Projektet ”Dansk Bælg” har modtaget en bevilling på 12,2 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som skal hjælpe dansk producerede bælgfrugter ind i landbruget og ned på tallerknerne., men de mange millioner vil blive drysset ud over både økologer og kemilandmænd. Dermed går regeringen glip af en åbenlys bonusgevinst i form af øget biodiversitet og gratis beskyttelse af grundvandet
I spidsen for projektet ”Dansk Bælg” står Professionshøjskolen Absalon i tæt samarbejde med landbrugsproduktion, industri, forskere og professionelle køkkener. Det fremgår af en pressemeddelelse fra videnscentret SEGES, der blev publiceret 30. januar 2024.
SEGES skelner ikke mellem sprøjtede og usprøjtede bælgfrugter
Indirekte har Landbrug & Fødevarer en direkte finger på pulsen, da lobbyorganisationens landbrugsfaglige videnscenter SEGES deltager med konsulent Eva Bräuner Sørensen fra afdelingen Planter & Miljø, SEGES Innovation P/S.
Vi har spurgt Eva Bräuner Sørensen, i hvilket omfang projektet vil omfatte sprøjtede bælgfrugter. Her er svaret:
”Vi ser meget frem til at komme i gang med projektet. Bælgfrugterne vil blive dyrket efter de retningslinjer der er, for bælgfrugter til humant konsum. Målet er at øge smagen for, og dermed forbruget af gode danske bælgfrugter, så det kommer både økologiske og konventionelle landmænd til gavn.”
I pressemeddelelsen fremhæves det, at der er mange fordele ved bælgfrugter, der angiveligt skulle have væsentlige sundhedsfremmende effekter, uanset om de kemibehandlede eller økologiske. De har også en høj næringsværdi og flere fordele i forhold til bæredygtigt landbrug, fordi de kan binde kvælstof i jorden og dermed reducere behovet for kunstgødning.
Størstedelen af de bælgfrugter, der bliver spist herhjemme, er dog importerede. Projektet ”Dansk Bælg” med Professionshøjskolen Absalon i spidsen vil de næste 3,5 år fokusere på at få danske bælgfrugter ind på markedet, men der vil altså ikke blive sondret mellem sprøjtede og usprøjtede produkter.
Mangler kendskab og inspiration
Projektet ”Dansk Bælg” er et samarbejde imellem parter, der samarbejder med hele fødevareværdikæden fra jord til bord: Landbrugs- og fødevareproduktionen (SEGES Innovation), industrien (DAVA Foods (DAVA)), forskere (Professionshøjskolen Absalon (PHA), Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU)) og professionelle slutbrugere (Compass Group (CG)).
Man anser det for muligt i fællesskab at udvikle nyskabende teknologiske løsninger, der kan give helt nye smags- og teksturvarianter og dermed gøre det lettere at få danskerne til at spise flere bælgfrugter. Sådan skrives det i pressemeddelelsen.
Hos SEGES Innovation, der i høj grad finansierer sit arbejde gennem projektdeltagelse for offentlige penge, er man begejstrede for samarbejdet:
”Bælgfrugter er fantastiske afgrøder, både for helbredet og for klimaet. De er sunde og rige på protein, og så kan de fiksere kvælstof fra luften, så det er tilgængeligt for dem selv, og for den efterfølgende afgrøde”, lyder det fra Eva Braüner Sørensen, SEGES Innovations specialist i plantebaserede fødevarer.
Hun mener, at vi i Danmark har mange dygtige landmænd, som er ivrige efter at producere bælgfrugter til fødevarer, men som desværre ofte oplever udfordringer med at få deres produkter afsat. Efterspørgslen er simpelthen for lille, selvom mange forbrugere egentlig gerne vil efterleve de officielle kostråd og spise flere bælgfrugter ifølge forskerens mening.
”Det kræver en ændring i hele vores madkultur at øge mængden af bælgfrugter i kosten. Projektet Dansk Bælg har et kæmpe potentiale for at accelerere omstillingen igennem det stærke samarbejde i hele værdikæden. Udviklingen af danske produkter med bælgfrugter, der kan bruges direkte i madlavningen, og sunde og lækre opskrifter, vil kunne facilitere inddragelsen af danske bælgfrugter i madlavningen. Ikke mindst i de professionelle køkkener, som jo når ud til rigtig mange mennesker hver eneste dag, og som derigennem har mulighed for at påvirke danskernes madvaner,” siger Eva Braüner Sørensen, SEGES Innovations specialist i plantebaserede fødevarer.
Tak for info – det er jo tåbeligt at der ikke tages højde for sprøjtegifte….. men overrasket bliver jeg dog ikke, bare ærgerlig 🤔
Dejlig med din kritiske gennemgang af tilsyneladende gode nyheder. Djævlen ligger i detaljen.
Rigtig god idé med bælgplanter, der til eksempel selv henter kvælstof fra atmosfæren i samarbejde med mikrosvampe, lige som de er rigtig gode til at “finde” fosfor – til gengæld rigtig dårlig idé at bruge pesticider, der måske ikke fuldstændigt ødelægger kvælstofbindingen hos bælgplanterne men skader udbyttet, da fremmedbestøvede bælgplanter giver et langt større udbytte end bælgplanter der må klare sig med selvbestøvning. Endelig er der et hav af andre organismer, der er nyttige i ærtemarken, selv om de måske spiser lidt af ærterne :-)
Pingback: Marie Sainabou Jeng: Giv mig for 10 billioner dollars gentænkt madsystem - Madland
Det bliver ikke os der køber sprøjtede bælgfrugter.