Årligt importeres 2.000.000 ton plast, hvoraf halvdelen bliver eksporteret videre og halvdelen bliver her i Danmark. 40-50 procent af det samlede plastforbrug bruges til emballage, som bliver brugt og smidt ud i løbet af maksimalt to år
“Inden vi kaster os ud i en uhæmmet udskamning af plast som materiale, er det værd at huske på, hvorfor vi overhovedet bruger det,” skriver Peter Sommer-Larsen, forretningsleder, Teknologisk Institut 14. december 2023 i en nyhedsartikel fra Plastforum.dk.
Danmark genbruger kun fire procent af sine jomfruelige råstoffer fra beton til jern, kemikalier træ og plast. Det fremgår i den nyligt udkomne ”Circularity Gap Report” udarbejdet af Circle Economy Foundation.
Mens nogle af disse materialer indgår i kritisk infrastruktur, konstruktioner og bygninger, som yder en længerevarende funktion i samfundet, er der også materialer, som kun får en ganske kort levetid, før de kasseres uden udsigt til genanvendelse.
Her er plast den store synder – og særligt plastemballager til fødevarer.
Der importeres årligt 2.000.000 ton plast ind i landet, hvoraf halvdelen bliver eksporteret videre og halvdelen bliver i Danmark. Vi bruger ca. 40-50 procent af det samlede plastforbrug til emballage. Emballage, som bliver brugt og smidt ud i løbet af maksimalt to år.
Danmark genbruger kun fire procent af sine jomfruelige råstoffer fra beton til jern, kemikalier træ og plast.
Plast er kommet for at blive
Men inden vi kaster os ud i en uhæmmet udskamning af plast som materiale, er det værd at huske på, hvorfor vi overhovedet bruger det.
Plast er et uhyre praktisk materiale, der kan bruges til mange forskellige formål. Her kunne man blandt andet fremhæve opbevaring, emballage og fremstilling af byggematerialer. Plast udskiller mindre CO2 i produktionen end for eksempel glas eller stål og er langt lettere at transportere. Plastemballage kan sikre at vores fødevarer holder sig længere, da plastemballagen er ilttæt, vandtæt og lufttæt. Plastens egenskaber er altså med til at reducere verdens madspild betydeligt, og vi har ikke et tilsvarende materiale som kan det samme.
Plast er med andre ord kommet for at blive. Det kommer ikke til at ændre sig. Hvad vi derimod kan ændre, er måden hvorpå vi udnytter det.
Nye teknologier, bedre genanvendelse
Et springende punkt for en optimal genanvendelse er selvfølgelig, at vores genanvendelsessystemer er effektive, og at vi kan bruge det affald, som samles på en fordelagtig måde. Blød plast – særligt fødevarefilm – kan være en udfordring, da filmen er sammensat af flere forskellige plasttyper og ikke kan skilles ad og genanvendes.
Den problematik har Teknologisk Institut i samarbejde med repræsentanter indenfor værdikæden af fødevareemballage forsøgt at finde en løsning på. I projektet ”Monoplast circular plastic packaging” arbejder man på at udvikle en fleksibel fødevareemballage, som består af en enkelt typer polymer, og derved kan genanvendes.
Udfordringen bunder i, at den folie, som emballagen laves af, skal have tre egenskaber: Den skal være stærk, den skal være vand- og ilttæt, og så skal filmen kunne lukkes ved en varmesvejsning. I dag opnår man dette ved at laminere tre lag af folie sammen – hver af dem bærer én af disse egenskaber.
Vores mål er en cirkulær genanvendelse, hvor fødevareemballagen bliver til ny emballage. Plasttypen PET er ifølge EU-lovgivning den eneste plast, der må bruges til fødevareemballage efter en mekanisk genanvendelsesproces, fordi den næsten udelukkende bruges til fødevareemballage.
Vi bruger også PET som basisfolie, fordi den i sig selv har styrken. Barriereegenskaben opnås med at pålægge en super tynd coating in-line i trykkeprocessen – en coating, som gør filmen ilt- og vandtæt. Selvom PET ikke kan svejses ved så lav en temperatur, som industriens pakkelinjer bruger, så kan det løses ved at bruge en lavere smeltende plasttype, der ikke skader genanvendelsen i de små mængder, vi pålægger.
Innovationsprojekter som dette er fundamentale i arbejdet mod at opnå en højere procent af plastgenanvendelse. Men selvom projektet giver en mulig løsning på udfordringerne ved genanvendelse af plastfilmen, er der lang vej fra udvikling til implementering.
Vejen mod øget genanvendelse
I 2025 indføres det udvidede producentansvar for emballage. Udvidet producentansvar er et værktøj til at tilskynde forbedret produktdesign og håndtering af produkter i slutningen af deres levetid i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
Dette skal fremme en udvikling mod en mere cirkulær økonomi. Helt klart et vigtigt skridt mod øget genanvendelse af plastemballage.
I Danmark har vi allerede planer for sorteringsanlæg, og der implementeres løbende optimerede affaldssorteringsløsninger hos forbrugeren. Dog skal vi huske at kigge på storskala-løsninger og derved gøre det nemt for virksomhederne at genbruge og genanvende.
Læs også:
Et forskerteam på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet har udviklet et enzym, som kan nedbryde plast af typen polykarbonat, så det kan genbruges og anvendes til at producere plast igen. Det er ifølge lektor fra Institut for Materialer og Produktion Evamaria Petersen meget mere klimavenligt end at bruge den kemiske proces, man bruger i dag.
Dengang jeg var dreng i 50’erne, hvor plasten for alvor blev introduceret, der var der mange som fremsatte teorier om, at da plasten er næsten uforgængelig, så ville vi mennesker blive kvalt plast-affald, og her i 2023 kan jeg så konstatere, at datidens dommedagsprofeter desværre er ved at få ret i deres profetier.
Tak for at tage det vigtige emne op. Vi skal og kan genanvende alt muligt, også plastic. Problemet er måske at vores økonomiske model gør at det tilsynladende ikke rigtig kan “betale” sig – derfor er vi tvunget til tilpasse vores system til at det kan betale sig, da vi rent faktisk kun har de ressourcer, der altid har været her..