Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller

Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer

Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.

Mølleparkerne bliver nogle kæmpemæssige industrianlæg, der får en stor og varig negativ betydning for de mange af os, der holder af vores smukke kystnære havområder. Det gælder både fastboende, sommerhusbeboere og turister, der holder af de uforstyrrede landskaber – alle får deres livskvalitet forringet af den visuelle forurening, og støj kan også under nogle forhold blive et problem.

Priserne på huse og sommerhuse i områderne med udsigt til havmøllerne vil falde, og turisterne, bl.a. lystsejlerne vil blive væk med negative konsekvenser for det lokale erhvervsliv i Vandkants-Danmark.

Nogle af mølleparkerne skal bygges i nogle af Danmarks fuglerigeste områder, hvor tusinder og atter tusinder af trækfugle vil blive dræbt ved at kollidere med møllerne og endnu flere vil blive fortrængt fra deres rastepladser.

Vær med til at værne om vores kystnatur og støt og skriv under på forslaget om, at havvindmøller skal opsættes mindst 12 km fra land. – Vi har fortsat stærkt brug for en omstilling til fossilfri energi, men alternativet for de kystnære havvindmølleparker hedder i dag store og mere energieffektive parker langt fra land. Klik her for at skrive under.

Borgerforslaget lyder:

Mindsteafstand til kysten for havvindmølleparker

ID: FT-01093

Havvindmøller skal opsættes mindst 12 kilometer fra kysten.

Havvindmøller i de danske farvande, skal opsættes med en afstand til kysten på mindst 12 kilometer.

Dette er en betingelse for alle etableringstilladelser, der gives efter borgerforslagets fremsættelsesdato.

For at sikre bred folkelig opbakning til den fortsatte grønne omstilling foreslås det, at alle havvindmølleparker opstilles med en afstand fra nærmeste kyst på mindst 12 kilometer.

Dette vil sikre beskyttelse af det, som Danmarks Naturfrednings-forening kalder ”Den sidste frie natur i Danmark” og dermed tilgodese de rekreative interesser, som den frie kystnatur danner rammerne for.

Med den forbedrede økonomi, der nu er opnået og dokumenteret ved opsætningen af egentlige havvindmølleparker længere end 12 kilometer fra kysten, er der ikke nogen økonomisk begrundelse for at opstille kystnære havvindmølleparker tættere på land. Og dermed kan vi undgå deres omfattende negative konsekvenser for kystlandskabet.

Forslaget skal have virkning for alle projekterede og fremtidige havvindmølleparker, hvor der endnu ikke er givet etableringstil-ladelse.

Borgerforslaget tager udgangspunkt i, at Danmarks Naturfrednings-forening har samme opfattelse af denne sag. De mener også, at afstanden mellem kysten og den tætte¬ste havvindmølle minimum skal være på 12 km.

Supplerende oplysninger

Der er i dag mindst fire kystnære projekter under planlægning efter den såkaldte åben-dør ordning. Disse fire åben-dør projekter udgør op mod 840 MW og er alle placeret i de indre danske farvande. Derudover er der planlagt etablering af 2 kystnære statslige havvindmølleparker tæt ved den jyske vestkyst på tilsammen 350 MW. I alt er der altså tæt på 1300 MW (1,3 gigawatt) kystnære havvindmølleparker i støbeskeen, hvilket langt overstiger målsætningen fra energiforliget i 2012, hvor det oprindelige mål var opstilling af 500 MW kystnære havvindmølleparker (senere blev målsætningen for de kystnære havvindmølleparker justeret ned til 400 MW, inklusiv 50 MW forsøgsmøller ved Bornholm).

De kystnære havvindmølleprojekter er ikke underlagt krav til maksimal møllehøjde, maksimalt antal møller eller bestemte opstillingsmønstre og havvindmølleparkerne kan placeres i en afstand helt ind til kun fire kilometer fra kysten.

Etablerede havvindmølleparker

  1. Vindeby (1991) 11 møller, 4,95 MW
  2. Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW
  3. Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW
  4. Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW
  5. Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW
  6. Nysted (2003) 72 møller, 165,6 MW
  7. Samsø (2003) 10 møller, 23 MW
  8. Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW
  9. Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW
  10. Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW
  11. Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW
  12. Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW
  13. Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW

Havvindmølleprojekter med etableringstilladelse

  • Horns Rev 3 (2020) 400 MW
  • Kriegers Flak 600 MW
  • Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) 350 MW
  • Nissum Bredning forsøgsmøller 28 MW

Aktuelle havvindmølleprojekter

  • Omø Syd 200-320 MW
  • Jammerland Bugt 120 – 240 MW
  • Mejl Flak – 60-120 MW
  • Lillebælt Syd

 

Comments

comments

En kommentar til Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.