Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser

Det er glædeligt, at regeringen endelig freder de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland og dermed omsider lever op til regeringens erklærede mål om at arbejde for FNs Verdensmål 15.5.

Det er sket efter, at miljøministeriets departement igennem flere år har forsøgt at opretholde en hob­by jagt på disse arter med den begrundelse, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed. Et syns­punkt som Vildtforvaltningsrådet (VFR) villigt – men helt uforståeligt – ikke har taget afstand fra.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 29. februar 2020.

I indstillingen til ministeren slår VFR desværre fast, at der skal være en uændret jagttid på bjergand, der er rødlistet og fredet i vore nabolande. Det afslører, at VFR ikke har nogen hensigt om at bakke op om jagtlovens § 3, stk. 2, nr. 1: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltnin­ger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”

Den nordeuropæiske bestand af ederfugle er gået tilbage med næsten 50 % i perioden fra 1990 til 2010. Alligevel har VFR ikke indstillet til ministeren, at ederfuglen skal fredes, hvilket heller ikke er nævnt i ministeriets pressemeddelelse. Dette på trods af at det i flere af bestandene i Østersøen er konstateret, at der kun overlever ganske få procent af ællingerne. Men VFR agter ikke at læne sig op ad forsigtighedsprincippet, når det diskuterer skydeemner for danske jægere. Det på trods af, at jægerne var været vidende om, hvor ringe det står til med de danske ederfugle, specielt på Christiansø. For Danmarks Jægerforbund, der sidder i VFR, har finansieret en nypubli­ceret undersøgelse af rugende ederfugle i Danmark. Jægerne har derfor haft viden om, at de blykon­centrationer, der er fundet i flere af de ynglende hunners blod på Christiansø, er så høje, at de er dødelige.

Desuden viser rapporten, at kviksølvniveauerne er forhøjede, at populationen på øen har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Men den viden fremlagde jægerne ikke, da de diskuterede jagttiderne i VFR, inden VFR skulle fremsende sin indstilling til ministeren. Det er efter min opfattelse uansvarligt. Ederfuglen bør totalt fredes.

De udlagte Natu­ra2000 områder på havet, hvor ederfuglene søger føde, skal desuden beskyttes mod al jagt og fiske­ri. For de meget store fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de danske farvande, er i dag reelt set kun nogle skraveringer på et kort. De sikrer ikke på nogen måde, at de vinterrastende fugle får fred og ro til at søge føde i nogle af deres vigtigste spisekamre. Kort sagt fuglebeskyttelsesområder på havet skal ikke kun være af navn men til gavn for fuglene. Det vil øge bestandenes chancer for overlevelse.

Af ovennævnte afhandlings referencer fremgår det også, at der på DCE gennem de seneste år er gennemført en række andre undersøgelser af ederfugle. På den baggrund står jeg helt uforstående overfor, at DCE i deres indberetning til VFR i marts 2019 i deres vurdering af gældende jagttid kan skrive: ”Der vurderes ikke at være bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid, fordi jagten kun høster et overskud af hanner i bestanden.”

I indstilling til ministeren undlader VFR også at nævne, at der med en fredning af taffelanden vil opstå en forvekslingsproblematik med andre dykænder, hvorfor alle dykænder bør fredes for jagt.

På den baggrund finder jeg, at ministeren har et behov for et nyt rådgivende råd, der beskytter landets biodiver­sitet og ikke jægernes interesse for at bevare endnu flere skydeemner end jægerne har på Malta. Det nye råd, kan passende tage som udgangspunkt for sit jagtsynspunkt, at jagten i Danmark skal være bæredygtig.