Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat – Ingen afgørelse i år

Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens lokaliseringskort.

En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.

Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.

Kontorchef Juliane Albjerg sidder i Miljøstyrelsen med ansvar for godkendelserne af de nye havbrug.

Havbrugenes indvirkning på miljøet

– Til brug for placeringstilladelserne skal ansøgerne oplyse, hvor de ønsker deres havbrug placeret, hvor meget de vil producere, og hvor stor den årlige udledning af kvælstof bliver. Placeringstilladelsen gælder kun sammen med en gyldig miljøgodkendelse. Her skal ansøgerne levere en række oplysninger om, hvilken indvirkning på miljøet, de vil have. Ikke mindst, hvor udledningen vil strømme hen, siger kontorchef Juliane Albjerg.

Sagsbehandlingen fortsætter ind i 2019

Inden den egentlige sagsbehandling kan begynde – den kan altså ikke afsluttes i år – skal alle de 35 nye ansøgninger om placeringstilladelse læses igennem. Sammen med dem også ansøgninger om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelser. Først derefter har Miljøstyrelsen et overblik over, hvor store arealer der kan blive tale om til havbrug, hvor meget de vil udlede, og hvad der kan kræves af kompenserende foranstaltninger. Her er der forslag om muslingeopdræt og dyrkning af tang.

Usikkerhed om kompenserende foranstaltninger

Usikkerheden er dog stor om, hvor meget disse foranstaltninger vil kunne kompensere for udledningen fra havbrugene. Det har den hidtidige debat mellem eksperter og politikere tydeligt afsløret.

Den uspolerede natur er et af Djurslands største aktiver. Turismen giver omtrent 2.500 fuldtidsstillinger om året, og de 1,7 millioner årlige overnatninger indbringer de to kommuner 1,25 milliarder kroner.

Det miljømæssige råderum

Dertil kommer så uenigheden om det miljømæssige råderum, som miljøminister Esben Lunde Larsen og de politiske partier bag ham mener, der er. Ikke mindst efter, at målingerne af kvælstof i vandet har vist sig at være forkerte. Det betyder, at der i virkeligheden udledes mere kvælstof, end man hidtil har troet.

Nina Bjarup Vetter, BLAK.

Protest fra borgerne på Djursland

– Lov 111 er at åbne for et gigantisk tag selv bord af vores hav. Det er næsten som at banke fire pæle i og sige, det er vores. Rent Wild West, udtaler Nina Bjarup Vetter fra borger-organisationen, BLAK på Djursland.

Organisationen har længe protesteret mod havbrug ud for Djurslands Kyst. Det fortsætter de med og med fornyet styrke nu, da det kommer frem, at der er indgivet 35 ansøgninger om nye havebrug i Kattegat. Det er en gigantisk foræring til nogle få havbrugsfolk. – Ufatteligt, siger Bjarup Vetter.

 

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.