Big Brother skal overvåge danske landmænd fra rummet

Danske landmænd skal fremover kontrolleres med satellitovervågning, så myndighederne døgnet rundt kan følge med i selv de mindste aktiviteter på markerne som for eksempel græsslåning. Målet er at gøre det nemmere at være landmand, påstås det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse 16. januar 2019.

Færre og kortere kontrolbesøg, mindre papirarbejde og mere vejledning. Det er målet med den satellitbaserede kontrol, der i år bliver indført på grundbetalingen i Danmark. Dermed bliver det lettere at være dansk landmand. Fokus flyttes fra mindre forseelser til markante overtrædelser, ligesom den nye kontrol giver landmændene mulighed for løbende at følge med i, om de overholder støttebetingelserne på deres marker.

– Fremover vil landmændene få mere arbejdsro og blive forstyrret langt mindre, fordi hundredvis af fysiske kontroller bliver skåret væk, og vi i fremtiden fokuserer på de overtrædelser, der har størst betydning. Derudover får landmanden længere tid til at leve op til aktivitetskravet – og derved mere fleksibilitet. Ved at bruge satellitter tager vi derfor et naturligt skridt hen mod fremtidens kontrolform, når vi stille og roligt begynder at høste de første erfaringer, som med tiden gerne skal gøre det langt lettere at være landmand, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Den enkelte landmand skal have løbende adgang til satellitbilleder af sine marker, så han kan se, om støttebetingelserne vurderes opfyldt. Markerne vil blive markeret med grøn, gul eller rød, og på den baggrund kan landmændene selv holde øje med deres marker, og dermed kan de selv medvirke til at forebygge økonomiske sanktioner i støtten.

Det er ministerens vision, at landmændene på længere sigt kan slippe for en stor del af det omfattende papirarbejde, det er at søge landbrugsstøtte, og kontrollen kan fokusere på de overtrædelser, der har størst betydning for miljøet og ser anvendelsen af ny teknologi som en vej til dette.

Samtidigt ser ministeren for sig, at en væsentlig del af de datokrav, der ofte kommer på tværs af landmændenes hverdag og virkeligheden ude i marken, på sigt kan fjernes ved hjælp af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder.

Fokus i den satellitbaserede kontrol
Konkret vil landmændene allerede i 2019 høste fordelene ved den nye kontrolform, der vil blive anvendt specifikt i forhold til kravet om landbrugsaktivitet på markerne, mens de øvrige kontroller fortsætter uændret. EU-Kommissionen har sagt god for, at Danmark med indførelsen af satellitbaseret kontrol kan fokusere på de overtrædelser, der har størst betydning. I dag oplever en del af de landmænd, som er udtaget til stikprøvekontrol, at der fokuseres for meget på mindre overtrædelser, når blot en lille del af marken ikke opfylder kravet om landbrugsaktivitet. Med den nye satellitkontrol fokuseres på om marken som helhed opfylder støttebetingelsen.

Samtidig betyder brugen af de satellitbaserede kontrolværktøjer, at miljø- og fødevareministeren kan imødekomme landbruget på et område, som i årevis har stået højt på erhvervets ønskeliste: Mere vejledning og mere fleksible frister. Og det glæder Martin Merrild, formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

– Brugen af digitale hjælpemidler som satellitbilleder vil blive en væsentlig del af fremtiden som landmand – også i forhold til kontrol. Den udvikling vil vi være med til at præge, så vi på sigt slipper for en stor del af det datotyranni, som vi oplever i dag. Det er simpelthen afgørende for os, at de nye teknologiske muligheder leverer forenklinger og administrative lettelser for landmændene, siger han.

I forhold til monitorering i 2019 har det været vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der kommer en senere frist og en væsentligt højere bagatelgrænse. Det har frustreret mange landmænd at blive underkendt for nogle småarealer, der ikke helt har levet op til alle krav.

– Det er også væsentligt, at landmanden får løbende adgang til satellitbilleder af sine marker, så der kan handles med det samme, hvis nogle græsmarker ikke lever op til kravet om slåning eller afgræsning. Og ikke mindst at landmanden får et fysisk kontrolbesøg og en dialog med en kontrollør, hvis en mark bliver underkendt. Retssikkerheden er et vigtigt element, siger Martin Merrild.

Hvad projektet kommer til at koste i etablering og drift er ikke oplyst i pressemeddelelsen, og ministeriets pressetalsmand kan ikke umiddelbart fremsende oplysningerne (17. jan., kl. 1615), men arbejder på sagen.

Fakta

• EU-Kommissionen har på baggrund af Danmarks arbejde med satellitbaseret kontrol sagt god for, at danske myndigheder med satellitbaseret kontrol i højere grad kan fokusere på betydelige regelbrud og ikke småfejl af mindre betydning.
• Langt størstedelen af de danske landmænd overholder kravene for at modtage grundbetaling, og forventningen er, at endnu flere vil gøre det fremover, fordi landmændene selv kan holde øje med deres marker i trafiklyssystemet. Derfor giver det mest mening at fokusere på de større overtrædelser.
• Fristen for at opfylde aktivitetskravet rykkes i 2019 fra 15. september til 25. september.
• I 2019 vil Landbrugsstyrelsen gennemføre en fysisk kontrol af netop de marker, der lyser rødt efter trafiklysmodellen på en særlig hjemmeside. Det sker for at bekræfte resultatet fra satellitkontrollen og for at sikre en høj kvalitet i den nye kontrolform.