Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens <a href=httplfstdkfileadminuser uploadNaturErhvervFilerFiskeriAkvakultur2017 04 24 kort DHI2017 Havbruglokalisering screeningjpg>lokaliseringskort<a>

En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.

Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.

Kontorchef Juliane Albjerg sidder i Miljøstyrelsen med ansvar for godkendelserne af de nye havbrug

Havbrugenes indvirkning på miljøet

– Til brug for placeringstilladelserne skal ansøgerne oplyse, hvor de ønsker deres havbrug placeret, hvor meget de vil producere, og hvor stor den årlige udledning af kvælstof bliver. Placeringstilladelsen gælder kun sammen med en gyldig miljøgodkendelse. Her skal ansøgerne levere en række oplysninger om, hvilken indvirkning på miljøet, de vil have. Ikke mindst, hvor udledningen vil strømme hen, siger kontorchef Juliane Albjerg.

Sagsbehandlingen fortsætter ind i 2019

Inden den egentlige sagsbehandling kan begynde – den kan altså ikke afsluttes i år – skal alle de 35 nye ansøgninger om placeringstilladelse læses igennem. Sammen med dem også ansøgninger om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelser. Først derefter har Miljøstyrelsen et overblik over, hvor store arealer der kan blive tale om til havbrug, hvor meget de vil udlede, og hvad der kan kræves af kompenserende foranstaltninger. Her er der forslag om muslingeopdræt og dyrkning af tang.

Usikkerhed om kompenserende foranstaltninger

Usikkerheden er dog stor om, hvor meget disse foranstaltninger vil kunne kompensere for udledningen fra havbrugene. Det har den hidtidige debat mellem eksperter og politikere tydeligt afsløret.

Den uspolerede natur er et af Djurslands største aktiver <a href=httpwwwturismepartnerdkuplwebsiteforside0410Overnatningstalpdf>Turismen<a> giver omtrent 2500 fuldtidsstillinger om året og de 17 millioner årlige overnatninger indbringer de to kommuner 125 milliarder kroner

Det miljømæssige råderum

Dertil kommer så uenigheden om det miljømæssige råderum, som miljøminister Esben Lunde Larsen og de politiske partier bag ham mener, der er. Ikke mindst efter, at målingerne af kvælstof i vandet har vist sig at være forkerte. Det betyder, at der i virkeligheden udledes mere kvælstof, end man hidtil har troet.

Nina Bjarup Vetter BLAK

Protest fra borgerne på Djursland

– Lov 111 er at åbne for et gigantisk tag selv bord af vores hav. Det er næsten som at banke fire pæle i og sige, det er vores. Rent Wild West, udtaler Nina Bjarup Vetter fra borger-organisationen, BLAK på Djursland.

Organisationen har længe protesteret mod havbrug ud for Djurslands Kyst. Det fortsætter de med og med fornyet styrke nu, da det kommer frem, at der er indgivet 35 ansøgninger om nye havebrug i Kattegat. Det er en gigantisk foræring til nogle få havbrugsfolk. – Ufatteligt, siger Bjarup Vetter.

 

Comments are closed.