Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser

Ederfugle og skarver raster sammen på den danske kyst. Foto: Søren Wium-Andersen

Det er glædeligt, at regeringen endelig freder de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland og dermed omsider lever op til regeringens erklærede mål om at arbejde for FNs Verdensmål 15.5.

Det er sket efter, at miljøministeriets departement igennem flere år har forsøgt at opretholde en hob­by jagt på disse arter med den begrundelse, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed. Et syns­punkt som Vildtforvaltningsrådet (VFR) villigt – men helt uforståeligt – ikke har taget afstand fra.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 29. februar 2020.

I indstillingen til ministeren slår VFR desværre fast, at der skal være en uændret jagttid på bjergand, der er rødlistet og fredet i vore nabolande. Det afslører, at VFR ikke har nogen hensigt om at bakke op om jagtlovens § 3, stk. 2, nr. 1: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltnin­ger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”

Biolog Søren Wium-Andersen

Den nordeuropæiske bestand af ederfugle er gået tilbage med næsten 50 % i perioden fra 1990 til 2010. Alligevel har VFR ikke indstillet til ministeren, at ederfuglen skal fredes, hvilket heller ikke er nævnt i ministeriets pressemeddelelse. Dette på trods af at det i flere af bestandene i Østersøen er konstateret, at der kun overlever ganske få procent af ællingerne. Men VFR agter ikke at læne sig op ad forsigtighedsprincippet, når det diskuterer skydeemner for danske jægere. Det på trods af, at jægerne var været vidende om, hvor ringe det står til med de danske ederfugle, specielt på Christiansø. For Danmarks Jægerforbund, der sidder i VFR, har finansieret en nypubli­ceret undersøgelse af rugende ederfugle i Danmark. Jægerne har derfor haft viden om, at de blykon­centrationer, der er fundet i flere af de ynglende hunners blod på Christiansø, er så høje, at de er dødelige.

Desuden viser rapporten, at kviksølvniveauerne er forhøjede, at populationen på øen har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Men den viden fremlagde jægerne ikke, da de diskuterede jagttiderne i VFR, inden VFR skulle fremsende sin indstilling til ministeren. Det er efter min opfattelse uansvarligt. Ederfuglen bør totalt fredes.

Kviksølvniveauerne i ederfuglene på Christiansø er forhøjede, og bestanden har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Tegning: Jens Gregersen

De udlagte Natu­ra2000 områder på havet, hvor ederfuglene søger føde, skal desuden beskyttes mod al jagt og fiske­ri. For de meget store fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de danske farvande, er i dag reelt set kun nogle skraveringer på et kort. De sikrer ikke på nogen måde, at de vinterrastende fugle får fred og ro til at søge føde i nogle af deres vigtigste spisekamre. Kort sagt fuglebeskyttelsesområder på havet skal ikke kun være af navn men til gavn for fuglene. Det vil øge bestandenes chancer for overlevelse.

Af ovennævnte afhandlings referencer fremgår det også, at der på DCE gennem de seneste år er gennemført en række andre undersøgelser af ederfugle. På den baggrund står jeg helt uforstående overfor, at DCE i deres indberetning til VFR i marts 2019 i deres vurdering af gældende jagttid kan skrive: ”Der vurderes ikke at være bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid, fordi jagten kun høster et overskud af hanner i bestanden.”

Taffeland. Foto: Tony Hisgett/Wikipedia

I indstilling til ministeren undlader VFR også at nævne, at der med en fredning af taffelanden vil opstå en forvekslingsproblematik med andre dykænder, hvorfor alle dykænder bør fredes for jagt.

På den baggrund finder jeg, at ministeren har et behov for et nyt rådgivende råd, der beskytter landets biodiver­sitet og ikke jægernes interesse for at bevare endnu flere skydeemner end jægerne har på Malta. Det nye råd, kan passende tage som udgangspunkt for sit jagtsynspunkt, at jagten i Danmark skal være bæredygtig.

Comments

comments

En kommentar til Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.