Biologer jubler over ålegræs som rensningsanlæg, mens algepesten breder sig fra Fyn til Østjylland

Klik på billedet for at se video med biologerne i arbejde.

Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet. Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord. Sådan skriver dr.dk den 7. november 2018.

Glæden hos de jublende havbiologer dæmpes dog ganske alvorligt af den helt usædvanligt voldsomme algeforurening, der har ramt store dele af kysterne ud for Østjylland og Fyn.

Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.

Situationens alvor understreges af kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der fortæller, at lige netop den her algetyper har man faktisk ikke set siden 1990’erne.

Professor Kaj Sand-Jensen har denne kommentar til det glade budskab: – Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder.

Uden ålegræs, ingen balance

Ålegræs spiller en nøglerolle for lavvandede kystområder, hvor det danner skjulesteder for fisk, stabiliserer havbunden, optager næringsstoffer og CO2 og forebygger iltsvind.

Dermed udgør det en form for rensningsanlæg, og uden ålegræs er fjordene meget mere tilbøjelige til at komme ud af balance.

Harley Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, glæder sig derfor over, at det lykkedes at få ålegræsset til at brede sig i Horsens Fjord, for håbet var netop at hjælpe ålegræs tilbage til kystområder, hvor ålegræsset er forsvundet.

– Vi ville undersøge, om vi kunne hjælpe ålegræsset på vej, og det ser ud til, at det kunne lykkes, siger han.

Så udbredt er algepesten i begyndelsen af november 2018.

23 gange så mange ålegræsskud på et år

Rent praktisk hentede biologerne ålegræsplanter andre steder og flyttede dem til Horsens Fjord. Her plantede de omkring 17.000 nye skud i sommeren 2017, og et år senere kunne de konstatere, at ålegræsset havde bredt sig.

Hvis forsøget med udplantning af ålegræs i Horsens Fjord bliver en succes, og ålegræsset fortsat spreder sig, vil det kunne betyde, at vandmiljøet bliver renere og dermed er mindre påvirket af næringsstoftilførslen fra land.

Det hævder biologerne, men uden at inddrage den voldsomme algeforurening i samme område og i de kystnære område ud for Fyn og store dele af Østjylland.

Sådan beskriver biologerne ålegræssets betydning for livet i de kystnære zoner. Selve tegningen viser dog ikke ålegræs.

Sådan ser ålegræs ud. Tegning: Jens Chr. Schou.

Udplantningen kan dog ikke stå alene, slår kontorchefen fra Miljøstyrelsen fast, og henviser til, at der derfor udarbejdes vandområdeplaner.

– De sætter krav til, at kvælstof og fosforudledningen skal bringes ned, så vandet bliver klarere. Først i det øjeblik, at vandet er klart, har ålegræsset mulighed for at brede sig på større vanddybder, forklarer Harley Bundgaard Madsen.

Grøn algepest truer det nye ålegræs

Biologerne har også forsøgt at plante 14.000 ålegræsplanter i Lunkebugten på Tåsinge, men på grund af den varme sommer i år mislykkedes forsøget, da der var iltsvind.

Risikoen for at det nyplantede ålegræs i Horsens Fjord også slår fejl, vokser dag for dag i disse uger, hvor en kæmpemæssig grøn algesuppe breder sig op langs de østsjællandske kyster. Farvandet fra Aarhusbugten til det Sydfynske Øhav fyldes i disse dage med grønne furealger. De er ufarlige, men kan skabe iltsvind.

– Vi ser hvert efterår en opblomstring af alger, men lige netop den her algetyper har vi faktisk ikke set siden 1990’erne, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, til TV2 Østjylland.

Det er furealger, som kan observeres langs de østjyske kyster fra Horsens Fjord til Aarhusbugten.

– Den blomstrer hvert tiende år, og den er tilsyneladende ikke giftig. Problemet er, at den gør vandet uklart og ulækkert at bade i. Derudover lugter den meget af kål, siger Per Andersen, algeekspert i Niras til TV2 Østjylland.

Klik på billedet for at se video.

Det handler om landbruget

Professor Kaj Sand-Jensen, leder af Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, er en af landets førende ålegræs-forskere. Sand-Jensen har denne kommentar til jublen fra Horsens Fjord:

Professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet.

-Jeg synes Harly Bundgårds udlægning er sober. Han siger direkte, at først når næringstilførslen er nedbragt og dermed biomassen af fytoplankton (alger, red.) er reduceret, vandet er blevet klarere og risikoen for iltsvind er drastisk formindskes, så har ålegræs mulighed for varigt at brede sig ud på dybere vand.

Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder.

At det er lykkedes at få ålegræs til at vokse og brede sig i Horsens Fjord er i sig selv en positiv historie. Men den bæredygtige løsning har vi ikke – hvad iltsvindet og det fejlslagne eksperiment ved Sydfyn også understreger.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.