Fugleliv

Grønland dropper ny jagtlov – efter fire dages fred!

Lomvie-bestanden i Grønland får alligevel ikke fred.

En ny fuglebekendtgørelse på Grønland bliver trukket tilbage i dag – fire dage efter at den trådte i kraft. Det er afsnittet om beskyttelse af lomvier, der er årsag til balladen. Det skriver Sermitsiaq/AG 4. januar 2017.

Den længe ventede fuglebekendtgørelse, der begrænser jagten på den truede bestand af lomvier i Grønland, trådte i kraft fra nytår. Bekendtgørelsen betyder, at jagten på lomvier blev indstillet fra årsskiftet.

Læs resten

Grønland strammer jagtloven – en smule

Bestanden af lomvie er i frit fald i Grønland, hvor mange fuglefjelde i dag står gabende tomme.

Al jagt på de udryddelsestruede lomvier stopper 1. januar overalt  i Grønland, bortset fra Qaarnaaq-området oppe i nord, hvor der stadig tillades forårs- og sommerjagt. Til gengæld udvides forårsjagten på ederfugl og kongeederfugl, og snegås bliver ny jagtfugl. Det fremgår af en ny fuglebekendtgørelse fra Naalakkersuisut.

På baggrund af rådgivninger fra 2013 og 2014 fra Grønlands Naturinstitut (GN) og brugerviden er der sket regulering af jagttider og dagskvoter for edderfugle, lomvier og rider samt introduktion af ny jagtbar art. Endelig er der sket fredning af et fuglefjeld og udvidelse i antallet af fuglebeskyttelsesområder. Fuglefjeldet Ritenbenk bliver fredet for al fangst. Det bliver den som konsekvens af, at lomvie-bestanden er i frit fald i området.

Læs resten

Revision af jagttider på et fagligt grundlag – dokumentation

Biolog Søren Wium-Andersen har 16. december 2016 sendt denne dokumentation:

Søren Wium-Andersen.

I et tidligere indlæg “Jagt på et fagligt grundlag” her på gylle.dk har jeg stillet spørgsmål til de vurderinger, der er fremlagt i DCE rapporten: Vildtbestande og jagttider i Danmark. I vedlagte kommentar fremlægges den dokumentation om fuglebestandene, der ligger på EU-Kommissionens Eionet, og som ikke inddrages i DCE rapporten.

Min konklusion lyder:

Der bør ikke være jagt på 15 arter af fugle, som efter DCE’s vurdering kan jages bæ­redygtigt, enten fordi yngle- eller vinterpo­pulationer er nedadgå­ende i Europa eller be­standene er truet. Fuglene er rødlistede i EU, Sveri­ge, Norge, Danmark og af IUCN. For 3 andre rødlistede arter, der kan være en jagttid på, er der en forvekslingsproblematik for to arter, nemlig silde­måge og knarand.

Kommentarerne til DCE rapporten.

Jagt bør foregå på fagligt korrekt grundlag

dobbelt-bekkasin-ulf-bjerre

Dobbeltbekkasin. Bestanden er vigende i EU. Danske jægere skød sidste år 11.900 af denne art, der blot vejer 100 gram – inden de bliver flået. Jægerne ønsker nu jagt på dobbeltbekkasinens fætter, enkeltbekkasinen, på trods af at den kun vejer 50 gram, og at bestanden er ukendt. Foto: Ulf Bjerre.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, har sendt denne artikel:

Millioner af trækfugle passerer hvert efterår landet. Trækfuglene er genstand for et meget stort jagttryk, der sker i tillid til, at jagten er bæredygtig. Afskydningstallene, der anses for at afspejle bestandsstørrelsen, viser, at der skydes stadigt færre trækfugle på trods af, at antallet af jægere stiger. Jagten på en række arter er ikke længere bæredygtig. Hvad skal der så ske? Udspillet fra jægerne er klart, nemlig at antallet af jagtbare arter og jagttiderne skal udvides, hvilket diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, der indstiller nye jagttider til ministeren.

Læs resten

Skuddrab på dansk kongeørn er uopklaret

kongeoern_rontgen

Et røntgenbillede afslørede, at den ulovligt dræbte kongeørn var fuld af hagl. Foto: DR.

Trods talrige afhøringer og måneders efterforskning er det ikke lykkedes Nordjyllands Politi at rejse sigtelse i sagen om dén kongeørn, der sidste vinter blev dræbt med haglskud og senere fundet på bredden af Limfjorden. Det meddeler Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk ornitologisk Forening, 18. november 2016.

Nordjyllands Politi har afsluttet sin efterforskning af den ulovlige nedskydning af den kongeørn, som 12. marts i år blev fundet i opskyl på Limfjordens bred ved Hals.

”Vi har afsluttet sagen, uden at nogen er sigtet. Efterforskningen har blandt andet omfattet afhøringer og forhøringer i jægerkredse, hos lodsejere og øvrige personer i området. Alle –næsten uden undtagelse – har hørt om nedskydningen, men ingen personer har vist sig at have nærmere kendskab til sagen”, oplyser politikommissær Søren Bach, Nordjyllands Politi, til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som anmeldte ørnedrabet.

Læs resten

Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle

fasanaeg_polen

Danske jægere er storkunder hos de polske producenter af rugeæg til skydefugle.

”Vores børn og børnebørn skal have samme muligheder for at opleve og nyde naturen, som vi har i dag. Og meget gerne bedre muligheder. Derfor skal vi pleje naturen og sørge for, at jagt på vildt foregår på et bæredygtigt grundlag”.

baeredygtig_maerkningSådan introducerer de tre organisationer Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug deres kampagne for ”bæredygtig jagt”. Man oplyser ikke, at denne såkaldt bæredygtige jagt er baseret på en årlig import af op til 429.860 fasanæg og 207.240 skydefugle.

Videre hedder det fra de tre organisationer:

”Vi ønsker at foretage naturforbedringer og at bringe danskerne tættere på naturen. Desuden vil vi øge kendskabet til de forskellige jagtformer og tilknyttede aktiviteter. Jagt er nemlig meget mere end at nedlægge vildt. Det meste af året gælder det om at pleje naturen og at sikre gode betingelser for et mangfoldigt dyreliv. På den måde yder jagt et langsigtet positivt bidrag til naturen”.

finnfasan_par

Fasanerne “lånes” i naturen, lægger deres æg og slippes atter løs – men er det sandt?

Kampagnen forholder sig ikke med et ord til det ”bæredygtige” i at importere mængder af rugeæg og levende fugle til udsætning. Importen nævnes ikke med et eneste ord. Tværtimod beskrives den årlige produktion af op mod 1,3 mio. fasankyllinger til skydefugle med disse ord:

Læs resten

Skarven bekæmper invasiv fisk

skarv_rede

Udbuddet af føde i ynglesæsonen spiller en stor rolle for, hvor skarverne vælger at yngle, og for deres chancer for at yngle med succes. Eksempelvis er det meget sandsynligt, at den fremgang, som har fundet sted i det sydøstlige Danmark, hænger sammen med en markant fremgang i bestanden af fiskearten sortmundet kutling (Neogobius melanostomus).

Det fremgår af den årlige rapportering “Danmarks ynglebestand af skarver 2016” fra DCE.

En procent flere skarver

I 2016 var der 31.682 par ynglende skarver i Danmark. Det var 324 flere par end i 2015, hvilket svarer til en fremgang på 1 procent. I 2016 var antallet af ynglende skarver således stort set uændret i forhold til 2015. Årene 1993-2006 var karakteriseret ved en stabil ynglebestand på omkring 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. I 2014 steg yngleantallet med 5.900 par, men siden da har antallet været næsten uforandret.

Læs resten

Havørn og glente forgiftet med forbudt landbrugskemikalie

Havorn_giftdræbt

Den døde fynske havørn fra Marslev var ringmærket med ringe fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Der var tale om en godt fire år gammel hun, som blev ringmærket i juni 2011 i Sønderskov ved Kolding. Foto: Privatfoto/DOF.

Atter er totalfredet havørn og rød glente dræbt af ulovlig gift. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 8. juni 2016. Foreningen kan nu dokumentere, at det akut dræbende pesticid carbofuran fortsat florerer i den danske natur, selv om giften har været forbudt i EU siden 2008.

Læs resten

Lunde Larsens massenedskydning af fredede bramgæs får ingen effekt

+ Jæger bag bramgæs

I direkte modstrid med den faglige rådgivning agter miljø- og fødevare-minister Esben Lunde Larsen at give grønt lys for massenedskydning af fredede bramgæs. Lunde Larsen vil tillade jagt på de fredede fugle året rundt for at imødekomme klager fra landmænd.

– Nu ændrer vi reglerne og indfører en forvaltning, der kan skrues op eller ned afhængig af antallet af bramgæs. På den måde kan bestanden reguleres til et lavere niveau, når der er mange gæs. Landmænd kan ikke være tjent med, at markerne hærges, når gæssene trækker over Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Skarvplanen er blot symptombehandling

skarv_flyvendeI den nye forvaltningsplan for skarver, der træder i kraft om få dage, er der ikke levnet megen plads til skarver – eller dyreværnsmæssige hensyn. Det skriver biolog Birgitte Heje Larsen, der har repræsenteret foreningen Dyrenes Beskyttelse i arbejdsgruppen under Vildtforvaltningsrådet for udarbejdelsen af skarvforvaltningsplanen.

Birgitte sep 2015

Birgitte Heje Larsen er uddannet biolog.

Der er lagt op til fjernelse af skarv fra bl.a. store dele af Jylland. Der er lagt op til bortskydning af skarver på ynglepladserne, hvilket bl.a. lystfiskere vil kunne søge tilladelse til. Oliering af æg for at dræbe fostrene vil også kunne foretages af lystfiskere.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.