Fugleliv

Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten


Havlitten er en af de arter. miljøministeren ikke vil yde beskyttelse.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Jordens biodiversitet er truet, viste rapporten fra IPBES først i maj. I en spritny meddelelse fra FN kan man læse, at vi er langt fra at nå nogle af de vigtigste af FNs Verdensmål for klima og biodiversitet.

Det er ikke sært, at det går sådan, for også vores regering er med til at forringe biodiversiteten. For vi har en miljøminister, der aktivt har undladt at beskytte biodiversiteten her eksemplificeret ved, at truede arter ikke beskyttes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i. Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser eller fiskeri.

Taffelanden blæser miljøministeren også på.

Der er tre globalt truede arter, der anvender disse fuglebeskyttelsesområder nemlig havlit, fløjsand og taffeland samt den på det europæiske niveau truede ederfugl. Disse arter er omfattet af Bonn-konventionen, som Danmark ratificerede i 1982. Konventionen har bl.a. til formål at beskytte trækkende arter, som er i fare for udryddelse i deres udbredelsesområde. I 2016 og 2018 erklærede Bonn konventionen, at dette er tilfældet for de tre globalt arter.

Læs resten

Så hårdt har landbruget ramt naturen i Europa

Over hele Europa forsvinder naturen fra landdistrikterne på grund af de industrielle dyrkningsmetoder og brugen af sprøjtemidler. Nation efter nation udsender nødråb om denne naturkatastrofe, der lægger kæmpemæssige landområder øde.

Her er det Frankrig, der opgør sine tab, men Danmark er ingen undtagelse. Vi dyrker 62 % af landets areal, og de 52 % er underkastet de hårde, industrielle metoder. Også her rasler bestandene ned i antal, hvorimod det går væsentligt bedre på de 10 %, der dyrkes med økologiske metoder.

Alligevel koncentrerer mange velmenende NGO’er og visse grupperinger af forskere deres indsats om at skabe af flere naturreservater som grønne øer i det store hav af ørkenlignende dyrkningsområder. Er det en klog strategi? Redder det biodiversiteten, når så mange arter er i frit fald, at nogle få sjældnere arter får en smule mere plads?

Elsket havørn skånselsløst nedskudt med haglgevær

Du kan se aktuelt Havørne TV her fra reden ved Saksfjed. Sidste nyt er, at den dræbte hun allerede er erstattet af en ny mage, så der er chancer for unger i reden igen i år.

Af Ole Friis Larsen, Dansk Ornitologisk Forening

Hunnen i parret fra DOF BirdLife Danmarks havørne-tv ser ifølge myndighedernes undersøgelser ud til at være blevet dræbt af skud fra et haglgevær. Der er fundet to hagl i den døde havørn. Et af dem er fundet i den ene lunge, hvor der var friske blødninger. Også i bughulen er der fundet friske blødninger efter de oplysninger, som DOF BirdLife Danmark har fået. Drabet er meldt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 6. marts 2019.

Den dræbte ørn var gennem seks år hunnen i tv-stjerneparret på DOF BirdLife Danmarks webkamera med liveudsendelser fra en ørnerede i Fugleværnsfondens reservat ved Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland. Livet på reden er en af DOF BirdLife Danmarks mest populære aktiviteter overhovedet. Flere hundrede tusinde mennesker har gennem årene kigget på havørne-tv for at følge direkte med i redebyggeri, parring, æglægning, opfostring og udflyvning af ørneunger.

Læs resten

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

Et hav af Tejster

Hirsholmene ud for Frederikshavn rummer formentlig verdens største koloni af tejster. Foto: Sten Asbirk.

Aldrig tidligere er der konstateret så mange ynglende tejster i Danmark som i 2018, hvor de danske farvandes samlede ynglebestand blev vurderet til 1918-1972 par. Det oplyser biolog Sten Asbirk, der har indsamlet yngledata om den lille alkefugl i en menneskealder.

Biolog, lic.scient Sten Asbirk.

Bestanden i 2018 tangerer den højeste bestand, der nogensinde er konstateret i Danmark. I 2011 blev landets tejstebestand optalt til 1530-2090 par. Bag dette tal ligger en stor variation i optællingerne på Hirsholmene, hvor bestanden vurderedes at være mellem 900 og 1400 par. Det er primært usikkerheden ved optællingen af Hirsholmenes store bestand, der ligger bag udsvingene i landsbestanden.

Bestanden på Hirsholmene blev i 2018 optalt til ca. 1215 par, hvilket er mere end i 2017, hvor der optaltes ca. 970-1040 par, men samme niveau som i 2016 med en bestand på ca. 1245 par. Tejsterne på Deget blev optalt og bestanden vurderet til ca. 60 par som i tidligere år.

Bestanden på Nordre Rønner var nogenlunde stabil med ca. 32 par, og bestanden i Østerby havn på Læsø fortsatte sin fremgang fra 8 par i 2015 til 16-18 par i 2016 og 27 par i 2017. Nu yngler der 34 par tejster i havnemolerne i Østerby havn. Læs resten

Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:

Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten

Stor Skallesluger holder skansen

Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.

Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.

Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.

Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.

Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.

SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger

Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.

DOF har fået skallesluger fredet

Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.

DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.

Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.

Stop havvindmøller i internationale fugleområder

Havvindmølleparker, der placeres tankeløst, kan gøre stor skade på fuglelivet som f.eks. store flokke af ederfugle i danske farvande.

Åbent brev fra:

Danmarks Jægerforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

til

Lars Christian Lilleholt (V), energi-forsynings- og klima minister.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

13. december 2018

Kære Lars Christian Lilleholt,

Vi skriver til dig på vegne af Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening BirdLife
Vores henvendelse er affødt af vores store bekymring for de negative konsekvenser, som nogle af de skitserede havvindmølleparker vil have for vores havnatur og ikke mindst for fuglelivet. Det drejer sig i særlig grad om de planlagte store havvindmølleparker ved Omø i Smålandsfarvandet og i Jammerland Bugt ud for Vestsjælland.

Som du formentlig har bemærket, så har vi sen 15. oktober i en fælles pressemeddelelse fra vores tre organisationer udtrykt, at vi finder det både problematisk og helt uacceptabelt, at staten planlægger havvindmølleparker i fuglerige områder med international betydning for en række fuglearter.

De tre brevskrivere (fra venstre): Claus Lind Christensen, Egon Østergaard og Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke kun havets rastende og fødesøgende fugle, der vil blive ramt af anlæggene af de store havvindmølleparker på de lavvandede grunde, hvor de søger føde. Vi vedhæfter til din orientering pressemeddelelsen i sin fulde ordlyd.

Eksisterende og planlagte danske havvindmølleparker.

Vi er bekendt med, at også de svenske myndigheder har protesteret mod placeringen af de to havvindmølleparker ved Omø og i Jammerland Bugt, og vi vil bede dig om i samarbejde med miljø- og fødevareministeren at sikre, at Danmark her lever op til vores internationale forpligtelser til at beskytte vores fælles fuglebestande.

Vi skal samtidig understrege, at vi alle varmt støtter den grønne omstilling til et samfund uden brug af fossile brændstoffer, men vi vil meget anbefale, at regeringen tager initiativ til udarbejdelse af et følsomhedskort over potentielle placeringer af vindmøller i Danmark, så man undgår igen og igen at skulle diskutere uhensigtsmæssige placeringer og i stedet fra begyndelsen af udnytter de uproblematiske placeringsmuligheder til havs i områder der ikke er af international betydning for fuglelivet.

Miljø- og fødevareministeren er orienteret om vores henvendelse ved genpart af dette brev.

Med venlig hilsen
Claus Lind Christensen, formand
Danmarks Jægerforbund

Maria Reumert Gjerding, præsident
Danmarks Naturfredningsforening

Egon Østergaard, formand
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden

Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.

Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.

Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.

På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.

Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,

”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.

Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten

Fuglevenner klager til EU: Vil stoppe regeringens overgreb på beskyttet natur og fugleområder

Kortnæbbet gås er en af de fuglearter, der mister vigtige levesteder med regeringens “afbeskyttelse” af Natura 2000-områder. Foto: Albert Steen-Hansen.

Dansk Ornitologisk Forening har klaget til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur. Foreningen vil have EU til at stoppe planerne, som rammer tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU. Danmark mister beskyttet natur, selv om regeringen har udpeget andre områder. Det skriver Uffe Rasmussen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening, den 13. november 2018.

Ynglende havørne står til at miste nogle af deres leveområder. Foto: DOF.

Tusindvis af svaner, gæs, ænder og hjejler mister beskyttet natur og levesteder, hvor de kan æde sig fede på træk.

Fredede og sjældne rovfugle som havørn, rød glente og hedehøg mister vigtige levesteder, hvor de kan yngle i fred eller fange føde.

Det er nogle af konsekvenserne af, at den danske regering med fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i spidsen vil ophæve beskyttelsen af mange vigtige fugleområder. Arealerne er beskyttet af EU som Natura 2000-områder og svarer cirka til arealet af Langeland og Anholt til sammen – eller omkring 30.000 hektar. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.