Gigantisk fejltagelse af statsministeren at afvise debat om danskernes kødforbrug

Statsminister Mette Frederiksen (S) påstår, hun afholder sig fra at blande sig i borgernes madvaner, men samtidig pumpes millioner af skattekroner ind i kød- og mælkeindustrien

Ideen om, at politikere ikke skal blande sig i, hvad folk spiser, bunder i et grundlæggende synspunkt om, at man må gøre, hvad man vil, så længe man ikke skader andre. Det er et sympatisk synspunkt. Problemet er bare, at vores ekstremt høje forbrug af kød og mejeriprodukter faktisk skader andre.

Det skriver Kira Marie Peter-Hansen og Carl Valentin, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og miljø- og fødevareordfører (SF)

Det accelererer klimakrisen, der betyder, at folk må flygte og bliver udsat for mere ekstremt vejr. Det bidrager til regnskovsrydning, der betyder udryddelse af arter og pres på oprindelige folk. Det er med til at øge risikoen for fremtidige epidemier, der er tæt koblet til den måde, vi håndterer dyr på. Det gør problemet med fødevaremangel større, da der kunne produceres langt mere mad, hvis vi producerede plantebaserede fødevarer på det areal, hvor vi i dag producerer foder til dyr. Og så skader det jo ultimativt også de dyr, der lægger krop til produktionen – især i den konventionelle del af landbruget.

Der er således rigeligt med grunde til, at vores madvaner bør være genstand for politisk debat og regulering.

Spørger man Mette Frederiksen, lyder svaret imidlertid: »Jeg kommer ikke til på noget tidspunkt som statsminister at diktere, eller anbefale, eller på nogen som helst anden måde gå ind i, hvordan danskerne skal spise.«

Det er en mærkværdig holdning. Men hvis hun virkelig mener det, bør hun gøre alvor af sine ord og fjerne al den lovgivning, der skævvrider markedet og giver animalsk fødevareproduktion store fordele i dag.

Millioner af skattekroner går til kødreklamer

Vi har et af de største kødforbrug i verden og et kæmpe marked, der pumper penge ind i reklamer for animalsk produktion.

I Danmark bruger vi fire gange så mange offentlige midler på at reklamere for kød- og mejeriprodukter som på at fremme og udbrede plantebaserede fødevarer. Det er en enorm skævvridning af den offentlige støtte. Endnu mere absurd bliver det, når staten, samtidig med at den kører kampagner for de nye kostråd, der opfordrer os til at skære markant ned på kødet, giver støtte til reklamer, der direkte modarbejder disse.

Vi ved fra forskere og eksperter, at plantebaseret mad er fremtiden. Vi ved også, at et flertal af danskerne faktisk ønsker at skære ned i deres kødforbrug. Alligevel er plantebaserede måltider ikke det naturlige valg for mange. Det skyldes utvivlsomt, at kødproduktionen er dybt subsidieret og derfor beholder den store plads på markedet.

Det er nemlig med til at gøre animalske fødevarer kunstigt billige. Og det skævvrider både produktion og forbrug. I en grad der er til skade for både dyr, miljø, klima og folkesundhed.

Ansvaret ligger altså i dén grad på politikerens tallerken.

EU støtter kødproducenterne massivt

Også i EU er der en kæmpe skævvridning i den offentlige støtte til kødproducenter sammenlignet med plantebaserede virksomheder. For nylig beskrev Information, hvordan amerikanske og europæiske kødproducenter får tusindvis af millioner kroner mere i offentlige tilskud end de plantebaserede virksomheder.

I Europa får kødproducenterne 800 gange mere i EU-støtte end de plantebaserede alternativer. Tallene er mildest talt slående, og flere forskere peger på, at kødsektorens lobbyvirksomheder ligger til grund for kløften. Det er tydeligt, siger forskerne bag studiet, at stærkt forankrede interesser har anstrengt sig med at få politisk indflydelse for at bibeholde den status quo, som kommer kødsektoren til gode. Noget, man da også mærker som både folketings- og europaparlamentsmedlem.

Man skal heller ikke lede længe for at finde eksempler på EU-finansierede reklamer, der i høj grad bakker europæisk kødproduktion op. Et eksempel på dette er den spanske kampagnevideo: »Become af Beefatarian«, der blandt andet viser en mand – en rigtig kødspiser – som har bestilt en stor ribeye steak til sin noget kedelige salat. Det er nemlig vigtigt at have en varieret kødkost, fremgår det i videoen, som kraftigt opfordrer folk til at støtte den europæiske kødproduktion ved at spise mere kød. Videoen har været under stærk kritik, blandt andet fordi instruktøren bag den har sagt, at den store kødproduktion ikke skader naturen, men derimod gavner den.

Det er selvsagt noget vrøvl. Naturligvis skader det naturen, når vi indskrænker den for at gøre plads til fodermarker. Og situationen er så grel, at af alle pattedyr på vores klode, så er 96 procent landbrugsdyr og mennesker. Blot fire procent er vilde dyr.

Og så har vi slet ikke nævnt den voldsomme indvirkning på verdens CO₂-udledning. Ét kilo oksemørbrad udleder 152 kilo CO₂, hvilket svarer til udledningen af en køretur fra København til Paris. Det regnestykke kan godt være svært at sluge.

Den animalske fødevareproduktion er tæt forbundet med klimakrisen og er særligt i de fattigere og udsatte lande indirekte med til at gøre, at der ikke kan dyrkes fødevarer – grundet forværrede og ekstreme vejrforhold.

EU-tilskud skal lokke mere Tulip bacon i børn og de unge

Stop for animalske reklamer og økonomisk støtte

I dansk perspektiv står landbruget for en kæmpe del af vores udledninger, og gør vi ikke noget, risikerer det at stå for op mod halvdelen i 2030. Udledninger, det industrielle landbrug stadig ikke betaler for, selv om al anden industri er blevet pålagt en CO₂-afgift.

Men det behøver ikke at være sådan. Vi både kan og skal gøre noget som politikere:

• Vi skal stoppe al statslig støtte til reklamer for kød og mælk, som er med til at bremse den grønne omstilling til mere plantebaserede fødevarer.
• Den massive økonomiske støtte til specifikke former for sort fødevareproduktion skal ophøre. Det gælder eksempelvis slagtepræmier, der gør oksekød unaturligt billigt.
• EU’s landbrugsstøtte, der skævvrider markedet, holder hånden under ikkebæredygtige produktionsformer og giver store fordele til traditionelle former for fødevareproduktion, skal enten afvikles eller som minimum omstilles til langt mere økologi og planteproduktion.
• Der skal indføres en CO₂-afgift på landbruget og en klimaafgift i køledisken på de mest på klimatunge fødevarer, hvor vi samtidig sørger for en social balance.

Når Danmark har et af de højeste kødforbrug i verden, skal statsministeren tage dette emne alvorligt. Især midt i en klima- og biodiversitetskrise. Når der allerede i så udstrakt grad er politisk indblanding, bør det gøres på en måde, der flugter med de klimamål, vi har og forsøger at realisere.

Selvfølgelig skal Christiansborg ikke bestemme præcis, hvad vi spiser til morgen, middag og aften. Det ville være et absurd synspunkt. Men at fjerne maden fra politikernes bord vil være en gigantisk fejltagelse.

Bannerbillede: Kød,kød, kød… Pressefoto