Af biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød
Politikere nævner oftest klima- og biodiversitetskrisen i samme sætning. Med god grund. Derfor står det nyoprettede Biodiversitetsråd også overfor en række opgaver, der er sammenlignelige med Klimarådets. Men de arbejdsbetingelser, som er stillet til rådighed for Biodiversitetsrådet, er ikke rimelige sammenlignet med dem, Klimarådet har.
Formålene for de to råd har mange parallelle træk. Begge råd ledes af et uafhængigt ekspertorgan. I sammensætningen af de to råd er der også ligheder, hvilket også er tilfældet for de opgaver som rådene har i forhold til deres ministerier. Men arbejdsbetingelserne for de to råd er vidt forskellige.
”Biodiversitetsrådets sekretariat bør ikke ligge i Miljøministeriet, men direkte under formanden, som det i dag er tilfældet for Klimarådet, samtidigt med at økonomien skal forbedres”
Det nuværende Klimaråd har et årligt budget på 24 millioner kroner, mens Biodiversitetsrådet kun er blevet tildelt 4 millioner om året til at udarbejde de nødvendige strategier til at forbedre den trængte biodiversitet. Et kig på Finanslovsforslag 2022 nævner intet om en stigning i midlerne til Biodiversitetsrådet i de kommende år. Hvis Biodiversitetsrådet skal være et velfungerende uafhængigt råd, kræver det efter min opfattelse en bevilling af samme størrelse som den, der er tildelt Klimarådet.
Forligspartierne bag Biodiversitetsrådet bør også ændre sekretariatsforholdene for rådet. Det skal som Klimarådet have et selvstændigt sekretariat, som ansættes af rådets formand.
I dag bliver Biodiversitetsrådet betjent af et sekretariat i Miljøministeriet. Til trods for at rådet allerede har afholdt sit første møde, har sekretariat endnu ikke fået rådets hjemmeside op at stå eller annonceret resultatet af dets første møde! Det tegner ikke godt for den trængte biodiversitet.
Fordelen ved at få et selvstændigt Biodiversitetsråd er, at det skal kunne fremlægge egne uafhængige selvfinansierede undersøgelser og ikke være henvist til Miljøministeriets normale forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er begrænset af ministeriets ofte snævre definitioner af opgaverne og dets trængte økonomi. Desuden skal rådet fremlægge sin egen vurdering overfor Miljøministeren af Danmarks internationale forpligtelser, samt komme med deres egne fortolkninger af EU’s direktiver og aftaler med FN og andre internationale organisationer.
Derfor bør Biodiversitetsrådets sekretariat ikke ligge i Miljøministeriet, men direkte under formanden, som det i dag er tilfældet for Klimarådet, samtidigt med at økonomien skal forbedres. Politikerne bør ikke forsøge sig med et discount Biodiversitetsråd men afsætte de nødvendige midler til rådets arbejde, hvis de reelt mener, at de af den tidligere statsminister Fogh nævnte ”frøer og fugle” skal få det bedre. Det vil resultere i, at Biodiversitetsrådet kan præsentere egne udredninger og analyser til Miljøministeren.
Dette skal naturligvis kunne ske helt uafhængigt af Miljøministeriet.
