Udvindingen af spagnum ødelægger sjældne naturtyper som højmoser og fattigkær og er til stor skade for biodiversiteten og for klimaet. Dét er hovedproblemerne ved spagnum, som vi i Danmark forbruger ca. 400.000 kubikmeter af om året. Alligevel er det skatteyderne, der betaler for et alternativ
Med et tilsagn på 7,8 mio. kr. fra GUDP vil projektet BioSubstrate 2.0 udvikle og demonstrere et nyt alternativ til vækstsubstratet spagnum i tæt samarbejde med danske gartnerier. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse 12. maj 2023.
Spagnum er i dag det foretrukne vækstsubstrat hos danske gartnerier. Uanset om der er tale om produktion af krydderurter, grøntsager, buske eller prydplanter, er spagnum, uden sidestykke, det bedste vækstsubstrat gartnerierne har til rådighed.
Men det har en pris.
Spagnum udvindes nemlig af kulstofrige tørvemoser. Uberørt er tørvemoserne vandmættede, hvilket betyder, at der sker en meget lille CO2-udledning. Men når man graver tørven ud, bliver den udsat for ilt, og dermed nedbrydes kulstoffet og udledes i atmosfæren.
Samtidig medfører udvindingen af spagnum, at sjældne naturtyper såsom højmoser og fattigkær ødelægges, til stor skade for biodiversiteten.
Dét er hovedproblemerne ved spagnum, som vi i Danmark forbruger ca. 400.000 kubikmeter af om året.
Med det afsæt har projektet BioSubstrate 2.0 sat sig som mål at finde et alternativt vækstsubstrat, der kan produceres mere bæredygtigt, og som besidder de samme gode egenskaber som spagnum. Om det fortæller projektleder og seniorspecialist ved Teknologisk Institut (TI), Søren Ugilt Larsen:
”Spagnum er et fantastisk vækstsubstrat. Det er utroligt godt at dyrke i, og derfor er det en udfordring at finde noget, der er lige så godt. Vores mål er at udvikle et biobaseret produkt, der er lige så godt som spagnum, som kan konkurrere på prisen og som kan fremstilles mere bæredygtigt med lavere klimabelastning”.
BioSubstrate 2.0 bygger videre på erfaringer fra et tidligere GUDP-projekt, BioSubstrate, der havde samme ambitioner, men som ikke nåede helt i mål.
”I det første projekt arbejdede vi med enkeltbiomasser, hvor vi så på, om de kunne erstatte spagnum som enkeltkomponenter. Men det er svært at lave et vækstsubstrat på enkeltbiomasser, da den enkelte komponent ikke matcher spagnum på alle parametre. Enten var der for højt eller lavt næringsindhold, pH-værdien var skæv, strukturen var forkert osv. Konklusionen var derfor, at man bliver nødt til at blande flere forskellige komponenter sammen for at få en kvalitet, der minder om spagnum”, fortæller Søren Ugilt Larsen.
Dyrkningspraksis sættes på prøve
En af hovedaktiviteterne i BioSubstrate 2.0 er undersøge, hvordan fem forskellige hovedkomponenter skal sættes sammen, så man i sidste ende står med et produkt af høj og konstant kvalitet.
De fem hovedkomponenter er komposteret pil, træfiber fra skovtræer, komposteret bark fra skovtræer, afgasset gyllefiber fra biogasanlæg samt spagnum. Dermed vil spagnum muligvis stadig udgøre en del af slutproduktet, men mængden af spagnum vil være markant reduceret.
”Nogle af komponenterne indgik i forløberprojektet til BioSubstrate 2.0, og viste enkeltvis lovende resultater. Men nu skal de indgå i substratblandinger, hvor vi skal blive klogere på, hvordan enkeltkomponenterne fungerer sammen, og i hvilket forhold vi skal blande komponenterne” fortæller Søren Ugilt Larsen.
Når holdet bag BioSubstrate 2.0 har fundet den ideelle sammensætning af de fem hovedkomponenter, skal vækstsubstratet demonstreres i praksis på fire forskellige gartnerier.
Her skal gartneriet Økologihaven teste vækstsubstratet på krydderurter, mens gartneriet Hunsballe Grønt skal teste det på jordbær. Gartneriet Knud Jepsen skal teste det på prydplanter, og endelig skal Gunnar Christensens Planteskole teste vækstsubstratet på træer og buske. Om den del af projektet fortæller Søren Ugilt Larsen:
”Det handler for os om at finde et produkt, der kommer så tæt på spagnum som muligt. Men der kan også være brug for, at gartnerierne tilpasser den måde, man dyrker på, til vækstsubstratet. Derfor skal gartnerierne se på, om der kan være behov for at man gødsker på en anden måde, eller at man måske skal vande lidt oftere, end man har gjort med spagnum”.
BioSubstrate 2.0 er støttet med 7,8 mio. kr. fra GUDP og løber frem til udgangen af 2025. Gartneriernes testresultater vil blive udgivet i publikationer, mens projektpartnerne Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa og Advanced Substrate forventeligt vil kunne introducere et nyt vækstsubstrat på markedet, når projektet er afsluttet.
Fakta om projektet
Projekttitel: Biobased growing media for plant production (BioSubstrate 2.0)
Bevilget tilskud: 7.845.056 kroner
Projektperiode: 01-08-2022 til 31-12-2025
Projektdeltagere: Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa, Advanced Substrate Technology, Økologihaven, Hunsballe Grønt, Knud Jepsen og Gunnar Christensens Planteskole
Projektleder: Seniorspecialist Søren Ugilt Larsen
Fokus på Pindstrup Mosebrug
Blandt deltagerne i det statsstøttede projekt springer Pindstrup Mosebrug straks i øjnene, da denne virksomhed har en millionforretning siden 1948 på udnyttelse af højmoser til tørvegravninmg og udvinding af spagnum. Umiddelbart har denne virksomhed ingen åbenbar interesse i at bidrage til at erstatte spagnum med et miljø- og klimaneutralt medie.
Pindstrup Mosebrug A/S har været førende i Danmark, hvad angår ødelæggelsen af landets højmoser, siden virksomheden blev grundlagt i landsbyen Pindstrup på Djursland af Johannes F. la Cour i 1905. I de første årtier var den involveret i mange forskellige aktiviteter, hvoraf en var at skære tørv (klyner), som blev brugt til opvarmning. La Cour lukrerede i stort omfang på støtteordningerne fra staten især under Verdenskrigene, hvor tørv ofte var eneste tilgængelige brændsel.
I 1960erne faldt forbruget af tørv til opvarmning, og virksomheden ledte efter andre måder at sælge sine produkter på. Samtidig var tørv begyndt at blive brugt som et voksemedie til planter, og virksomheden begyndte at udvikle og sælge substrater baseret på tørv, både i Danmark og i stigende grad også på eksportmarkederne. Med tiden blev virksomhedens andre aktiviteter frasolgt.
Pindstrup Mosebrug har gentagne gange været på kollisionskurs med både staten og naturfredningsinteresserne, og virksomheden viger ikke tilbage for at anlægge erstatningssager, når graverettigheder aflyses på grund af fredning eller andre forsøg på naturbevarelse.
Etablering af datterselskaber i hele verden
I 1979 blev der etableret et datterselskab i Nordirland – Bulrush Horticulture Ltd., som leverer til markederne i Irland og Storbritannien. Et andet datterselskab blev etableret i Spanien i 1989, da virksomheden købte et tørvefirma i nærheden af Burgos nord for Madrid. Pindstrup Mosebrug S.A.E. dækker markederne i Spanien og Portugal.
Et samarbejde med et estisk tørvefirma begyndte i starten af 1990erne, og Estonian Peat Products blev etableret i Viljandi, Estland, som et joint venture. I midt-1990erne købte Pindstrup et antal moser i Letland samt et tørvefirma i nærheden af Riga, og i 1998 blev endnu et datterselskab og en fabrik – SIA Pindstrup Latvia – etableret. Pindstrup Latvia leverer substrater baseret på baltisk tørv til kunder i hele verden.
I 2013 udvidede Pindstrup-koncernen sine aktiviteter ved at købe selskabet Rostorfinvest i Rusland, som senere ændrede navn til OOO Pindstrup og dækkede det russiske marked samt CIS-landene. I 2022 blev en salgsproces indledt, og Pindstrup Rusland betragtes nu som en ophørende aktivitet.
Den seneste tilføjelse til Pindstrup-koncernen, Carolina Soil do Brasil, blev købt i 2021 og udvidede dermed Pindstrups aktiviteter i Brasilien. Carolina Soil findes på to lokationer, i Pardinho og Santa Cruz do Sul.
Den store naturødelægger
I Danmarks Naturfredningsforening advarer man åbenlyst medlemmerne mod at anvende spagnum, fordi mediet kommer fra højmoser, der kun er ganske få af tilbage i Danmark. Højmoser er både sjælden og truet natur, men på trods af det, graves der alligevel tørv til spagnum i Danmark i dag.
For at det kan lade sig gøre at grave tørven ud af en højmose, skal mosejorden først tørlægges. Den sjældne natur i form af fattigkær og højmose ødelægges, når vandet fjernes. Det går ud over den særlige natur, der ellers trives i højmoserne, bl.a. hedelyng, kæruld og tørvemosser. Og specifikke arter såsom den smukke sommerfugl bølleblåfugl, der foretrækker højmoser og fugtige heder, mister værdifulde levesteder.
Stort set alle danske moser og tørveholdige enge har gennem 200 år været drænet og gravet på kryds og tværs for at skaffe tørv. Tidligere gravede mange helt almindelige danskere tørv i deres lokale mose, fordi man brugte tørv til at fyre op med.
I dag er der på grund af tidligere tiders tørvegravning og dræning kun ti procent tilbage af det areal, som højmoserne dækkede for 150 år siden i Danmark.
Men når der stadig graves tørv i dag, så er det ikke længere for at varme vores boliger op, men til brug i private haver og gartnerier.
– I dag er der ikke længere nogle gode grunde til at tørlægge højmoser og grave tørv. Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise uden sidestykke, og derfor virker det ude af proportioner at ødelægge naturen for at udnytte tørven til spagnum i de danske haver, siger Jan Pedersen, der er råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening.
Jamen deler vores “blå” regering ikke penge ud til alle der vil have en del af kagen? Det gælder jo i alle erhverv bla tomme minkfarme, Hjarnø Havbrug, landbruget, og alle de andre som vi endnu ikke kender til samt dem der ikke her er nævnt 🤷♀️