Axelborg_festen
Bemærk det beskedne dyk i årene 2013 0g 2014. Det skyldes sagen om misbrug af EU-støtte, der kostede Landbrug & Fødevarer 55 mio. kr. Til gengæld har SEGES modtaget en ekstra pose millioner i 2015.

Landbrug & Fødevarer uddeler gennem et unikt fondssystem hvert år mellem 240 og 275 mil­lioner skattekroner til sig selv. Det er penge opkrævet af staten i landbrugsafgifter med det formål at sikre landbrugets konkurrenceevne.

Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015, og kortlægningen viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., staten samlet set overfører til land­brugsfondene, år efter år ender direkte hos Landbrug & Fødevarer og dets eget videncenter, SEGES.

Kortlægningen viser også, at Landbrug & Fødeva­rer agerer både sekretariat, medlem af fondsbestyrel­serne og primær modtager af fondspengene – og til­med selv forestår evalueringerne af projekterne.

PeterMaskell
Professor Peter Maskell, CBS.

“Det er helt særegent og strider mod god praksis. Den beskrevne fætter-kusine-konstruktion indbyder til dårligdom,” siger CBS-professor Peter Maskell.

Der sker ikke umiddelbart noget ulovligt, men Rigs­revisionen kigger nu på landbrugsfondene, fordi der er fundet “uregelmæssigheder” i den måde, pengene bliver brugt på.

Læs også om misbruget af EU-midler hos SEGES, der blev afsløret i 2013-2015.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.