Højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, har skrevet denne interessante klumme om etik i Kristeligt Dagblad den 22. februar 2016. Selvom den er mere end tre år gammel, tåler den sagtens at blive genlæst. God fornøjelse!
”Bedrag” er titlen på DR’s aldeles fremragende dramaserie, der for tiden ruller hen over skærmen søndag aften og tryllebinder store dele af den danske befolkning. Her bedrager man hinanden på kryds og på tværs i en række indbyrdes forviklinger. Og indimellem bedrager nogle af bedragerne også sig selv.
List og bedrag er også det gennemgående patentmiddel hos Frank Underwood (Kevin Spacey) i Netflixserien ”House of Cards”. Serien står i sin dramaturgi i øvrigt dybt i gæld til Shakepeares ”Richard III”. Her oplever vi flere gange Richard træde frem på prosceniet for åbenlyst at indvie tilskuerne i sine udspekulerede og ondsindede planer.
I det hele taget er temaet bedrag selve den dramaturgiske krumtap i Shakespeares kendeste skuespil. ”Hamlet” kredser blandt meget andet om den afgrundsdybe forskel mellem ”at synes” og ”at være”, i ”Macbeth” brydes troskabseden over for kongen, som oven i købet myrdes, i ”Othello” bedrages den alt andet end jaloux anlagte hovedperson ind i jalousien, i ”King Lear” forvandles sandheden til løgn og bedraget til sandhed, fordi sproget bryder sammen og bliver i bogstaveligste forstand intetsigende. Når løgnen indtager sandhedens plads, så bliver sandheden hjemløs, og verden bryder sammen. Det er et gennemgående ledemotiv hos Shakespeare.
Men bedrag er som bekendt ikke bare noget, der udspiller sig på scenen eller på skærmen eller i det hele taget i kunstens fiktive verden. Bedraget trives ganske fortrinligt i den tredimensionelle verden med surroundlyd, vi kalder virkeligheden. Det optræder i alle mulige skikkelser og forklædninger – lige fra uskyldig make up, botox og brystimplantater til storkriminalitet i erhvervslivet og skatteunddragelser i milliardklassen.
Bedraget bliver iscenesat på mange forskellige måder. Ord er som bekendt taknemmelige. Det koster ikke noget. Det er lige så let at sige åbenbaring som at sige gulvspand. Glem ikke hvordan det var sidst i halvfemserne, da alle mulige firmaer og institutioner skulle iføre sig et figenblad under betegnelsen ”værdigrundlag”. I stedet for at bekende deres synder, skulle de proklamere deres dyder, og hykleriet kendte ingen grænser. Det var altid noget med respekt, åbenhed, professionalisme, ansvarlighed og den slags. Såvidt jeg husker, havde Rigsrevisionen nøjagtig det samme værdigrundlag som Jysk Rengøringsselskab.
Og nu til det seneste eksempel på åndelig falskmøntneri.
Indtil for godt en uge siden gik jeg og sikkert mange andre i den naive tro, at organisationen ”Bæredygtigt Landbrug” omfattede en kreds af idealistiske landmænd, der havde indset, at landbruget må gå nye veje. Det konventionelle landbrug har spillet fallit – både set i forhold til brugen af pesticider, bæredygtigheden i miljøet, til afvandingsproblematikken og kvælstofudledningen, dyreetikken og folkesundheden ( faren for antibiotikaresistens).
Stor er derfor min forbavselse, da det viser sig at forholde sig stik modsat. Bæredygtigt Landbrug er en kynisk interesseorganisation, som overhovedet ikke har natur, miljø, økologi og dyrevelfærd på dagsordenen. Den sigter kun mod et eneste overordnet mål: Øget profit til landmændene, koste hvad det vil.
Jeg kan kun sige: Gid Bæredygtigt landbrug må få løn som forskyldt!
