EU-støtte

Stort stenrev genskabt ved Læsø

Stenrev_stenudsmid_Naturstyrelsen

Enorme mængder sten blev smidt i havet ved Læsø. Foto: Naturstyrelsen.

100.000 tons sten blev lagt lagt ud på bunden af havet i 2008 nordøst for Læsø. Stenene skulle genoprette et gammelt stenrev og tiltrække tangskov, muslinger, hummere, krabber og fisk. I dag stortrives  (se video) livet på det genskabte stenrev, og naturgenopretningsprojektet har netop vundet en europæisk pris – EU’s ’Natura 2000 Award’. På mindre end fire år er den samlede biomasse steget 6-8 gange per kvadratmeter af havbunden, og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er tredoblet. Det skriver Videnskab.dk 1. juni 2015.

Læs resten

Det fynske Helnæs-naturprojekt blandt de bedste i EU

Helnaes_luft_1920_1080

Helnæs Made var oprindelig en havbugt, der blev inddæmmet i slutningen af 1700-tallet.

Naturstyrelsens pleje af strandenge og overdrev på halvøen Helnæs var blandt de bedste naturprojekter i EU 2013. Det mener EU’s LIFE Fond, der har udvalgt Naturstyrelsens projekt som et af de 13 bedste blandt i alt 46 naturprojekter, der blev afsluttet i 2013, og som har modtaget støtte fra EU’s LIFE Fond. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 18. februar 2015.

Læs resten

Den bitre arv efter Søren Gade

Soren_Gade

Den forhenværende Venstre-politiker Søren Gade måtte forlade topposten som L&F-direktør, fordi han ikke magtede at styre økonomien. Hans rolle i EU-svindelsagen til 60 mio. kr. er dog aldrig blevet belyst.

For knap et år siden blev det opdaget af myndighederne ved en stikprøvekontrol, at der var blevet svindlet med EU-støttemidler i millionklassen i det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, der ejes og drives af den private interesseorganisation landbrug & Fødevarer.

Nu viser det sig, at omfanget af svindlen er langt større end først antaget.

Den daværende administrerende direktør Søren Gade, der var øverste ansvarlige for det svindelramte videncenter, havde budgetteret med, at affæren ville kunne bringes ud af verden med en tilbagebetaling på samlet set 28 mio. kr.

»Vi må nu erkende, at regningen nok nærmere bliver 55 – 60 mio. kr. Denne ekstraudgift kommer til at belaste vores 2014-regnskab, som derfor formentlig ender med røde tal på bundlinjen,« fortæller dyrlæge Jan Mousing, direktør i L&F, til Jyllands-Posten 30. november 2014.

Læs resten

Danske landmænd er blandt de største svindlere med EU-midler

Martin Merrild_snakkersort

Minkavler Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer føler ikke trang til at forklare den udbredte svindel i dansk landbrug, ifølge metroexpress.

Landmænd står for samtlige sager om svindel med EU-midler sidste år, og de danske landmænd er blandt de største syndere, når det drejer sig om svindel med EU-midler. Hverken direktør Søren Gade eller formanden Martin Merrild fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har dog lyst til at kommentere den voldsomme svindel, skriver metroexpress, 8. september 2014.

En rapport fra EU’s antisvindelenhed, Olaf, viser, at Danmark i 2013 havde 66 sager om svindel med EU-midler. Tilsammen udgjorde sagerne et beløb på 19 millioner kroner. Antallet af svindelsager i EU er næsten tredoblet fra 2012 til 2013, står der i rapporten.

Denne stigning skyldes hovedsageligt fire medlemsstater, Bulgarien, Danmark, Italien og Rumænien, der står for 75 procent af alle uregelmæssigheder, der bliver behandlet som svindel i 2013, lyder det i rapporten. Læs resten

Noget for noget – for syv mia. kr. i årlig landbrugsstøtte

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

EU vil forsøge at afskaffe de monotone kornmarker, som strækker sig bl.a. her langs Linfjorden. Foto: Hans Hunderup.

For fremover at kunne modtage det fulde EU-arealtilskud skal danske landmænd planlægge deres markdrift, så den lever op til en række nye grønne krav.  Det vil fremover være en forudsætning for at kunne hæve de op mod syv mia. kr., der årligt foræres til de danske jordejere i støtte. Det skriver Maskinbladet.dk 29. august 2014.

Reglerne træder formelt først i kraft den 1. januar 2015, men har allerede nu stor betydning for de fleste landmænd. Der er tale om et ret komplekst regelsæt, med bl.a. krav om afgrødevariation og udlægning af miljøfokusarealer.

På landbrug med mere end 10 hektar og ikke over 30 hektar omdriftsareal skal der således fremover dyrkes mindst to slags afgrøder, og dyrker man mere end 30 hektar, er der krav om mindst tre forskellige kategorier af afgrøder.

– De fleste større gårde opfylder allerede dette krav om afgrødevariation, men for de mindre landbrug er der ofte behov for justering af markplanen, fortæller planteavlskonsulent Jørgen Flensborg til Maskinbladet.dk.

Fem pct. miljøfokus
For landbrug over 15 hektar i omdrift er der derudover indført krav om fem procent miljøfokusareal. Som miljøfokusareal kan tælle flere områder: De omdiskuterede randzoner langs vandløb og søer tæller med en faktor 1,5, dvs. at 1,0 hektar randzone tæller som 1,5 hektar miljøfokusområde. Desuden tæller de såkaldte GLM-landskabselementer, altså fortidsminder og små vandhuller i marker i omdrift, med som miljøfokusareal – med vægtningsfaktor 1,0.

– For de færreste landmænd vil randzoner og GLM-landskabselementer kunne bidrage med de krævede fem procent miljøfokusområder. Derfor er der grund til, at landmænd overvejer, om der uden væsentlig ulempe kan udlægges brakmarker på enkelte arealer, siger Jørgen Flensborg.

Landbruget lyver om de tyske miljøregler

Agronom Thyge Nygaard, der er seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, afslører i et debatindlæg “Overimplementering eller spin?”på Altinget.dk 26. august 2014, at de gentagne påstande fra kredse blandt landbrugspolitikerne og på Christiansborg om “overimplementering” og “unfair konkurrencevilkår” i forhold til tyske landmænd, bygger på usandheder.

Læs hele indlægget nedenfor samt to kommentarer. Desuden har Thyge Nygaard samlet de væsentligste fakta om hele kvælstofreguleringen i et slideshow, der kan ses her.

ThygeNygaard

Agronom Thyge Nygaard, DN.

En oplagt kandidat til årets nye danske ord må være udtrykket overimplementering. Sammen med udtryk som ”rammevilkår”, ”vækst” og ”vækste” har det hyppigt været brugt af landbruget og politikere fra især Venstre.
Udtrykkene er brugt som led i et veltilrettelagt angreb på landbrugets miljøregler, som erhvervet og deres traditionelle støtter fra Venstre mener er gået alt for vidt og derfor hæmmer erhvervet og dets evne til at skabe beskæftigelse. Men det er et åbent spørgsmål, om der er noget om snakken, eller om der i stedet er tale om overbud, overdrivelser og uvidenhed?

Læs resten

Danske svin er ikke populære i Litauen

DSCN0696 DSCN0703 kiauliu-akcija Picture 259 Saerimner_Kalvarija_suduvosgidas2 DSCN0693

Frie Bønder – Levende Land, NOAH Friends of the Earth Danmark og konsulentfirmaet BæreDygtighed inviterede 28. august 2014 til pressemøde på Det Internationale Pressecenter i København med Tomas Tomilinas, næstformand i Litauens Grønne Parti. Her er et referat af mødet, udarbejdet af Nanna Clifforth, NOAH.

Den direkte årsag til pressemødet var et nyligt udbrud af svinepest på en gård ejet af danske Idavang i Litauen, som førte til, at næsten 20.000 svin blev slået ned.

Idavang-fabrikken er et eksempel på de produktionsmetoder, danske svineproducenter eksporterer til Østeuropa. Danmark er det mest opdyrkede land i verden og producerer 30 millioner svin om året, men dette er ikke nok, så derfor udvides produktionen mod øst, hvor land og arbejdskraft er billigere. Ligesom at kontrol med miljø- og arbejdsforhold ofte er mindre. Læs resten

Landmænd kan blæse på lovgivning uden frygt for støttetab

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Manglende dyrevelfærd i forhold til lovgivningen udløser ikke længere træk i EU-støtten for de brodne kar.

Mange hundrede landmænd kan fremover overtræde reglerne om dyrevelfærd og miljø uden at blive trukket i EU-støtte. Regeringen har i sin vækstplan ændret reglerne, så mindst halvdelen af de landmænd, der nu trækkes i EU-støtten som følge af lovovertrædelser, fremover vil slippe for træk i støtten.

Det oplyser Fødevareministeriets pressechef Tasja Parize til DR Nyheder.

I 2012 blev 1.336 danske landmænd trukket i EU-støtten, fordi de ikke overholdt reglerne. Tallet for 2013 foreligger ikke endnu, men med udgangspunkt i 2012-tallet vil mindst 650 danske landmænd, der tidligere blev trukket i EU-støtten for deres lovovertrædelser, fremover skulle nøjes med at betale den forholdsvis lille nationale bøde, som overtrædelserne typisk udløser.

Læs hele artiklen.

En mere fornuftig landbrugsstøtte

 

LandbrugsstoeetNS

 

Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund skriver 1. juni 2014 i Jyllandsposten:

 

 

 

Vi skal give mere plads til naturen. Det er de grønne organisationer og regeringen et meget langt stykke hen ad vejen enige om. Hvad venter vi så på?

Der er desværre stadig en lang række barrierer, der skal fjernes. Landbruget er underlagt rammevilkår og lovgivning, der begrænser landmændenes motivation for at gøre en indsats for naturen.

I det åbne land er der behov for større variation og rum til naturen. Rummet til naturen kaldes også for økologiske rum. Det drejer sig om ny og gammel natur. Våde og tørre områder. Høj, lav, tæt og åben vegetation. Tykke, tynde, stride og blide planter og træer.

landbrugsstoette_Vildtstribe

Vildtstriber med barjord, honningblomster og ukrudt er med til at bryde de store kornmarker op i mere vildtvenlige blokke.

Læs resten

Hvam: Dansk landbrug er sgu for meget!

Plakat_OriginalSelv blandt standup-komikere har man svært ved at se det sjove i dansk landbrug. Frank Hvam er mindst lige så forarget og provokeret af de besynderlige forhold i store dele af det gennemsubsidierede erhverv.

Frank Hvam er i politisk hopla – klar til at spidde et dansk erhverv, der alt for længe har fået lov til at køre i industriel selvsving, og som efterhånden kun genererer gæld, gæld og overproduktion, på bekostning af dyrevelfærd, miljøforbedringer og spildte statsindtægter. Sådan anmelder en seer showets landbrugssatire…

Men tag en pause og nyd de syv minutters rå opsang til de forgældede agroproducenter. Her er linket. Det blev offentliggjort den 22/03/2013, men stammer vist fra en live-optræden i 2009.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.