Forurening med gødning fra landbruget betyder, at kvælstof udvaskes til vandmiljøet, hvor det forårsager iltsvind med massedød blandt fisk og havplanter. Det skal reduceres kraftigt i de kommende år, hvis havmiljøet atter skal være rent, viser nye tal fra Aarhus Universitet og DHI. Foto: Michael  Herren-/Unsplash

Forureningen med gødning fra landbruget betyder, at kvælstof udvaskes til vandmiljøet, hvor det forårsager iltsvind med massedød blandt fisk og havplanter. Og det skal reduceres kraftigt i de kommende år, viser nye tal i notat fra Aarhus Universitet og DHI

Viceformand Thor Gunnar Kofoed. Pressefoto: L&F/Sif Meincke

HAVFORURENING: Landbrugets udledning af kvælstof skal væsentligt længere ned end hidtil antaget, viser nye beregninger. Op mod 30 procent af landbruget skal tages ud af drift, vurderer ekspert bag beregningen. ”De her nye tal viser bare, hvordan deres udregninger fagligt overhovedet ikke hænger sammen”, udtaler viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

Landbruget kan se frem til massive krav til kvælstofreduktion, hvis Danmark skal nå sine EU-forpligtelser om at sikre god økologisk tilstand for vandmiljøet i 2027. Det viser et notat, som miljøminister Lea Wermelin (S) har oversendt til Folketinget. Det skriver Altinget.dk den 20. december 2020

Af notatet fremgår det nemlig, at udledningen af kvælstof skal bringes helt ned til 36.600 tons, hvis iltsvind og fiskedød skal undgås i fremtiden. Det er et markant strammere krav end den hidtidige såkaldte målbelastning på 44.700 tons, som fremgår af de nuværende vandplaner.

Læs VandmiljøNOTAT

Notatet bygger på beregninger fra Aarhus Universitet og DHI, som Miljøministeriet har bestilt for at kunne sætte miljømål for de kommende vandplaner.

”Vi har ikke nået at regnet tallene igennem endnu, men jeg har svært ved at se, at vi kan komme ned på 36.000 ton, om vi så braklagde over halvdelen af landet, og det giver ingen forskel om landet omlægges til økologi, tværtimod”

Viceformand Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer

Professor Stiig Markager, AU

Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager har været med til at lave beregningerne, der altså viser, at der er lang vej til god tilstand for det danske vandmiljø.

”Der skal en meget stor indsats til, hvis man vil have et rent havmiljø i Danmark. Hvor vandet er klart, så fisk og planter kommer igen, og hvor vi undgår udbredt iltsvind,” siger Markager til Altinget.dk.

Han understreger dog også, at selvom der er tale om en stramning af målet, så kan man ikke sammenligne med de 44.700 tons. For det første er det nuværende mål 2.700 tons højere, end hvad forskerne rent faktisk anbefalede tilbage i 2014. Og så bygger det på kvælstoftal, der efterfølgende har vist sig at være overvurderet med 3.000 tons.

Reaktionen fra Landbrug & Fødevarer kom prompte:

“De her nye tal viser bare, hvordan deres udregninger fagligt overhovedet ikke hænger sammen. Vi har ikke nået at regnet tallene igennem endnu, men jeg har svært ved at se, at vi kan komme ned på 36.000 ton, om vi så braklagde over halvdelen af landet, og det giver ingen forskel om landet omlægges til økologi, tværtimod”, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand.

Bannerfoto af Michael Weidner/Unsplash

Visited 20 times, 10 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Hvordan kan man dog tage Landbrug og Fødevarer alvorligt længere. De gør mere skade end gavn.

  2. Kirsten Olrik

    Det, at kiselalgerne i Øresund er på tilbagetog, trods masser af kisel i vandet, kunne tyde på, at de mangler kvælstof. At kvælstoffet pga opvarmingen, omsættes så hurtigt til molekylært, luftformigt kvælstof, inden det når ud i Øresund. Det er ligeså farligt, for alger og hav- og tangskove skal jo have noget kvælstof for at vokse, opsamle CO2 og produce ilt.

Skriv en kommentar