Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet har netop godkendt Danmarks femte Nationalpark: Nationalpark Kongernes Nordsjælland, men der er tale om et stærkt amputeret projekt, der ikke forventes at få den store betydning.
– Der er behov for yderligere udvikling, hvis Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal blive til gavn for naturen, siger Danmarks Naturfredningsforening.
– Skal en stor nationalpark bestå af grisestalde, grillbarer og grantræer? Eller skal en ny nationalpark indeholde noget af landets ypperste natur med grønne ådale, dybe løvskove og vide sletter? Sådan kommenterede DN i januar 2015 amputeringen af den oprindelige 40.000 hektar store projekt til de nuværende 24.000 hektar.
– Hvis danskerne skal have noget ud af deres nationalparker, så skal de indeholde noget af nationens ypperste natur. Her er det afgørende, at naturen ikke ligger i små klatter rundt i hjørnerne af parken, men derimod udgør store sammenhængende områder. her skal naturen udvikles efter klare mål. I forslaget til Kongernes Nordsjælland er naturen ikke en prioritet, men snarere en biting. Forslaget er så skrabet, at vi ikke kan støtte parken i den foreliggende udgave, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Få men afgørende protester
I Nordsjælland har planerne om en nationalpark mødt massiv modstand fra de berørte lodsejere. Derfor er Nationalpark Kongernes Nordsjælland skrumpet fra at udgøre næsten 40.000 hektar til nu at udgøre godt 24.000 hektar. Forklaringen er, at de private arealer nu ligger på omkring 2.000 hektar, hvor et tidligere forslag har lydt på omkring 15.000 hektar.
– Det er tankevækkende, at nogle få lodsejerne i Nordsjælland har kunnet nedlægge veto mod, at deres jord kommer indenfor nationalparkens grænser. Dermed har politikerne reelt givet nogle ganske få retten til at beslutte om en hel nation skal have denne nationalpark. Vi anbefaler, at miljøministeren skærer igennem og udvider arealet, så naturindholdet bliver bedre, siger Bisschop-Larsen. Ingen lodsejere i de øvrige nationalparker har haft denne særlige vetoret.
Borgerne ønsker nationalpark
Lodsejerne står da også stort set alene med modstanden. Det viser en Gallup, DN, fik foretaget i 2013. Her bakker tre ud af fire borgere i Region Hovedstaden op om at lave en nationalpark. Et borgertopmøde i 2005 viste, at 94,2 procent af borgerne i Nordsjælland mente, at det var en god idé med en nationalpark.
Danmarks Naturfredningsforening havde dog gerne set, at der var tale et større sammenhængende areal. Fra næsten 40.000 hektar i det oprindelige forslag, omfatter nationalparken nu kun 24.000 hektar.
Forklaringen er, at mange private jordejere ikke har ønsket at bidrage til projektet.
– Det er et absolut plus, at flere private lodsejere har valgt at give tilsagn til projektet, men det ligger langt fra det første oprindelige udkast med en egentlig park. Det forslag, der nu er godkendt, indeholder mange gode men spredte naturarealer, der nu bliver samlet under betegnelsen nationalpark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
– Vi mener, at nationalparker skal være store sammenbunde naturområder, som giver naturen bedre mulighed for at udvikle sig, understreger hun.
Miljøministeriets arbejde med nationalparker har tidligere modtaget massiv kritik fra rigsrevisionen, fordi parkerne hverken sikrer, at naturen vil blive styrket eller udviklet.
Eksisterende statsejet natur
I den nye nationalpark er 87 procent af arealerne statsejede, mens blot 6 procent er privatejet.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der allerede i dag på en stor del af de statsejede arealer bliver gjort en stor indsats for naturen. Derfor kræver det altså en ekstra indsats, hvis det skal løfte sig som nationalpark, mener Ella Maria Bisschop-Larsen.
– Vi håber naturligvis, at den nye nationalpark kan være grundstenene til en videre udvikling af naturen i området, og at flere lodsejere med tiden vil melde sig på banen. Vi ser i hvert fald frem til samarbejdet om, hvordan vi sikrer naturen de bedst mulige vilkår i Nordsjælland, siger hun.
Hensynet til landbruget fylder meget
Danmarks Naturfredningsforening undrer sig dog over, at hensynet til landbruget fylder forholdsvis meget i kommunernes forslag, selvom den private andel af det samlede projekt er yderst begrænset. For eksempel fremgår det, at landbrugsorganisationer som Nordsjællands Landboforening (NOLA) skal inddrages i udvælgelse af naturprojekter.
Forslaget beskriver også, hvordan nationalparken skal fremme et aktivt og dynamisk landbrug med plads til forskellige former for landbrug.
Nationalparken omfatter store statslige områder som for eksempel Gribskov, Esrum Sø, Arresø, Tisvilde Hegn og Store Dyrehave.
Desuden skal nationalparken bestå af små bysamfund, slotte, sommerhusområder og andre kommunale private områder.
Nationalparken er den femte og sidste nationalpark, der etableres på baggrund af en aftalen fra 2008 mellem en kreds af Folketingets partier.
