Skarven bekæmper invasiv fisk
Udbuddet af føde i ynglesæsonen spiller en stor rolle for, hvor skarverne vælger at yngle, og for deres chancer for at yngle med succes. Eksempelvis er det meget sandsynligt, at den fremgang, som har fundet sted i det sydøstlige Danmark, hænger sammen med en markant fremgang i bestanden af fiskearten sortmundet kutling (Neogobius melanostomus).
Det fremgår af den årlige rapportering “Danmarks ynglebestand af skarver 2016” fra DCE.
En procent flere skarver
I 2016 var der 31.682 par ynglende skarver i Danmark. Det var 324 flere par end i 2015, hvilket svarer til en fremgang på 1 procent. I 2016 var antallet af ynglende skarver således stort set uændret i forhold til 2015. Årene 1993-2006 var karakteriseret ved en stabil ynglebestand på omkring 39.000 par, hvorefter antallet gik tilbage. I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. I 2014 steg yngleantallet med 5.900 par, men siden da har antallet været næsten uforandret.
Havørn og glente forgiftet med forbudt landbrugskemikalie
Den døde fynske havørn fra Marslev var ringmærket med ringe fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Der var tale om en godt fire år gammel hun, som blev ringmærket i juni 2011 i Sønderskov ved Kolding. Foto: Privatfoto/DOF.
Atter er totalfredet havørn og rød glente dræbt af ulovlig gift. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 8. juni 2016. Foreningen kan nu dokumentere, at det akut dræbende pesticid carbofuran fortsat florerer i den danske natur, selv om giften har været forbudt i EU siden 2008.
Lunde Larsens massenedskydning af fredede bramgæs får ingen effekt
I direkte modstrid med den faglige rådgivning agter miljø- og fødevare-minister Esben Lunde Larsen at give grønt lys for massenedskydning af fredede bramgæs. Lunde Larsen vil tillade jagt på de fredede fugle året rundt for at imødekomme klager fra landmænd.
– Nu ændrer vi reglerne og indfører en forvaltning, der kan skrues op eller ned afhængig af antallet af bramgæs. På den måde kan bestanden reguleres til et lavere niveau, når der er mange gæs. Landmænd kan ikke være tjent med, at markerne hærges, når gæssene trækker over Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Skarvplanen er blot symptombehandling
I den nye forvaltningsplan for skarver, der træder i kraft om få dage, er der ikke levnet megen plads til skarver – eller dyreværnsmæssige hensyn. Det skriver biolog Birgitte Heje Larsen, der har repræsenteret foreningen Dyrenes Beskyttelse i arbejdsgruppen under Vildtforvaltningsrådet for udarbejdelsen af skarvforvaltningsplanen.
Birgitte Heje Larsen er uddannet biolog.
Der er lagt op til fjernelse af skarv fra bl.a. store dele af Jylland. Der er lagt op til bortskydning af skarver på ynglepladserne, hvilket bl.a. lystfiskere vil kunne søge tilladelse til. Oliering af æg for at dræbe fostrene vil også kunne foretages af lystfiskere.
Fuglevenner: Lunde Larsen går for vidt med sin skarv-bekæmpelse
Hvad er for mange skarver? 30.000 eller 10.000 eller 250 par som i “gamle” dage?
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) deltager aktivt i den oppiskede hadkampagne mod de fredede skarver.
Dansk Ornitologisk Forening kritiserer flere punkter i den forvaltningsplan for skarven, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker at stramme, så det bliver lettere at skyde og skræmme skarver. Det tangerer for eksempel forvaltningsmæssig radikalisering på naturfronten, når man vil tillade at bruge lokkefugle for at regulere skarver, mener DOF i en pressemeddelelse 14. juni 2016.
Stemningen er blevet for oppisket, og reguleringen af den danske skarvbestand er gået for vidt med alt for radikale bekæmpelsesmetoder, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der påpeger, at Danmarks skarvbestand har stabiliseret sig efter år med tilbagegang. Som et led i den allerede gældende nationale skarvforvaltningsplan, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en del af yngleparrenes reder og æg. Enkelte år er flere end 6.000 skarvreder blevet reguleret, men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil dræbe endnu flere af de sorte fugle. Læs resten
Lunde Larsen vil dræbe skarver
Sådan ser kurven ud over de ynglende skarver i Danmark. Kilde: DCE.
På Mandø skyder de fredede bramgæs og knortegæs, på Bornholm jagter et specialkorps af jægere de fredede gråsæler, og nu skal skarven også have en omgang stålhagl. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besluttet. Han siger 13. juni 2016 i en pressemeddelelse: – Slut med, at skarve æder sig fede i fiskernes fangst.
For at begrænse skader på bl.a. laksebestanden i de danske vandløb er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på vej med nye muligheder for en mere aktiv regulering af skarv.
Lunde Larsen vil have færre skarver, men hvem skal udføre det beskidte arbejde?
Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.
– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har fx tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene.
Nye muligheder for regulering
Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.
– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven, samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår. Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.
Ifølge sportsfiskernes stædige påstande er der næsten ingen grænser for, hvor store ædelfisk de sorte fugle kan stjæle. Billedmanipulation: Keld Skytte Petersen.
Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.
Fakta:
I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.
Skarven betragtes særligt som et problem langs åløb, som fx Skjern Å samt i Ringkøbing Fjord-området, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bor. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.
Den gældende forvaltningsplan for skarv er fra 2009. Udkastet til den kommende forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager
Vestjyske landmænd blæser på landsrettens dom
Værnengene pløjes og gødskes trods fredning og EU-beskyttelse. Det fortæller Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 7. juni 2016.
Et af Danmarks vigtigste fugleområder er under pres for at blive opdyrket, selv om det både er fredet, udlagt som EU Natura-2000-område og juridisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Naturfotografen Finn Birkholm-Clausen har klaget til Statsforvaltningen, fordi han mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune undlader at håndhæve loven, selv om naturmyndigheden har pligt til det. Dette forår har han anmeldt godt en snes ulovlige forhold på Værnengene til politiet.
Gråspurven styrtdykker
Gråspurven er på vej ud af landbolivet. Foto: Jan Skriver.
Gråspurven er gået markant tilbage som landsbyboernes og landmændenes nære nabo. Til gengæld er skovspurven blevet bymenneskets bedste ven. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) tællinger af Danmarks almindelige fugle. De såkaldte punkttællinger har i 40 år trukket trends og tendenser ud af den danske fuglefauna. Det skriver Jan Skriver på vegne af Dansk Ornitologisk Forening 11. maj 2016.
Skovspurven har med flere næblængder overhalet gråspurven som menneskets nære ven og nærmeste nabo i byer og haver. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna.
I den aktuelle rapport ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015” bliver resultaterne af de årlige tællinger præsenteret. Læs resten
Til kamp for 1,2 mio. skydefugle
Skydefugle skal nu forsynes med at mærke, der garanterer, at de er lovligt opdrættet.
Bæredygtig Jagt introducerer som de første en mærkningsordning for udsat fjervildt. Mærket skal give forbrugeren en sikkerhed for, at vildtet er frembragt under de lovmæssige krav for udsætning af fjervildt. Bag mærkningsordningen står ”Bæredygtig Jagt”, der er et samarbejde mellem Sektionen for Større Jordbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund og Foreningen Danske Herregårdsjægere. Der nævnes ingen personnavne, og udadtil repræsenteres mærkningsordningen af reklamekonsulent Mette Nord.
For en god ordens skyld skal det understreges, at samarbejdet tilsyneladende intet har at gøre med den omdiskuterede protestorganisation ”Bæredygtigt Landbrug”.
Fanget og lemlæstet i ulovlig fælde med levende lokkefugl
En brevdueholder syd for Jerup i Nordjylland blev 15. april 2016 meldt til politiet for ulovlig fangst af rovfugle. Han havde angiveligt opstillet en ulovlig rovfuglefælde med en levende due som lokkefugl. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening 20. april 2016.
En rovfugl lod sig narre af den ulovlige anretning og gik i fælden. Der var tale om en fredet duehøg, en hun, der havde fået lemlæstet den ene vinge i fælden.
|
|
