Nils BilledUdviklingslandene går en svær tid i møde, når EU til næste år dropper mælkekvoterne. Det skriver Nils Brøgger Jakobsen, politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke, i Politiken, 20. april 2014. Her er hele analysen med forfatterens accept:

Staldene er bygget, køerne er ved at blive avlet, og markedsanalyserne er lavet. Om præcis et år bortfalder EU’s mælkekvoter, og danske mælkebønder må producere al den mælk, de kan afsætte.

Det lyder alt sammen rigtig godt, men for lokale mælkebønder i udviklingslandene, som kan se frem til øget konkurrence med massivt subsidieret mælkepulver fra det danske gigantmejeri Arla, er det dårligt nyt.

De seneste mange år har Danmarks mælkeproduktion været begrænset af kvoter.

Trods dette har man hvert år produceret mere mælk end tilladt. Derfor har Arla i årtier eksporteret mælkepulver til f. eks. Bangladesh og på den vis bidraget til meget vanskelige markedsvilkår for de lokale mælkebønder. Mælkepulver fra EU er en af årsagerne til en voldsomt underudviklet lokal mælkesektor og til, at lokale mælkebønder i Bangladesh stadig lever i fattigdom trods voksende efterspørgsel på mælk fra landets voksende middelklasse. Bangladesh har været et af de største modtagerlande af støtte fra Danida. Fokus har været på landbrugssektoren, herunder mælkesektoren, da den kan spille en positiv rolle i kampen mod fattigdom og sult.

NielsArlaFarikaBilledeARLA HAR i flere år kendt til, at kvoterne vil udløbe 1. april 2015. Når man læser selskabets strategi frem til 2017, fremgår det, at de vil producere 1 milliard kilo mælk mere, end de allerede gør i dag.

Denne ekstra mælk skal sælges på nye vækstmarkeder, og Arla har identificeret det vestlige Afrika som et fokusområde.

I Mellemfolkeligt Samvirke (MS) ser vi med stor bekymring på denne udvikling, da vi frygter, at erfaringerne fra Bangladesh vil gentage sig i det vestlige Afrika.

Vi frygter, at Arlas tilstedeværelse vil ske på bekostning af udvikling af den lokale mælkesektor, som ellers rummer et stort potentiale i en region med voksende middelklasse og stigende efterspørgsel på mælk.

Det kribler forståeligt i fingrene på de danske mælkebønder. Fødevareminister Dan Jørgensen kan næsten heller ikke vente med at slippe mælkeproduktionen fri. Han har udtalt, at han vil arbejde for, at danske mælkebønder allerede inden 2015 kan slippe for bøder, hvis de producerer mere mælk, end kvoterne tillader.

Præmissen for at fjerne mælkekvoterne bygger på, at man har afkoblet EU’s landbrugsstøtte, så støtten ikke længere afhænger af selve mælkeproduktionen, men af arealet. Frem til 2020 kan EU’s landmænd årlig se frem til en støtte, der sætter rekord med 60 milliarder euro.

NielsArlaStati001Nye lande er kommet med i EU, men støtten bliver givet til stadig færre og større landbrug med det formål at reducere bondens omkostninger og øge hans konkurrenceevne.

På den vis er EU’s landbrugspolitik stadig massivt handelsforvridende.

Derfor virker det absurd, at fødevareminister Dan Jørgensen kæmper for at slippe EU’s mælkeproduktion yderligere fri. I Europaparlamentet var han inkarneret kritiker af EU’s landbrugspolitik og lagde dengang netop vægt på de skadelige konsekvenser af EU’s landbrugspolitik over for udviklingslandene.

Når kvoterne fjernes, vil det skade mælkebønderne i udviklingslandene.

Arla er i dag verdens 6.-største mejeriselskab og har sammen med sine leverandører i perioden fra 2000-2010 modtaget 1 milliard euro i landbrugsstøtte.

Dermed er Arla en af de største støttemodtagere i hele EU. Denne støtte har man brugt på at investere, så Arla i dag er et yderst effektiviseret og konkurrencedygtigt mejeri med milliardoverskud.

Selv om Arla ikke længere modtager direkte landbrugsstøtte, er Arla ejet af mælkebønder, som i høj grad stadig modtager støtte. Med andre ord har Arla stadig gavn af EU’s handelsforvridende landbrugsstøtte.

NilsArla ÅkeFormand
Formanden for Arla er svensker. Han hedder Åke Hantoft og bor i Ösarp, Laholm, Sverige, hvor han er mølkeproducent. ake.hantoft@arlafoods.com.

SIDEN Mellemfolkeligt Samvirke i 2011 udgav rapporten ‘ Milking The Poor’, hvor vi dokumenterede de negative konsekvenser af Arlas eksport af mælkepulver til Bangladesh, har vi været i dialog med Arla. Vi mener, at det som underskriver af FN’s Global Compact-retningslinjer for virksomheders samfundsansvar har et særligt ansvar. Vi har ikke set dokumentation for, at Arla har taget vores bekymringer alvorligt, og os bekendt har Arla ikke taget hensyn til, hvilke konsekvenser selskabets etablering i afrikanske lande får for udviklingen af en lokal mælkesektor.

Ligeledes er Arlas eksport af mælkepulver til Bangladesh stort set uændret, og Arlas Dano mælkepulver er stadig et af de mest udbredte brands i Bangladesh.

Ikke kun fødevareministeren burde være bekymret mht. planerne om øget eksport af mælkepulver. Også handels og udviklingsminister Mogens Jensen må have svært ved at finde ud af, hvilket ben han skal stå på. Han har gjort det til en af sine mærkesager at skabe win-win mellem handel og udvikling. Men eksport af mælkepulver er et område, hvor målsætningerne mellem ministerens to fagområder strider mod hinanden.

HVIS DET skal lykkes at få begge ender til at mødes, kræver det, at Arla påtager sig et større ansvar for at udvikle den lokale mælkesektor, når det går ind i udviklingslandene.

Hvis handel og udvikling skal bidrage til hinanden, forudsættes det af, at handelspolitikken føres på fair vilkår og ikke baseret på handelsforvridende subsidier, som vi oplever i dag.

Se video om Arlas satsning på Afrika.

Comments are closed.