Børnenes Ørneklub går snart på vingerne
Du har ventet længe, men nu er den her. Ørneklubben åbner for børn mellem 6 og 12 år, som godt kan lide natur og fugle. I Ørneklubben kan man bl.a. deltage på spændende fugleture, hvor man kan se ørne og andre fede fugle. Her vil man sammen med andre børn i klubben lære mere om alle de seje fugle, vi ser på vores ture.
Planlægningen af årets ørneture er i fuld gang, og så snart de er på plads, hører du mere, hvis du tilmelder din ørneunge via dof.dk/ørneklubben. Indtil videre er Ørneklubben gratis, så du hæfter ikke for noget som helst. Følg desuden med på facebooksiden, Ørneklubben.
Børne-ørnetur går til Skåne
Den første tur i Ørneklubben er planlagt, og den kommer til at tage os rundt til de fedeste fuglesteder i Skåne. Vi er heller ikke langt fra at kunne annoncere vores første tur i Jylland, men i første omgang skal du dog skynde dig at booke plads på Skåneturen, som garanteret bliver “udsolgt”.
Læs mere om turen til Skåne her.
Oplev Nordeuropas største ørn i dit nabolag
Tag børnene i den ene hånd og kikkerten i den anden, når DOF holder åbent hus på Ørnens Dag. Søndag den 23. februar fra kl. 10-14 slår Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang dørene op til storslåede oplevelser ved Ørnens Dag over hele landet. Besøg et af arrangementerne, hvor kompetente fuglefolk vil fortælle om – og forhåbentlig fremvise – de store vingefang.
Find et arrangement nær dig herunder – klik på overskriften og læs mere:
Læs restenDe kloge kragefugle
Det er de færreste mennesker, som ikke har set – og hørt – de velkendte kragefuglearter som krage, råge, allike og husskade. De forekommer almindeligt de fleste steder og året rundt, fordi de er konkurrencedygtige. De er nemlig stort set altædende og behøver derfor ikke at skulle trække til og fra fjerne himmelstrøg to gange årligt. Og kragefugle er relativt intelligente. F.eks. etablerer skovskader og nøddekriger depoter af agern og nødder på udvalgte steder, som de husker nøje på gennem vinterens trange tider.
Zoologisk set udgør kragefugle én blandt utallige andre familier inden for fugleverdenens suverænt artsrigeste orden: spurvefugle. De hører blandt de største i denne orden, som ellers er domineret af småfugle som sangere, finker, lærker, drosler og – spurve.
Kragefugle har fra gammel tid og af flere grunde appelleret til mennesker, måske særligt her i Norden. Deres folkelige navne vidner om dette: kragen siger ”kraah”, rågen siger ”råh” og alliken siger ”kaija”. Og den musvågestore, blanksorte ravn med det mægtige næb udsender et klangfuldt og vidtlydende ”korrrrp”, med rulle-r, en fuglelyd, man ikke lige glemmer, når først man har hørt den.
Læs restenDen danske Rødliste er malet grøn
En opdateret udgave Den danske Rødliste 2019 blev præsenteret den 15. januar, hvilket fik miljøministeren til at udtale: “Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur videre til de næste generationer.”
Det får mig til at stille spørgsmålet: Er det rimeligt at anvende den danske Rødliste som et relevant handlingsgrundlag? Miljøministeriets departement oplyser ofte, at den danske Rødliste ikke har nogen juridisk gyldighed. Ikke desto mindre har ministeriet betalt Århus Universitet, AU, for at opdatere listen. Desværre har naturen behov for mere hjælp end det fremgår af rødlisten, for den nye danske Rødliste er malet mere grøn, end den burde være.
Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, 29. januar 2020.
Rødlister over dyre-, plante- og svampearter bliver udarbejdet for at signalere, hvor truede arterne er. Der er mange Rødlister dækkende forskellige lande og delområder, og der er også en global Rødliste udarbejdet af IUCN. Den viser, hvorledes status for bestandene af de enkelte arter udvikler sig på verdensplan.
Bestanden af Edderfugl er ved at kollapse
Læs restenGør en forskel! Hjælp stæren!
Halvdelen af alle stære er forsvundet på bare 45 år
Det er en rigtig god tid at opsætte redekasser til stæren og alle de andre ynglefugle, vi har fornøjelsen af i Danmark, selvom man måske tænker, at der er langt til foråret. Men allerede nu kan du med stor fordel opsætte redekasser. Ikke alene afklimatiserer du kassen, du sikrer også, at fuglene føler sig trygge i et uforstyrret område, når først kasserne bliver nødvendige.
Det skriver Naturbutikken.dk i sit nyhedsbrev den 22. januar 2020.
I Naturbutikken har de redekasser til enhver pengepung lavet efter forskrifter fra Dansk Ornitologisk Forening. Butikken anbefaler til enhver tid, at man også tænker på bl.a. holdbarheden (og dermed træsorten) men også, hvorvidt træet er FSC godkendt. Redekasserne af douglasgran nyder godt af denne godkendelse. Stærekassen er udført i dansk douglasgran og er derfor både solid og vejrresistent.
Landbruget har halveret bestanden
Læs restenNaturstyrelsen snorksover: Bestanden af mårhunde er ved at løbe løbsk i Danmarks bedste fugleområder
Der er akut brug for en national strategi med klare mål for bekæmpelsen af den invasive mårhund i den danske natur. Naturstyrelsen bør oprette et korps af professionelle mårhundejægere, der fra 2020 skal have til opgave helt at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 30. december 2019.
Ynglefugle som vibe, rødben og stær har det svært i forvejen og har nu fået en ny fjende med den uindbudte mårhund, der breder sig i Danmark. Foto: Jan Skriver
Danmarks bedste fugleområder er truet af en eksplosiv stigning i antallet af mårhunde. Særligt jyske fuglebeskyttelsesområder er i farezonen, og hvis væksten i bestanden af mårhunde fortsætter som hidtil, vil der om få år leve rundt regnet 30.000 mårhunde i Danmark.
Også Fyn risikerer at få en vildt voksende bestand af mårhunde, hvis ikke der sættes målrettet og ambitiøst ind med en bekæmpelse af det invasive rovdyr, der stammer fra Sydøstasien.
Frivillig indsats er ikke nok
Læs restenTil kamp mod dispensation til franske jægeres jagt på Hortulaner
Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.
Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.
Traditionel lækkerbidsken
Læs restenÅrets svanesang klinger nu
Nu er sangsvanerne ankommet til den danske vinter. De er budbringere fra navnløse, blanke og sortvandede søer, utalligt strøet ud i de endeløse vidder af mos- og lavbegroet nåle- og birkeskov fra Nordskandinavien og videre østpå.
I vildmarkens korte, lyse og myggebefængte sommer har de langhalsede og gulnæbbede svaner ruget deres kuld ud, milevidt fra al menneskelig aktivitet. Det er ynglepladser så grundigt forskellige fra de mere hyggelige danske søer, moser, damme og voldgrave, som knopsvanen, den velkendte og folkekære H.C. Andersen-fugl, bebor.
Men nu er sangsvanerne trukket over store afstande til vesteuropæiske breddegrader med isfrit saltvand, bl.a. det sydfynske øhav. Som en giraf rækker sin lange hals op efter højtsiddende blade og kviste på savannens træer, strækker de svømmende svaner deres lange halse ned efter bundvegetation på svanehalsafmålte vanddybder. Eller også flyver sangsvanerne ind på marker, hvor der er dækket op med vinterafgrøder. Det er efterhånden sjældent, at snedække er en forhindring.
Skårupsunds friske vande er vinterkvarter for mange sangsvaner. Det er et privilegium for thurinere og andre at kunne høre svanernes råb til hinanden i stille vinteraftner. Det lyder, som blev der blæst i fjerne lurer, en vildmarkskoncert ikke ulig traners trompeteren. Og eventyret fortsætter: Gennem det sidste halve århundrede har sangsvaner overvundet noget af deres skyhed over for mennesker – der yngler nu sangsvaner så langt sydpå som Skåne – og et og andet par ved nordvestjyske søer.
Sangsvanerne er med til at fortælle en af tidens gode naturhistorier: føler fugle sig trygge i menneskets naboskab, så trives de. Altså lige under forudsætning af, af der også er noget at spise. Tilstedeværelsen af havørn, kongeørn, trane, rød glente og andre store ikoniske arter i den danske natur bidrager også til fortællingen. Desværre er der fortsat langt flere livsformer, hvis levesteder og fødegrundlag svinder ind som følge af naboskabet med mennesket. En af tidens altoverskyggende opgaver er finde vej til en levevis, som kan vende denne udvikling. Kultur og natur burde ikke være hinandens modsætninger.
Læs restenDanmarks smukke, lyssky ugle har kurs mod ny fremgang
Med udsigt til en mild vinter tegner den nære fremtid lysegrøn og lovende for sløruglen, der er sart over for langvarige vintre med sne og is, der lægger låg over de natlige jægeres spisekammer af mus. Det skriver Jan Skriver den 4. december 2019 for Dansk Ornitologisk Forening.
I løbet af vinteren 2009/2010 faldt den danske ynglebestand af slørugler fra cirka 500 par til blot omkring 50 kendte ynglepar. Det var en vinter med langvarigt snedække og hård frost.
Siden den voldsomme tilbagegang er det trods et par milde vintre gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men nu har den gyldne ugle tilsyneladende fået medvind igen.
I år er der skønsmæssigt mindst 200 par ynglende slørugler i Danmark, vurderer Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i ugler.
Og med udsigt til fravær af lange perioder med sne og frost tegner overlevelsen lovende.
Fire-fem unger pr. familie
Læs restenMountainbikere skal ud af fredet natur: Fugle får fred for cykler i fredet bakkeland
Det skal være slut med fræsende cykelhjul og forstyrrende tohjulede ryttere døgnet og året rundt i det naturskønne og fuglerige terræn omkring Poulstrup Sø og Lundby Bakker i Himmerland syd for Aalborg. Fredningsnævnet har pålagt Aalborg Kommune af afvikle to mountainbikeruter, som kommunen selv har anlagt i de to fredede områder. Ruten både skæmmer og skræmmer. Det skriver Jan Skriver for Dank Ornitologisk Forening den 26. november 2019.
Sortspætten, grønspætten og vendehalsen får nu sammen med ravnen og flere arter af sky, sårbare rovfugle bedre muligheder for at søge føde og yngle i de fredede områder Lundby Bakker, Poulstrup Sø og Dall Hede syd for Aalborg.
I flere år har mange af disse fugle lidt under massive forstyrrelser af mountainbikeryttere, som med Aalborg Kommunes velsignelse har benyttet kilometerlange MTB-cykelruter anlagt af kommunen i de ellers fredede bakkelandskaber med hede og skov.
Det skal nu være slut. Sagen er nemlig den, at Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlige del, har pålagt Aalborg Kommune snarest at afvikle cykelruterne, der i flere år har været en torn i øjet på mange mennesker med fugle- og naturinteresse.
Læs restenHavørnen sætter rekord: Danmark har nu fostret flere end 1000 havørneunger på to årtier
Yngleåret 2019 har budt på 85 danske ynglepar af havørne. Knap 80 af disse par har haft ynglesucces og tilsammen fået 130 unger ud at flyve. Det er det højeste antal udfløjne unger i løbet af én ynglesæson, oplyser Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 20. november 2019.
Et rekordstort antal på rundt regnet 130 havørneunger er kommet på vingerne fra de knap 80 reder, hvor de voksne ørne har haft succes i denne ynglesæson. Dermed har Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret mindst 1.069 udfløjne havørneunger i den danske natur siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.
”2019 blev året, da vi nåede forbi et magisk tal på 1.000 indfødte havørneunger i den danske natur. Ynglesuccesen har været god i år, om end enkelte af parrene er mislykkedes med ynglen, selv om ørnene blev observeret på ynglelokaliteterne i det tidlige forår,” siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som hvert år udarbejder en status over ørnebestanden.
På mange måder har virkeligheden omkring havørnen overhalet fantasien og drømmen. Da Projekt Ørn blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, lød det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.
Danmark er designet til havørne
”Siden havørnen for 23 år siden på ny flyttede ind i den danske natur som ynglefugl, har vi registreret over 140 forskellige redeområder. Med sin kystlinje på 7.300 kilometer og sine mange fuglerige fjorde, søer og vige er Danmark et ideelt landskab for havørnen, der primært lever af vandfugle og fisk. Vi kan se, at ørnene fra år til år fortsat etablerer sig nye steder. På den baggrund tror vi, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier,” siger Kim Skelmose.
Havørnen har etableret sig i Danmark i en stigningstakt, som er langt hurtigere, end de fleste ornitologer havde forestillet sig for få årtier siden.
Respekt om store vingefang
Ikke kun har mange redemuligheder og et stort udbud af føde givet havørnen medvind. Det spiller også positivt ind for stigningen i bestanden, at rovfuglene er kommet til ære og værdighed, så der er opstået en stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.
”Selv om der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium,” siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.
Tillid giver større spillerum
Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tæt befolket land som Danmark. Mange af ørnene er nemlig år for år blevet mere og mere tillidsfulde. Det har bogstaveligt talt givet de store rovfugle større spillerum og flere jagtmarker i landskabet.
”Populært sagt kan man sige, at havørnen har knækket koden for at leve i Danmark side om side med mennesket. I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt, selv om publikum er helt tæt på. Ørnene har vænnet sig til, at mennesker er gode nok. Hvis man opfører sig ordentligt overfor ørne, kan de næsten lære en at kende, og så får man storslåede oplevelser med dem,” siger Kim Skelmose.
Havørne koloniserer hovedlandet
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.
Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland dog gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.
De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.
”Vi kan se, at havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne. Der er næppe heller tvivl om, at De vestjyske Fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn,” siger Kim Skelmose.
Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.
Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.
Yderligere oplysninger:
Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 27 73 40 70. Email: projektoern@dof.dk
|
|
