der tænkes på.

Det er gjort en stor indsats fra bl.a. Danish Crown for at vejlede svineproducenter i en god overgang fra zinkoxid til bedre foder, men tilsyneladende forgæves, da antibiotikaforbruget skyder i vejret.

Dårligt foder skaber diarre

Helt centralt står den korrekte sammensætning af foderet til de sarte småsvin, når de fravænnes. Her er det helt afgørende, at der vælges et diarreforebyggende foder, men det er her, kæden springer af. Foderet er dyrere, så mange vælger et mindre egnet produkt, som øger riskoen for diarre. Det løses så ved at øge forbruget af antibiotika, og takket være billige antibiotikaprodukter vælges denne cocktail stadig af mange producenter.

Det er svinedyrlægen, der har ansvaret for at håndhæve en god klinisk praksis ude på svinefabrikkerne, men man må sige, at det faglige ansvar svigtes i stor stil, når forbruget får lov at eksplodere, som i 3. kvartal i år. Billig antibiotika kombineret med konsekvensfrit manglende ansvar er opskriften på en svineproduktion, der er meget langt fra at være bæredygtig.

Bannerfoto: Det er flokmedicineringen, der er i centrum som årsag til den eksplosive stigning i forbruget. Pressefoto

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Hvilke politiske partier er det der giver Landbruget frie tøjler og kun har et gear når det drejer om samme – nemlig bakgear? Desværre er svaret simpelt – dem alle!
    Dette uanset deres himmelvendte øjne, ordgylle, hensigtserklæringer og endeløse tomme løfter. Og de kan jo som regel få en del af Landbrugsuniversitet i Århus med på sangen.så “troværdigheden” er synlig.
    Ja der er mange svin – lad være med at spise dem.

  2. Det er jo en meget gammel nyhed, at de danske svin er sunde, de strutter af penicillin. https://da.wikipedia.org/wiki/Mikael_Witte

  3. Holger Øster Mortensen

    INGENIØREN kan i dag fortælle, at 35.000 europæere årligt dør grundet resistente bakterier. Antibiotika er til mennesker – ikke til dyr…

Skriv en kommentar